Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
information.dk 29.7.2012
Pædagogisk forår forvandlet til syltesæson
Af: Kirsten Løth og Jan Hoby
Forårets debat om daginstitutionsområdet endte uden resultat. En af årsagerne er, at debattørerne overser, at pædagogikken lider, fordi institutionerne er reduceret til virksomheder, hvis eneste mål er at danne fremtidig arbejdskraft.
Forsommerens debat om vuggestuer og kritikken af den pædagogiske faglighed har nu nået samme lavpunkt som sidste års debat om hippiepædagogik. Vi har fået de sædvanlige markeringer fra fagforbund, forskere og menige pædagoger. Fælles for dem var debatten om, hvorvidt dårlige normeringer er ondetsrod.
Det synes, som om diskussionen om pædagogers faglighed er fri for værdier, politik og ideologier, og at kvaliteten af landets daginstitutioner kun er et spørgsmål om antallet af pædagoger pr. barn. Men debatten om pædagogers faglighed er ladet med værdier og dermed også politik, bagvedliggende ideologier ogmenneskesyn.
Det, der kunne have været et pædagogisk forår, er lynhurtigt blevet syltesæson, fordi hverken fagtop, forskere eller fagfolk vover at tage fat om nældens rod: At daginstitutioner er reduceret til virksomheder, der producerer serviceydelser. Institutionernes almene dannelsesopgave er blevet fortrængt af en kompetencedagsorden, hvor det eneste mål er, at børnene dannes som fremtidigarbejdskraft.