Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fra nyheder.tv2.dk 5.4.2016
FOA og Pensam kræver fuldstændig oprydning i Nordea
FOA og Pensam kræver en fuldstændig oprydning i Nordea efter Panama-lækagen - ellers får det konsekvenser.
Dennis Kristensen er formand for FOA, en af landet største fagforeninger for offentligt ansatte, men han er også storaktionær i Nordea. Ved siden af sin af sin post i fagforeningen er han også næstformand i Pensam Liv, en af landets største pensionsselskaber, der har en aktiepost i Nordea på 35 millioner kroner.
Og Dennis Kristensen bryder sig bestemt ikke om de seneste dages afsløringer, de såkaldte Panamapapers, der drejer sig om skatteunddragelse via advokatfirmaet Mossack Fonseca.
- Vi har danske banker, som vi lægger stor vægt på skal overleve. Vi laver bankpakker til dem og udpeger nogle af dem til at være så vigtige for samfundet, så de skal holdes i live. Og så er takken, at de hjælper danskere, der har rigtig mange penge, med at slippe uden om skattevæsenet. Det er helt forrykt, siger Dennis Kristensen til TV 2.