Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Presseklip fra information.dk 26.6.2017:
Dagtilbudsaftalen er en narresut
Debatindlæg af Thomas Enghausen og Majbritt Kronbøl, LFS
Et bedre børneliv - især for de mest udfordrede børn. Det var overskriften, da regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre førte sig frem som de glade givere i forbindelse med den nye dagtilbudsaftale. Men når man sidder nede på gulvet blandt børnene, føles aftalen nu snarere som en narresut.
Der er i alt sat 580 millioner af over tre år. De 300 millioner kroner skal gå til en lang række indsatser, herunder implementering af en styrket pædagogisk læreplan. Dette guldrandede beløb - som svarer til mindre end tre kroner pr. barn pr. år - skal også finansiere bedre kvalitet i institutioner med mange udsatte børn.