Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fra arbejderen.dk 15.5.2015:
FOA-medlemmer vil lægge pres på politikerne
Der blev stillet skarpt på udlicitering, velfærd og arbejdsforholdene i den offentlige sektor, da fem københavnske FOA-afdelinger i mandags holdt valgmøde med repræsentanter fra fem forskellige partier.
De sidste års store reformer har ramt hårdt blandt FOA's medlemmer. Det samme har nedskæringer og udliciteringer. Ønsket om en anden politisk kurs er stor, mærker man tydeligt på mandagens valgmøde, der er arrangeret af fem københavnske FOA-afdelinger.
Vil I fortsætte kursen med skattelettelser og nedskæringer, eller vil I udbygge velfærden? Sådan lyder det første spørgsmål, som de fem fremmødte politikere bliver konfronteret med.
Dyre skattelettelser
Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye undlader at komme ind på de skattelettelser, den nuværende regering har gennemført. Han understreger i stedet, at han er tilhænger af, at velfærdssamfundet finansieres over skatten og ikke gennem forsikringsordninger.
- Det er en god samfundsmodel, som den nuværende regering prøver at holde fast i. Det kræver prioriteringer. Derfor ønsker regeringen at bruge færre penge på overførsler for at kunne bruge flere på den offentlige sektor særligt indenfor uddannelse og sundhed. Vi har haft en offentlig vækst de sidste år på 0,6 procent og er tilhængere af, at det offentlige får lov til at vokse i takt med den private sektor, siger Matttias Tesfaye.