Berlingske Tidende den 2. februar 2008:

Børn bag tremmer

Stadig flere børn helt ned til 12 år spærres inde bag tremmer i
sikrede institutioner sammen med 17-18- årige hårdkogte kriminelle. De mindreårige børn mistrives, lærer beskidte tricks af de ældre kriminelle og modtager stort set ikke undervisning. Socialpædagoger og eksperter slår alarm.

Af Chris Kjær Jessen

Socialpædagogerne fra den sikrede institution Sønderbro på Amager var på forhånd skeptiske.

På den fængselslignende institution med tremmer for vinduerne, dobbeltlukkede jerndøre og et fem meter højt hegn omkring stedets bygninger, havde pædagogerne tidligere modtaget børn under 15 år.

Og flere gange var det gået rigtig skidt.

Børnene kom til at sidde sammen med nogle af landets mest hærdede kriminelle på op til 18 år. Blandt andet terrorsigtede unge, unge der har begået vold, manddrab, seksuelle overgreb eller indbrud. De mindreårige fik her - stik imod hensigten - muligheden for at lære alle de unoder, som de i virkeligheden skulle forsvares imod.

Pædagogerne på Sønderbro havde f.eks. oplevet en 14-årig dreng, som efter kort tid på den sikrede institution var gået helt i panik. Han skreg i angst om natten og kravlede en dag helt forvildet op på institutionens tag. Stort set uden en trevl på kroppen.

Nu havde Københavns Kommune denne oktoberdag sidste år igen henvist en dreng under den kriminelle alder. Anders på bare 12 år.

Anders lider af føtalt alkoholsyndrom. En medfødt hjernelidelse, der er opstået, fordi hans mor drak under graviditeten.

Han har været anbragt det meste af sin barndom på forskellige bosteder og i pleje­familier. Hjernelidelsen gør det svært for ham at være sammen med andre børn, og han kan fare op, hvis han ikke får sin vilje, og begynde at råbe ukvemsord og kaste med alt, hvad han kommer i nærheden af. Nogle gange kan han finde på at smadre vinduer, vælte møbler og andet inventar.

Det var hans voldsomme adfærd, der tilbage i oktober fik hans bosted til at melde pas. Stedets pædagoger kunne ikke tumle ham mere. Så han måtte væk.

Personalet på bostedet, hvor han boede, besluttede i fællesskab med Københavns Kommunes Socialforvaltning, at Anders kunne anbringes på Sønderbro. Men da socialpædagogerne fra den sikrede institution dukkede op for at hente Anders, mødte de ifølge eget udsagn blot en 12-årig »charmetrold«, der sad og drak kakao. Deres skepsis blev bekræftet. De kunne ikke leve med, at en dreng i hans situation skulle ind på deres afdeling, og derfor sagde de fra.

Efter at have fået kommunens accept, valgte de at pakke nogle tasker, låne en bil og tage Anders med til et sommerhus i Jylland. Her opholdt socialpædagoger fra Sønderbro sig sammen med ham i to måneder, indtil Socialforvaltningen havde fundet et nyt bosted, som ville tage sig af ham.

»Selvom han er 12 år, er han kun otte år indvendig. Desuden har han tydeligvis svært ved at afkode andre mennesker, og derfor ville det være forkert at have ham herinde,« siger afdelingsleder Anya Andersen fra Sønderbro i dag. Hun har før været med til at leje et sommerhus, hvis hun har følt, at en ung ikke hørte hjemme på hendes afdeling. Men økonomi og mandskabsmangel gør det svært at gøre det hver gang.

Langtfra alle unge under den kriminelle lavalder er så heldige at blive placeret i et sommerhus. Unge helt ned til 12 år med psykiske, sociale eller kriminelle problemer bliver i stigende grad anbragt på sikrede institutioner med ældre, mere hærdede kriminelle, og selvom de befinder sig i den undervisningspligtige alder, modtager de sjældent mere end 12 timers undervisning om ugen.

Det blev nemmere at bure børn inde, efter at daværende socialminister Henriette Kjær (K) i løbet af sommeren 2004 - uden at involvere Folketinget - foretog en administrativ ændring, så kommunerne ikke længere behøvede at søge dispensation for at anbringe unge under 15 år.

Alene i perioden 2004 til 2006 er der sket mere end en fordobling fra ti til 24 anbringelser af børn i alderen 12-14 år på sikrede institutioner, viser tal fra Danske Regioner. Det er langtfra en positiv tendens, mener flere eksperter.

»Undersøgelser har vist, at unge på sikrede institutioner er dårligere, når de kommer ud, end de var, da de kom ind. De lærer alle de smarte fyre i den kriminelle verden at kende, så når de kommer ud, kender de mange i samme situation, men de har ikke ret mange andre venner.

Desuden har de ofte ikke adgang til en terapeutisk eller pædagogisk behandling, som gør dem bedre i stand til at håndtere deres problemer. Det er en alvorlig mangel,« siger Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og ekspert i anbragte børn.

»Det er uacceptabelt for det danske samfund, at vi ikke kan følge op med en bedre indsats over for denne gruppe,« lyder den hårde dom fra Anne-Dorthe Hestbæk.

På Sønderbros Afdeling Syd, hvor Anders skulle have været anbragt, viser Anya Andersen rundt. Her er plads til fem unge, og de kan blandt andet lave sølvkæder i et smykkerum, bokse og styrketræne i et fitnesslokale og male i et formværksted. Især er graffiti-malerier meget populære.

Der er også to små undervisningslokaler, hvor en ung kan sidde og modtage eneundervisning med afdelingens ene lærer. De unge må under ingen omstændigheder forlade afdelingen og kan derfor ikke gå i en almindelig folkeskole eller i gymnasium. Den eneste undervisning, de kan modtage, er derfor den, som afdelingens lærer tilbyder, og han har langtfra tid til alle.

»Hvis man laver et snit, så passer det nok meget godt med, at vi kan tilbyde dem otte til 12 timers undervisning om ugen, primært i dansk, matematik og engelsk. Det er et kæmpe problem, at vi ikke kan give dem mere,« fortæller Anya Andersen, som også ønsker flere ressourcer til undervisning.

Og kigger man på de syv sikrede institutioner landet over, så passer billedet på Afdeling Syd godt med det gængse billede af undervisningsniveauet. Berlingske Søndag har været i kontakt med undervisere og forstandere landet over, og her tilbyder man typisk samme grad af undervisning som på Sønderbro. En enkelt institution skiller sig dog ud, da den indtil for otte måneder siden end ikke havde ansat nogen lærer.

Lisbeth Hansen, forsker ved Teori og Metodecenteret, som for halvandet år siden udfærdigede den hidtil største rapport om forholdene på de sikrede institutioner, kender udmærket til det lave undervisningsniveau. En af konklusionerne i rapporten var allerede dengang, at undervisningen på de sikrede institutioner trænger til et løft. Men siden er der ikke sket meget.

»Det forekommer mig absurd, at man kan anbringe børn og unge i den undervisningspligtige alder uden at tilbyde dem undervisning, og det gælder især for de helt unge,« siger Lisbeth Hansen.

»Alle undersøgelser om utilpassede unge viser, at skole og uddannelse er meget afgørende for, om en ung kan bryde et kriminelt forløb. Derfor er det et meget uheldigt sted ikke at være på omgangshøjde.«

De unge på Sønderbros Afdeling Syd har lavet collager med udklip og tegninger af et af deres store ikoner, den amerikanske rapper Tupac Shakur. 2Pac - som han også skrives - voksede op i ghettoerne omkring New York og Oakland, hvor han fra barnsben skrev socialt bevidste digte om omfordeling af magten og midlerne i det amerikanske samfund til fordel for det sorte mindretal.

Samtidig levede han et hæsblæsende liv med stoffer, våben og kriminalitet, og i 1996 blev han skudt af rivaliserende rappere.

»Tupac Shakur er en stor helt herinde,« fortæller Anya Andersen under rundturen på afdelingen.

Indvendig minder den sikrede institution mest af alt om en ungdomsklub med mulighed for bordtennis, playstation og billard. Dog med den begrænsning, at ingen af de unge har lov til at forlade afdelingen, og at dørene til alle rum er aflåste.

Eksperter og fagfolk påpeger over for Berlingske Søndag, at en af årsagerne til, at de unge kommer dårligere ud, end de kommer ind, er, at de sikrede institutioner har været igennem en rivende udvikling det seneste årti.

Institutionerne levede i mange år en stilfærdig tilværelse som en rodekasse for unge, der ikke var plads til andre steder, såsom kriminelle unge og unge med svære psykiske sygdomme. Så svære, at de eksempelvis gjorde skade på sig selv og andre ved at skære i sig selv eller ødelægge åbne bosteder rundt om i landet. Derfor placerede man dem bag lås og slå.

Men i slutningen af halvfemserne begyndte Danmark i stigende grad at gribe ind over for kriminelle unge indvandrerdrenge, og det politiske krav om at sætte hårdt mod hårdt steg.

Panserglas, pigtrådshegn, tremmer for vinduerne, elektronisk overvågning, meterhøje betonmure samt overfaldsalarmer og skjolde til personalet er blevet hverdag på flere af de sikrede institutioner. Og hvor der i 1996 var 42 pladser på landsplan og en belægning på 68 procent, var der ti år senere 116 pladser og en belægning på 98 procent.

»Der er blevet større opmærksomhed på, at de unge ikke må undvige, og der er flere tidligere fængselsbetjente, som har søgt over på de sikrede afdelinger for at arbejde,« siger Lisbeth Hansen.

Hun er ikke i tvivl om, hvad de ændrede forhold har betydet for de sikrede afdelinger landet over.

»Omgangstonen er blevet mere fængselspræget, og jeg har sågar hørt en forstander omtale sig selv som ungdomsfængselsinspektør. Jargonen er blevet anderledes. Man kalder de unge for indsatte i stedet for anbragte, og de unge bliver løsladt i stedet for udskrevet, ligesom de unge er begyndt at kalde pædagogerne for fangevogtere.«

Læs resten af artiklen her