Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
tv2lorry.dk 12.9.2019:
Vikarudgifterne eksploderer på socialområdet i København
En tredobling i udgifterne til vikarer går ud over de udsatte borgere, der har brug for stabilitet i hverdagen, lyder kritikken.
Antallet af vikarer på det sociale område i Københavns Kommune vokser massivt. De seneste fem år er udgifterne gået fra 25,6 millioner kroner i 2014 til næsten 73 millioner sidste år.
Det går ud over indsatsen for borgere med eksempelvis handicap, sociale eller psykiatriske problemer, lyder kritikken fra Socialpædagogernes Landsforbund.
- Det handler om kontinuitet og om tryghed og tillid. Enten til dem der kommer ind ad din dør, eller til dem du omgås i aktivitetstilbud, og det er klart, når det pludselig bliver en svingdør, så stiger utrygheden, siger formand Britt Petersen.
Tallene kommer bag på Caroline Stage (V), der som medlem af Borgerrepræsentationen havde bedt kommunen om redegørelsen for omfanget.