Fagligt tema:

Børn og køn

Krigen om kønnet

Tredje sæson af tv-serien Broen begynder med, at en kvinde bliver myrdet, mens hun er på vej til at åbne en kønsneutral børnehave. Emnet vækker så stærk debat, at man automatisk tror, at det er derfor, hun bliver henrettet.

Så voldsomt går det ikke for sig i det virkelige liv. Men emnet ”han, hun – eller hn” vækker generelt stærke følelser. Der er – meget groft opridset - to fronter i skyttegravskrigen.

De mest yderliggående tilhængere af, at kønnet er en social konstruktion, hævder, at der ved fødslen ikke er andre forskelle på de to køn end forskellige kønsorganer. De præferencer, barnet senere udvikler, kommer fra prægning, som påføres barnet op gennem opvæksten. Så det er udelukkende tillært, når den treårige pige vælger dukken fremfor lastbilen, og når den 18-årige dreng vælger at blive mekaniker fremfor kosmetolog. Det er også tillært, at de fleste bliver heteroseksuelle, og at man typisk orienterer sig seksuelt mod ét køn. Nogle konstruktivister er derfor fortalere for kønsneutrale børnehaver, hvor man forsøger at undgå at ”kønne” børnene.

Den modsatte fløj, som man kan kalde biologisterne, tror på, at det medfødte køn i meget vidt omfang afgør barnets adfærd og præferencer. Biologisterne støtter sig til blandt andet hjerneforskning, som påviser forskelligheder i udviklingen af pige- og drengehjerner. Biologisterne mener, at evolutionen naturligt har skabt en nedarvet kønsrolle, som skal ruste piger til at blive mødre (empati) og drenge til at blive jægere og krigere/beskyttere (aggression). Nogle biologister mener derfor, at man i stedet for at undgå at ”kønne” børnene i børnehaverne skal tage højde for kønnenes forskelligheder.

Den tredje vej er de forskere og debattører, der mener, at der er store individuelle forskelle også inden for det enkelte køn. Derfor skal det enkelte barn ses som et unikt individ og have frit udfoldelsesrum til at være netop den, han eller hun er. Det kræver en tilgang og en pædagogik, der på den ene side ikke låser barnet fast i en kønsstereotyp rolle, og som på den anden side giver barnet lov til at udfolde det, som barnet har brug for.

Kønsneutral er et gråt begreb

Pædagogiske medarbejdere SKAL reflektere over køn i deres daglige praksis. Det mener Jacob Graack, uddannet pædagog og adjunkt på UCC. Men han mener også, at forestillingen om en kønsneutral pædagogik er en blindgyde, og at vi i stedet skal være kønsbevidste og normkritiske.

Læs interviewet med Jacob Graack i LFS Nyt her

Børnehaven Jordkloden

I Danmark kan man nu også vælge at få sit barn passet i en institution, hvor kønspædagogik bliver vægtet højt. I børnehaven Jordkloden på Nørrebro i København har de udarbejdet en særlig politik i forhold til køn, krop og seksualitet.

Læs mere om Børnehaven Jordkloden i LFS Nyt her

Det begynder med den lyserøde og den lyseblå sparkedragt

Vi bliver bombarderet med stereotyperne hver eneste dag hele vores liv, så det er svært at undgå. Prøv bare at se på garderoberummene. Man kan meget hurtigt se på flyverdragternes og cykelhjelmenes farver aflæse, om det er en pige eller en dreng, der bebor det enkelte rum,” siger Birgitte Thomsen.

Birgitte Thomsen er leder i BørneRiget på Østerbro, men hun har også taget en kandidatuddannelse i pædagogik på RUC, hvor hun har beskæftiget sig en del med køn.

Læs hele interviewet med Birgitte Thomsen i LFS Nyt her