Coronapas indført
Frederiksberg kommune har indført coronapas for alle ansatte – det er op til lederne i samarbejde med personale at finde ud af hvordan ”kontrol” skal foregå.
I København er der ved lov indført coronapas for alle ansatte på plejehjem og i botilbud og så har ”Krisestaben” (alle 7 borgmestre, ordførere fra partier der ikke har borgmesterposter samt de 7 direktører) besluttet at indføre coronapas for alle ansatte i København.
Vi har her til morgen (29.11.2021) afholdt ekstraordinært CSO-møde (øverste MED-organ) og bilag til mødet er vedhæftet. Vi er enige i bilagene, dog har vi rejst problem ved den passus der er om, at lederen kan overlade kontrol af coronapas til betroedemedarbejdere. Vi vil ikke se at kollegaer skal kontrollere hinanden.
Ogderudover har vi spurgt ind til økonomien, når ansatte skal testes i arbejdstid - hvad enten der er i den faktiske arbejdstid eller om det er uden for arbejdstid, men skal honoreres som arbejdstimer. Der er ikke umiddelbart fra centralt hold afsat midler, men coronarelaterede udgifter kører i 2022 stadig udenom servicemåltal, er der indgået aftale med KL om – så det må håndteres i den enkelte forvaltning i Københavns kommune.
Der vil formodentlig rejse sig flere spørgsmål i løbet af de næste dage, men dem har vi aftalt løbende at afklare.
Bilag 1 København: Brev til medarbejdere om coronapas (pdf)
Bilag 2 København: Krav om indførsel af coronapas (pdf)
FAQ om coronapas og test: Link til FAQ
Andre kommuner
Vi er lige nu ikke bekendt med om andre kommuner også indfører coronapas, men mon ikke vi kan forvente at det sker.
I LFS
Ogvi har her i LFS indført coronapas for alle der er på uddannelse herinde – det følger helt naturligt af at vi følger retningslinjerne for voksenuddannelsesområdet og så vil ansatte og valgte der måtte skulle ud på arbejdspladser, der er omfattet af coronapas, selvfølgelig også have gyldigt coronapas.