Økonomi er i den grad blevet en undskyldning

"Der mangler lige nu syv medarbejdere på min arbejdsplads. De ledige stillinger kan ikke besættes, da der er ansættelsesstop.

En kollega havde sammen med politiet afleveret en beboer, som havde smadret fællesrummet. Denne gang var han så voldsom, at de to betjente overvejede at tilkalde ekstra mandskab for at kunne få ham med på akutmodtagelsen.

Der er ni beboere i vores afdeling, og de fleste dage er der to på arbejde. Det siger sig selv, hvor ofte de otte andre ikke kan få opfyldt deres behov.

Jeg er ikke vred på medarbejderne, som gør alt, hvad de kan, for at prøve at nå at hjælpe alle. Jeg er heller ikke vred på den ene beboer, der får det så dårligt, at han er nødt til at blive indlagt. Men jeg bliver vred over de gentagne besparelser, som nu har skåret mere end helt ind til benet i forhold til normeringer. Vred over, at en beboer med en så voldsom adfærd stadig kan bo et sted, hvor vi ikke har mulighed for at hjælpe ham på den måde, han har brug for

Og ikke mindst vred over at beboerne i resten af institutionen tages som gidsler, hver gang denne beboer får det dårligt, da medarbejderne fra andre afdelinger er nødt til at træde til, hver gang der er krise. Alt sammen pga. økonomi."

Anonym medarbejder på socialområdet i København