Sådan bliver kommunens budget til
Februar
Økonomiudvalget udsender hvert år i slutningen af januar eller starten af februar måned et brev til de stående udvalg med en overordnet fordeling af pengene i næste års budget til de forskellige områder, som udvalgene har ansvaret for. Brevet kaldes indkaldelsescirkulæret.
Samtidig udarbejder udvalgene mulige forslag til besparelser. Forslagene bliver til det såkaldte bruttokatalog, som indgår i budgetforhandlingerne.
Marts og april
I løbet af foråret diskuterer de stående udvalg, hvordan de kan få budgetterne til at hænge sammen på deres områder.
April
De stående udvalg arbejder med deres bidrag til kommunens budget og skriver hver især udkast til, hvordan deres del af budgettet skal se ud.
Maj
Udvalgene afleverer deres bidrag til det samlede budget til Økonomiudvalget.
Juni
Økonomiudvalget drøfter udvalgenes budgetbidrag og fastsætter rammerne for Økonomiforvaltningens videre arbejde med udkastet til det samlede budgetforslag.
Staten indgår aftale med kommunernes interesseorganisation, KL, om rammerne for kommunernes økonomi i det kommende år.
Embedsmændene arbejder videre med budgettet.
Juli og august
Økonomiforvaltningen udarbejder det samlede budgetforslag for det næste år på baggrund af udvalgenes budgetbidrag og drøftelserne i Økonomiudvalget.
Slutningen af august
Økonomiudvalget førstebehandler i august budgetforslaget for næste års budget og giver derefter forslaget videre til behandling i Borgerrepræsentationen.
I starten af september
Borgerrepræsentationen førstebehandler i starten af september budgetforslaget for næste års budget på to møder.
På det første møde holder overborgmesteren sin budgettale, hvor hun fremlægger planer og visioner for det kommende år. De politiske partiers ordførere holder også deres budgettaler, og efter mødet er der middag i Rådhusets festsal.
På det andet møde er der debat i Borgerrepræsentationen om budgetforslaget.
September
Når Borgerrepræsentationen har førstebehandlet budgettet for det kommende år, forhandler de politiske partier om budgettet, og bruttokataloget over mulige besparelser indgår i forhandlingerne.
Målet med forhandlingerne er at indgå en eller flere aftaler mellem Borgerrepræsentationens partier om budgettet, sådan at et flertal af medlemmerne af Borgerrepræsentationen kan stemme for det kommende års budget.
Forligsaftaler betyder i praksis, at partierne politisk forpligter deres gruppemedlemmer til at stemme for det aftalte budget.
Sidst i september
Her er sidste frist for ændringsforslag til budgetforslaget.
Når der er indgået et politisk forlig om budgettet blandt et flertal i Borgerrepræsentationen, beskrives aftalerne i en række ændringsforslag til budgetforslaget fra førstebehandlingen. Det er de ændringer, der skal tages stilling til, når budgettet andenbehandles.
Alle medlemmer af Borgerrepræsentationen kan fremsætte ændrings- og underændringsforslag til budgetforslaget, og forvaltningen kan fremsætte forslag om tekniske ændringer, hvis forudsætningerne af budgetforslaget ændres.
Økonomiudvalget andenbehandler budgetforslaget.
Dagen efter er der sidste frist for såkaldte underændringsforslag, som er ændringer eller præciseringer til tidligere ændringsforslag.
Starten af oktober
Borgerrepræsentationen andenbehandler budgettet for det kommende år med alle de ændringer, som er kommet til undervejs. Alle ændringsforslag bliver sat til afstemning, og det endelige budget for det kommende år vedtages.
Skatteprocenten for det kommende år ligger fast, når budgettet er vedtaget, fordi staten kræver, at en kommune kun udskriver præcis de skatter, som er nødvendige for at budgettet er i balance, dvs. at der er lige store udgifter og indtægter på budgettet.