FOA-pressemeddelelse 12.7.2016:

Nej tak til elitens pisk

Det vil være ulighed af værste skuffe, hvis regeringen foreslår at hæve pensionsalderen hurtigere for alle. Det bekræftes af spritnye tal for udviklingen i danskernes levetid.

"Hvis regeringen vil øge pensionsalderen hurtigere, så vil det være et slag i ansigtet på de danskere, der har knoklet længst i hårde jobs på arbejdsmarkedet. Ganske vist stiger danskernes gennemsnitlige levetid, men det er de velstillede med de lange uddannelser og høje lønninger, der løber med de flere leveår," siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Regeringen har i følge finansministeren et katalog over ubehageligheder, som for tiden overvejes som muligheder til blandt andet at samle penge sammen til at gennemføre skattelettelser.

"En fremskyndet forhøjelse af folkepensionsalderen vil være elitens pisk til de ufaglærte og kortuddannede. De bedst stillede vil mærke mindst til forhøjelsen, mens konsekvensen vil være katastrofal for de, der har det mest belastende arbejde," siger Dennis Kristensen, og fortsætter:

"Ikke alene viser alle fakta, at de ufaglærtes og kortuddannedes helbred ikke holder til endnu flere år på arbejdsmarkedet. En forhøjelse af folkepensionsalderen vil også forstærke den kendsgerning, at de, der har fået den korteste uddannelse, også får den korteste tid på folkepension."

Det vil især være medlemmerne af 3F, FOA og Fødevareforbundet, der vil opleve kortere tid på folkepension.

Det bekræftes også af spritnye tal fra forskeren Henrik Brønnum-Hansen.

Tallene viser, at den ufaglærte mand ved en pensionsalder på 68 år har udsigt til knap 12½ år på pension, mens akademikeren har udsigt til godt 15½ år.

"Det betyder jo, at vi allerede med den besluttede forhøjelse af pensionsalderen har en voldsom forskel. Akademikerens tid på folkepension er simpelthen 1/4 længere end rengøringsassistenten. Denne ulighed gælder ikke blot antallet af leveår. Det gælder også kvaliteten af årene. Den ufaglærte skal nemlig forvente at banke på sundhedsvæsenets eller ældreplejens dør efter knap 2½ år på pension, mens akademikeren først når dér til efter knap 6½ år."

Uligheden i levetid og leveår uden funktionsnedsættelser har ikke ændret sig til det bedre.

"Det bekræfter at vi må have en fleksibel pensionsalder, så de, der har slidt længst på arbejdsmarkedet kan gå på folkepension tidligere end andre," slår Dennis Kristensen fast.