Pressemeddelelse 7. april 2016:

LFS til borgmesterforslag om særlige institutioner til farlige psykisk syge:

Det kan kun gå for langsomt!

Drabet på en medarbejder på bostedet Lindegården har nu fået Jesper Christensen, socialborgmester i København, til at foreslå en helt ny type bosteder for de meget syge og utilregnelige borgere.De nye bosteder skal drives i fællesskab mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden, så de syge borgere kan få et tilbud, der kombinerer socialpædagogiske støtte med psykiatrisk behandling.

De pædagoger, der arbejder på de socialpsykiatriske bosteder i København, er medlemmer af fagforeningen LFS. Det gælder også pædagogerne på Lindegården samt pædagogerne på Ringbo, hvor en medarbejder ligeledes blev dræbt af en psykisk syg i 2013.

LFS bakker op

Helle Haslund er formand for specialområdet i fagforeningen LFS, og hun bakker op om socialborgmesterens forslag:

”Det kan kun gå for langsomt. De meget syge borgere, der er tale om, har brug for både bedre behandling og bedre normeringer, end man kan tilbyde på de almindelige bosteder,” siger Helle Haslund, som fortæller, at problemerne er eskaleret gennem en årrække på grund af færre sengepladser i psykiatrien, en kraftig stigning i antallet af retspsykiatriske patienter, og besparelser der har betydet stadigt dårligere normeringer på det socialpædagogiske område.

Derfor mener Helle Haslund, at det er yderst relevant, at der indledes et tættere samarbejde med behandlingspsykiatrien.
”Vi ved, at vores medlemmer står magtesløse, når borgerne bliver udskrevet fra de psykiatriske afdelinger, før de er færdigbehandlede. På de nuværende bosteder kan man fx ikke tvinge borgere, der er dømt til behandling til fx at tage deres medicin.
Derfor må man ofte stå på sidelinjen og se på, hvordan deres psykose udvikler sig uden at have mulighed for at gribe ind,” siger Helle Haslund, der mener, at netop kombinationen af socialpædagogisk støtte og psykiatriske kompetencer er vigtige elementer i den nye konstruktion.

Akut handling nødvendig

”Borgerne skal behandles medicinsk. Men de skal også aktiveres og rehabiliteres med det formål, at de på sigt forhåbentlig kan komme til at fungere bedre og kan blive udsluset eller i det mindste får et ordentligt liv i trygge rammer. Det må ikke blive livsvarige foranstaltninger, hvis det kan undgås. Derfor er det også vigtigt, at man sørger for ordentlige normeringer,” siger Helle Haslund.

Hun understreger, at der bør findes ekstra ressourcer til de nuværende bosteder, indtil de nye ordninger kan blive en realitet:
”Situation pt. er uholdbar. Det kan ikke være meningen, at det skal være livsfarligt at gå på arbejde, og at de øvrige beboere på bostederne skal være i risiko.”