Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Der er 2 referater på denne side: Almenbestyrelsesmøde 13. august 2013 og Fælles møde mellem almenbestyrelsen og almenledersektions bestyrelse 13. august 2013:
Almenbestyrelsesmøde 13. august 2013
Tilstede: Thomas Enghausen, Iben Andersen, Ulla Børgesen, Stinna Reuter Hall, Tina Malene Hansen, Martina Wellm, Brian Engsig, Bimala Møller, Dorte Sørensen, Martin K.A. Rasmussen, Kirsten Gunvor Løth, Karen Ribergaard, Palle Anderson.
Afbud: Lars Ammonsen, Gitte Guldberg, Connie Nielsen, Nicki Lykke Jensen, Kristina Vasseux, Ronni Ramm, Annette Mortensen, Søren Beha Pedersen.
Fraværende: Jette Olsen, David Schønning, Karina Christensen.
Forslag til dagsorden for Almenbestyrelsens møde:
1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 18. juni 2013 samt godkendelse af dagsorden
Referat er udsendt via mail 08.07.13, der var ingen kommentarer. Referatet er godkendt. Dagsorden godkendt.
2) Økonomisk råbalance
Der er ikke noget budget. Ulla undrer sig over at der ikke er konteret noget på de enkelte faggrupper. Thomas og Ulla tager et møde med bogholderiet, og får styr på det.
3) Sekretærfunktionen i almenbestyrelsen til drøftelse herunder eventuelle løsningsmuligheder
Diverse muligheder undersøgt. Det er ikke muligt at få en faglig sekretær til at være referent. Så talte vi om at benytte Lars Hostrup som pt. er ansat i Banden. Thomas taler med ham. Derudover blev der foreslået at vi spørger Elisabeth og/eller Maj-Britt om de kunne være interesserede i timer. Vi talte om muligheden for selv at gøre det, eller måske finde en udefra, som bliver timelønnet.
4) Arbejdstidsregler (0-9 år) og skolereformens konsekvenser i Københavns Kommune v. Britt Petersen
Vi står overfor nogle udfordringer i forhold til at der på vores område er en del forskellige arbejdstidsregler. Kan der aftales ét arbejdstidsregelsæt for alle faggrupper på 0-9 års-området, hvor alle er omfattet af årsnorm, vinterafspadsering og ulempetillæg, og hvor tid til andet arbejde og omregningsfaktoren sløjfes. Britt orienterede almenbestyrelsen om de tanker der er gjort i forhold til arbejdstidsregler, hendes oplæg er sat ind her:
For nuværende er der for pædagoger og pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter på fritidshjem og KKFO’erne indtil flere forskellige arbejdstidsregelsæt:
• UUF-aftalen, der gælder for pædagoger/pm’ere/pæd.ass på kommunale og selvejende frit i BUF og KKFO’ere, dog ikke fritidshjem der kommer fra oprindelig FAF. Her er tid til andet arbejde, omregning på 1,3, vinterafspadsering til alle og årsnorm. Lokalaftale.
• FAF-aftalen som alene gælder pædagoger på kommunale og selvejende fritidshjem. De har de arbejdstidsregler der gælder for grupperne (dvs. vinterafspadsering for de kommunale) og derudover er 40 timer til samarbejde om BH-klasse og 20 timer til 1-3, derudover omregning med 1,3 time pr. time. Lokalaftale.
• Pædagogmedhjælper arbejdstidsreglerne på fritidshjem fra FAF og på 0-6 års i BUF – dvs. ingen 17-06 og afsp. for pædagogmedhjælperne på selvejende, 17-06- afspadsering og tillæg for samme grupper på kommunale. Overenskomst.
• Så er der arbejdstidsreglerne for pædagoger på kommunale 0-6 års inst – altså dem med vinterafspadsering og 4 ugersnorm. Overenskomst.
Lokalaftalerne er ikke opsagt, men LFS v/Britt har forpligtet sig til når vi kender skolereformen og når overenskomstforhandlingerne er tilendebragt, at tage højde for begge dele i en ny lokalaftale.
BUPL’s aftale endte med at BUPL og KL ser om de kan blive enige om nye centrale arbejdstidsregler (dato er berammet for forhandling) og kan de ikke blive enige så gælder nuværende regler indtil næste OK (det er bl.a. tid til andet arbejde og omregningstimerne).
LFS:
• En samlet lokal aftale hvor generelle dele gælder alle inden for 0-9 årsområdet (årsnorm, vinterafspadsering, 1600 kr. tillæg), men hvor der ikke er omregning og hvor arbejdstidsplanlægning er en lokal trio-diskussion med ledelsesretten opretholdt.
10-18 års området er ikke omfattet af lokalaftalen.
I forbindelse med skolereformen kommer Københavns kommune til at stå med nogle udfordringer og dilemmaer. Der er i BUF nedsat en intern sparringsgruppe, som mødes d. 14.08.13 hvor Kirsten, Ronni og Brian deltager. Her skal der bl.a. diskuteres flytning af morgenåbning, skolens fysiske faciliteter, bevarelse af fritidshjem, stærkt samarbejde (tidligere samtænkning), lektiehjælp henholdsvis på fritidshjem og i skolen.
Kirsten problematiserer at diskussionen i den interne sparringsgruppe mere har en økonomiskdagsorden frem for fokus på den pædagogiske faglighed og det gode børneliv fokus.
Der bliver samlet op fra samtlige sparrings- og arbejdsgrupper inden politikkerne skal på budgetseminar ultimo august. LFS indkalder til leder/trTR møde i september, når vi kender udfaldet af budgetseminaret.
5) Årsmødet 2013
Skriftlig status på bestyrelsens arbejde i forhold til det vedtagne arbejde skal udarbejdes. Indholdet fra det seneste årsmøde i 2011 kan ses på dette link:
https://www.lfs.dk/7126
Lokalitet: Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 Kbh. SV.
Program:
16.00: Dørene åbnes
17.00: Spisning
18.00: Fælles oplæg med Steen Vallentin. CBS, Oplæg om emnet Tillid.
19.30: Selvstændige Årsmøder
21.00: Slut – dog med forbehold for at møderne kan strække sig ud over dette tidspunkt.
I bedes tilmelde jer digitalt på www.lfs.dk/8705 af hensyn til forplejning.
Thomas har skrevet et udkast til status på det vedtagne arbejde for denne periode. I god tid inden næste almenbestyrelsesmøde sendes udkastet til bestyrelsens medlemmer til gennemlæsning og kommenterer.
Alle medlemmer af bestyrelsen opfordres til at bidrage til status på vedtaget fremtidigt arbejde, så man må gerne springe på et emne, og skrive det selv. Det skal være færdigt fredag d. 06.09.13 så Thomas kan sætte det hele sammen til en samlet tekst.
6) Kommunalvalg 2013
I forhold til at sikre, at de nuværende borgmestrer fortsat sikres deres borgmesterposter er det svært ikke at gøre det direkte. Blandt andet fordi alle politiske partier mere eller mindre har bundet sig op på tillidsdagsordnen. Derudover er det ikke uvæsentligt at Anne Vang har formået at vise et ægte engagement i forhold til området, derfor vil vi gerne fortsat pege på hende til posten som Børne- og Ungeborgmester.
Udfordringen/dilemmaet er at LFS/FOA ikke støtter ikke ét bestemt parti, men støtter det vi kan bakke op om i forhold til det fag-/børne-/unge politiske.
Hvordan sikrer vi de ”røde” borgmestre fortsat sikres deres pladser, uden at pege direkte på disse – altså hvordan sikre vi, at det gode arbejde de har gjort fortsætter.
Almenbestyrelsen foreslår hovedbestyrelsen at vi arrangerer et kommnunalvalgsmøde (LFS, BUPL, FOA, PLS). Mødet skal forberedes bl.a. ved at læse den enkelte politikers opstillingsgrundlag. OG frem for alt skal der være tid til debat, hvor politikeren udfordres på deres holdninger. Vi kunne som forberedelse spørge tillidsrepræsentanterne, hvad de vil spørge politikerne om og så bruge det som oplæg til politikerne.
Til hovedbestyrelsesmødet:
• Kommunalvalgsmøde.
• Krav fra området (TR-møde)
• Køre kampagne med et eller to udvalgte punker.
- Flere bemandede legepladser (Østre Anlæg).
7) Drøftelse af Almenbestyrelsens holdning til (skriftlig) meningsdanner uddannelser
Tina Malene Hansen, har skriftlig d. 3. juli 2013, bedt om, at bestyrelsen diskuterer ovenstående
uddannelse. Man kan orientere sig om uddannelserne på dette link: http://www.cevea.dk/uddannelse/meningsdanneruddannelser
Almenbestyrelsen havde en diskussion om holdningen til Cevea’s forskellige meningsdanneruddannelser. Vi er i bestyrelsen enige om ikke at støtte med tilskud til denne uddannelse. Vi bør i stedet holde det inden for eget regi (fagforenings) at uddanne og klæde medlemmerne på til at kunne sætte den pædagogiske virkelighed på dagsordenen.
Der var bred enighed om at Ceveas uddannelser understøtter det individuelle ikke fællesskabet. Der er tale om ”en butik i butikken”, forstået således at Ceveas meningsdanner uddannelser støttes af de forskellige fagforeninger og forbund under LO og FTF.
For almenbestyrelsen er det en principsag at hvis vi skal støtte lignende tiltag, skal det være noget der gavner fællesskabet. Potentialet til at udvikle/skole medlemmerne politisk ligger i TR strengen, men det skal ikke afholde os fra at afholde medlemsmøder om emnet.
8) Skolereformen
Orientering og drøftelse af den vedtagne skolereform.
Thomas mailer dilemmaerne som den interne sparringsgruppe i BUF skal til møde om d. 14.08.13.
LFS har ikke modtaget materialer far BUF endnu, om de overvejelser de har gjort sig vedr. skolereformen. Det bliver sådan, at LFS først modtager noget, når Økonomiudvalget har holdt seminar i august (21 og 22).
Vi ved, at man ej heller har afklaret, hvad særligt udfordrede kommuner (skoler m.v) er. Er det dem, som mangler penge, eller er det også dem, som på grund af elevantal samt lokaleforhold står overfor store udforinger, som koster penge?
Der er pt. planlagt TR og Ledermøder i Nørrebrohallen 4. september kl. 18.00 – 22.00, hvor skolereformens udmøntning i København gerne skulle kunne præsenteres.
9) HB møde
Referat fra HB møde d. 21.06.13:
• LFS nyt har fået ny journalist det er Jon Arskog, han starter 15.07.13.
• Der blev drøftet sygefravær i BUF, herunder gennemgik Olaf indholdet i Pionerprojektet.
• Derudover blev der drøftet/orienteret om:
- Kommuneaftalen, som kommer til at koste Københavns Kommune ca. 200 mill.
- FOA’s kongres – vi kender endnu indhold/dagsorden.
- Kommunalvalg
- Budget 2014
- LFS regnskab for 2012
- Skolereformen i København, her afventer vi resultatet af Økonomiudvalgets seminar i august. Herefter indkalder LFS til TR/ledermøde.
Næste HB møde er d. 19.08.2013. Ulla er suppleant for Dorte. Tina Malene er suppleant for Kirsten.
Dagsorden er:
1. Formalia
2. LFS-Nyts nye redaktør
3. Medlemstal/Organisering
4. Kommunalvalget
5. Orientering fra FOA’s hovedbestyrelse
6. Gensidig orientering
10) Nyt fra Almenområdet
A) Nyt fra København.
Afbureaukratisering: Indstilling til BUU møde 14. august er modtaget. LFS’s forslag 1,2 og 5 er alle afvist med baggrund i økonomi. Det drejer sig som kommunalt vikarkorps, kommunal kørsel samt kommunal håndværkerafdeling. Begrundelser for afslag står i de pågældende bilag.
B) Nyt fra Frederiksberg Kommune.
C) Bemandede legepladser.
Vandlegepladsen i Fælledparken er i skrivende stund endnu ikke åbnet pga. vinterens hårde frost.
D) Nyt fra almenbestyrelsens medlemmer til bestyrelsen.
LFS skal have fokus på AMR, da de skal til at være en del af MED (de skal have ilt).
E) Nyt fra Faggruppeudvalgene
11) Status på vedtaget Fremtidigt Arbejde 2012 -2014
Bestyrelsen har tidligere besluttet at dette er en fast punkt på dagsorden til Almenbestyrelsesmøderne således at bestyrelsen løbende holder sig ajour med det vedtagne fremtidige arbejde.
Bilag omdelt på tidligere møder og kan læses på lfs.dk
12) Eventuelt
• Kommende møder:
- Almenbestyrelsesmøde d.10. september 2013 kl. 09.00–16.00.
- Årsmøde for alle tre områder d.17. september 2013. Ca. kl. 11.00–21.30 (for bestyrelsens medlemmer). Selve årsmødet starter kl. 17.00 og frem til ca. 21.00–22.00.
Medlemsmøder fra hjemmesiden:
• Ja til velfærd. Nej til forringelse. Ifm. Folketingets åbning 02.10.13 – forberedende møde d. 21.08.13 kl. 16.30 – se mere på www.lfs.dk
• Leg, eventyr og det hele menneske d. 18.09.13 kl. 17.30. Thomas Gitz-Johansen. Fantasiens betydning i en måle/veje-tid – se mere på www.lfs.dk
• Erfaringer med klyngestrukturen d. 26.09.13 kl. 17.00–21.00. Almenbestyrelsen indkalder jf. fremtidigt arbejde – se mere på www.lfs.dk
• FOA stormøde i Odense d. 30.09.13. Husk der er særskilt tilmelding til bustur – se mere på www.lfs.dk
Der er afbud fra Dorte Sørensen til næste AB møde.
Referent
Iben Andersen
Fælles møde mellem almenbestyrelsen og almenledersektions bestyrelse 13. august 2013
Deltagere: Pia Lund Bakke, Niels Hansen, Poul Rasmussen, Fransiska Tvede, Katja Dahl Bøgvad, Thomas Enghausen, Brian Engsig, Kirsten Løth, Tina Malene Hansen, Stinna Reuter Hall, Dorte Sørensen, Martina Wellm, Bimala Møller, Martin Kragballe Rasmussen, Palle Andersson og Ulla Børgesen og Iben Andersen.
Dagsorden (ikke prioriteret rækkefølge):
• Præsentationsrunde
• Kommende evaluering af klynger
• MED aftalens implementering på arbejdspladserne
• Udrulningen af folkeskolereformen i København
• Det kommende kommunalvalg
Præsentationsrunde
Da det var første fællesmøde mellem de to bestyrelser tog vi en præsentationsrunde.
Skolereformen i København
Da flere medlemmer, både fra almenbestyrelsen og ledersektionen, skal til internt sparringsmøde i BUF vedr. dilemmaer i forbindelse med skolereformen, foreslås der, at vi starter med folkeskolereformen.
Ledersektion havde gennemgået materialet til mødet d. 14.08.13 og fremlagde en række synspunkter og spørgsmål til implementering af skolereformen i København som de vil tage op på det interne sparringsmøde i BUF d. 14.08.13.
Der var en generel snak om hvordan mødet skal gribes an, det blev pointeret at man som deltager i en sådan gruppe ikke nødvendigvis falder ind på BUF’s præmisser, som af almenbestyrelsens deltagere er blevet beskrevet som overvejende økonomisk uden særlig meget fokus på den pædagogiske faglighed og det gode børneliv.
MED-aftalens implementering på arbejdspladserne
Ansatte i BUF, ledere, TR, AMR, skal i slut august og start september deltage i introduktionsmøder til MED-aftalen i de respektive områder (MED seminar).
Ledersektionsbestyrelsen har diskuteret den udfordring der kan opstå i forbindelse med MED-aftalens indførelse; at nogle pædagogiske ledere(PL) potentielt kan føle, at de får frataget en del af ledelsesretten bl.a. ved at TR får stor indflydelse på at sikre et højt informationsniveau i klyngerne.
Ledersektionsbestyrelsen efterlyser fællesmøde for leder, TR og AMR i forhold til MED-aftalens implementering i BUF.
Der var en diskussion af indholdet i de ordinære TR-møder i oktober, som er TR/AMR møder. De to bestyrelser var enige om at det bliver spændende, at følge med i, om der med MED-aftalen kommer det ønskede paradigmeskifte i forhold til indflydelse og medansvar.
Herefter fulgte der en mere generel diskussion af retorikken mellem ledelse og tillidsvalgte, om krav til kompetencer hos MED-udvalgenes medlemmer samt TRIO’ens betydning for MED-udvalgets handlemuligheder.
Bestyrelserne aftalte, at vi skal arbejde for at der kommer fællesmøde(r) i løbet af efteråret om MED, hvor vi sikrer at alle har hørt det samme.
Thomas og Katja taler sammen efter områdemøderne (MED-aftalens præsentation i områderne) i august/september og får kigget på om der er behov for et fælles møde for leder, TR og AMR. Hvis der er et behov indstiller de til FU at der indkaldes til møde, hvor vi kan få fælles informationer.
Repræsentationen er vigtig herunder især involveringen af baglandet, vi skal i fællesskab sikre at der holdes bl.a. kontaktudvalgsmøder fordi TR/AMR har ikke samme mulighed for at mødes som lederkollegiet har, men samtidig har et større bagland, som de repræsenterer.
Der kommer forslag om at der kigges på andre områder der allerede har MED-udvalg, bl.a. specialområdet, for at lade sig inspirere til, hvordan man sikrer kommunikationen og informations flowet i en klynge. Alternativt kunne man opfordrer til et pilotprojekt med deltagelse af et par klynger, som så kan danne inspiration for de øvrige klynger.
Evaluering af klynger
Indholdet i Almenledersektionens medlemsmøde d. 17.09.13 vedr. klyngeevaluering, er indflydelse på hvilke parametre man evaluerer på. Almenbestyrelsens medlemsmøde d. 26.09.13 har samme indhold. (For mere information se www.lfs.dk)
Eventuelt
Der var enighed om et nyt fællesmøde igen inden årets udgang.
Referent
Iben Andersen