Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af Almenbestyrelsesmøde 12. marts 2012
Afbud:
Connie Nielsen, Kristina Vasseux, Karina Brehm
Fraværende: Bjørn Bo Hansen, Helle Heitmann
Kommer senere: Jette Olsen
Til stede:
Bimala Grove Møller, Palle Andersson, Thomas Enghausen, Kirsten Løth, Charlotte Lundt, Tina Malene Hansen, David Schønning, Kirsten Rosendal, Ulla Børgesen, Dorthe Sørensen, Karen Louise Ribergaard, Annette Mortensen, Gitte Guldberg, Tina Malene Hansen, Stinna Reuter Hall,
Referent: Dorthe Rasmussen
Dagsorden:
1) Godkendelse af referat fra d.17-01-2012.
Referatet godkendt
2) Økonomisk råbalance v/ Kirsten Rosendahl.
Budget og økonomi ser stadig fint ud
3) Nyt fra almenområdet, herunder;
a) Frederiksberg;
- Whistleblower: Beredskabschefen på Frederiksberg har sagt op på baggrund af anonyme fremsatte anklager via Whistleblowerordningen, fordi disse anklager uanset om de er korrekte eller falske har skabt et dårligt samarbejdsgrundlag fremadrettet. Kommunens undersøgelse af sagen stoppet på baggrund af opsigelsen.
Thomas m.fl. udtaler sig i LFS nyt om Whistleblowerordning samt om Ytringsfrihed.
- Fælles brev fra de faglige organisationer angående den varslede lønreduktion pga. overforbrugte lønmidler idet Frederiksberg ikke selv har haft styr på hvad OK og forhåndsaftaler inde bar af lønudgifter til personalet i kommunen.
b) Bemandede legepladser, TMF; Nyt v/ Jette Olsen
Jette orienterede om en Ny bemandet legeplads i Bispebjerg
c) Almenområdet:
Tina Malene Hansen Orienterede om lukning af Hillerødgade Heldagsskole
Hillerødgade Heldagsskole lukker. Kommer i Høring osv.
Længere diskussion vedr. heldagsskole konstruktionen i Bestyrelsen.
Almenbestyrelsen besluttede at fortsætte Heldagsskolediskussionen på næste bestyrelsesmøde.
Britt inviteres
d) Klynger; Klyngegennemgang - Hvorfor?
- Det indgår i den politiske beslutning i forbindelse med klynger, at der skal kigges på ledelsesstrukturen.
- Fordi der efter udvalgets opfattelse er for en stor andel af lønkronernes bundet op på ledelse og udvalget vil gerne have at flere af disse penge går til kerneydelsen
- Ny budgetmodel: I dag med et husbeløb samt pladspris.
- Afsat 15,7 mill i en 3 årige periode (kunstigt åndedræt) – hvorefter der skal være en varig løsning.
Rammen for klyngegennemgang er altså bæredygtighed og den politiske beslutning.
Man kigger på børnesammensætningen, børnetal, ledelsen før klynger, ledelse pr. 1/1-11, ledelse pr. 1/1-12, løn, hvordan klyngens økonomi ser ud, også fremadrettet ud fra demografien, er der nogen man ved stopper, går på pension eller efterløn, hvad er udviklingen for børnetal, er klyngen for lille og skal der bygges i nærheden og vil det give mening, at det nybyggede kobles på en klynge, som er lige lille nok i forhold til bæredygtighed osv.
Er de ledelsespersoner der stopper naturligt, og hvad betyder det for klyngen.
Udgangspunktet for klyngegennemgangen er at det skal give mening.
Den 1/6 er målet at alle klynger er gennemgået.
Før selve mødet modtager alle deltagerne en oversigt med børnesammensætning, navne og løn på. Dette er det forberedelsesmateriale, som alle deltagere til mødet modtager og på mødet bekræftes det om/at der er enighed om det udsendte materiale.
På selve mødet deltager LFS til sidste punkt, hvor klyngeleder, forvaltning kommer med deres udspil. LFS er med, for at sikre løn og at gældende aftaler overholdes.
Desuden tjekkes på om lederne får rigtig løn og ikke mindst at de har en lønaftale.
Britt har været på TR møderne og gennemgået hvad klyngegennemgangen er for en proces.
e) Stormøde på Mariott d. 28/2 for formænd og næstformænd i KSU´erne.
Det var et godt møde lyder meldinger på.
Else Sommer fik aflivet de rygter der går om klyngegennemgangen. Og fik forklaret hvad det går ud på. Et par klyngeledere fortalte om deres oplevelse af gennemgangen til mødet.
f) 3 Politiske initiativer i Københavns Kommune / BUF
1. Oprydningsgruppen/afbureaukratisering
100 Forslag fra den gruppe hvor LFS deltager. Der afventer en politisk behandling og pt. er forvaltningen i gang med at kvalificere materialet til politikerne. Mange af de forslag som blandt andet står i Visioner fra Maskinrummet er med og det handler om et opgør med markedsgørelsen og fokus på tillid, velfærd osv.
Grupperne har frembragt rigtig mange forslag og har ønsket, at forvaltningen ikke censurerer, inden forslagene bliver lagt frem for udvalget. Det ønske følger forvaltningen loyalt, men inden forslagene fremlægges for udvalget, prioriteres de således:
• forslag, der er administrativt besluttet og kan implementeres nu
• forslag, der har nationalt beslutningsgrundlag og derfor kræver henvendelse til relevante ministerier, hvis udvalget beslutter det
• forslag der kræver en særskilt politisk stillingtagen og efterfølgende særskilt indstilling til udvalget
Fokus vil derefter blive lagt på de punkter, der kræver en politisk beslutning, og forvaltningen prøver at lave nøgterne beskrivelser af de forslag, der er fremkommet. Forvaltningen forventer at fremlægge indstillingen for udvalget den 7. marts og den 21. marts fremlægges en implementeringsplan og eventuelle særskilte indstillinger.
2. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
Jan Hoby fra LFS og forskere sidder i styregruppen. Udgangspunktet er det som den sidste leder af LFS nyt også beskrev, fra Regler til Råderum. Altså tilbage med myndigheden og råderummet.
Der er nedsat fire arbejdsgrupper for at styrke lærer-pædagogsamarbejdet. Arbejdsgrupperne skal udvikle konkrete forslag til, hvordan samarbejdsmulighederne kan udvikles, og forslagene kan få konkret betydning for den fælles pædagogiske samarbejdspraksis. Mange steder fungerer samarbejdet fint, mens det andre steder er nødvendigt at undgå chanceulighed, og de erfaringer skal vi have bragt frem. Arbejdsgrupper får hver sit fokusområde om
• samarbejdet før skolestart
• samarbejdet i 0.-3. klasse
• samarbejdet i børnenes skoletid
• samarbejdet i skole og klub
3. Pædagogisk kvalitetsudvalg
Der er nedsat en styregruppe, hvor Jan sidder samt en række undergrupper med lærere og pædagoger. Det har vist sig, at der i nogen af grupperne kun sad lærere, hvilket Jan har gjort opmærksom på. Det viste sig i form af de forslag der kom fra gruppen – blandt andet at pædagogerne skulle tage sig af frikvartererne.
Den politiske proces blev sat i gang i december 2011 med vedtagelse af kommissorium og sammensætning af udvalget. Udvalget forventes at komme med forslag til et kvalitetsløft af dagtilbud og på, hvordan pædagogikken skal udvikle sig.
Udvalget vil holde 4 møder med overskrifterne:
• Kvalitet i dagtilbuds kerneydelse og dokumentation af pædagogisk kvalitet
• Chancelighed, tidlige indsatser og alsidighed i pædagogisk tilbud både for resursestærke og resursesvage
• Sammenhæng og kontinuitet i det daglige tilbud og ved overgang
• Ledelse af pædagogisk arbejde i klynge- og netværksstruktur
Udvalget vil komme med anbefalinger, der vil blive præsenteret på en konference til sommer, og anbefalinger skal sættes i budgetrammen for 2013.
Fælles for alle de 3 ovennævnte grupper er at de skal have afsluttet deres arbejde inden sommerferien, for at eventuelle ønsker og beslutninger kan komme med i de kommende budgetforhandlinger for næste års budget.
g) PAU – Pædagogisk Assistent Uddannelse : Der har været møde i det lokale uddannelsesudvalg på PAU uddannelse i Sydhavnen. Elevfrafaldet blev gennemgået og det ligger på omkring 7,8 % efter 6 mdr. (Bemærk at det gøres op med Bornholm.) På Sydhavnen har man indført en række forhold for at styrke det faglige fællesskab blandt eleverne.
Det er meget pædagoguddannelsen som fylder i huset og det har derfor været vigtigt for PAU at skabe en ”studieidentitet” i huset, så PAU også føler sig ”hjemme”.
Derudover vil det nu fremover være muligt (fra august) at købe bøgerne til uddannelsen online. Der er 25 % rabat forudsat at man er medlem af FOA eller køber et medlemskab samtidigt med bøgerne.
Landselevbestyrelsen for PAU har 2 LFS medlemmer siddende. Landselevbestyrelsen vil fremadrettet være et fast punkt på Sektorbestyrelsens møder, og Almenbestyrelsen vil dermed også blive orienteret.
Hvordan vi i LFS / Almenbestyrelsen vil samarbejde med Landselevbestyrelsen bør vi ligeledes få afklaret.
h) Orientering fra HSU
MED i BUF:
HSU seminar d. 27 marts MED kick Off.
Herudover har kontaktudvalget på B-siden haft Sanne Nicolaisen ude til undervisning om fordele og ulemper om MED og desuden har SUF formand og Næstformand sidste år, været på HSU og gennemgået deres erfaringer. Det er forhandlingsstof, hvor KFF samler LO, FTF og BUF til forhandling.
Leder APV: HSU / HAMU mødet som efter planen skulle være afholdt d. 5 marts 2012 er aflyst af direktionen i BUF. B-siden har gjort kraftige indsigelse imod dette.
(Efter Bestyrelsesmødet er der nu aftalt at der holdes et fælles HSU/HAMU møde)
4) Hovedbestyrelsesmøde. Fra sidste HB og til næste
Dagsorden til HB eftersendes.
Fra sidste HB: Se referat fra mødet.
5) Forslag om nedsættelse af faggruppeudvalg for pædagogiske pladsanvisere
På baggrund af ønske fra vores medlemmer som er ansat som pædagogisk pladsanviser stilles forslag til Almenbestyrelsen fra Thomas Enghausen, om, at nedsætte et sådant faggruppeudvalg og ligeledes tildele udvalget en økonomisk ramme på kr. 10.000,- i lighed med de i forvejen eksisterende udvalg. Områdets vedtægt § 11 foreskriver at Bestyrelsen eller generalforsamlingen kan nedsætte et faggruppeudvalg.
Der er tilslutning i bestyrelsen til Thomas Enghausens forslag.
6) ”Alle unge skal med”. Ungdomskommissionen anbefalinger
Alle unge skal med” er udsendt til bestyrelsen via mail. Fælles diskussion i bestyrelsen af udspillet.
Borgmesteren har nedsat en ungdomskommission bestående af forskere og eksperter fra især uddannelsesverdenen med det sigte at skabet en fælles ungestrategi, så flere unge får sig en uddannelse og et godt ungeliv. Borgmesteren har desuden haft sparringsmøder med faglige aktører indenfor området. Ungdomskommissionen vil fremlægge sine anbefalinger den 23. februar og der tegner sig 5 fokuspunkter:
• en folkeskole der ruster de unge til at tage en ungdomsuddannelse
• ungdomsuddannelser, der fastholder de unge
• god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse
• attraktivt fritidsliv for de unge
• uddannelse, jobs og aktivt fritidsliv for unge med særligt behov.
Det er en ret omfattende pakke, kommissionen kommer med, og området har været noget forsømt tidligere, så det kommer vi til at bruge mange kræfter på i den kommende tid. Der er derfor også besluttet, at ansætte en ungdomschef, da Henrik Laybourns stilling udløber den 29. februar. Der vil ske en justering af organisationen, der betyder, at Ungdom flytter til Service og Videncenter.
7) Indkøbsordningen samt Koncernservice
Status på indkomne meldinger samt samarbejde med ledersektionen og kommende diskussion i HSU samt øvrige fremadrettede handlinger.
I det nyeste nummer af LFS nyt er et åbent brev til Anne Vang fra en køkkenmand.
Andre eksempler på gebyr for brug af eget dankort, gebyr på 550 for support hos KS via telefonen osv. Der kommer fortsat erfaringer og eksempler ind særligt omkring ØGT.
På HSU vil Indkøbsaftaler blive taget op. Thomas har kontakt med BUF og med Martin Rosenquist fra Ledersektionen.
8) Referat fra KFF Budgetmøde 2012 samt budgetproces for Budget 2013
Thomas ,-m.fl. har deltaget i KFF årlige budgetmøde og vil referere herfra. Gennemgang af plancherne og de kommende Budget 13 forhandlinger.
STOR TR møde i maj hvor også budget 13 vil blive gennemgået.
9) Faggruppelandsmøde Pædagogisk Sektor 23.-24. maj 2012
Er der ønske at vi selv tilkøber pladser til Faggruppe Landsmødet, således at flere medlemmer eller hele bestyrelsen deltager, dog minus Annette og Jette, som deltager via deres poster. Altså op til 21 minus 5 sikrede pladser minus 2 = 14 egen betalte pladser af ca. 2400,- kr/stk.?
Det er deltagerne som skal fastligge programmet for det vi selv skal arbejde med. Et par TR har meldt at de også ønsker at deltage, hvilket er fint og i overensstemmelse med retningslinjerne. Dog vil vi skulle købe plads til dem hvis vi kommer over de 5 pladser vi har – eller også skal vi finde ud af hvem der vil og skal med.
Så belært af sidste gang må der gerne være noget mere indhold da det ellers ikke giver mening af bruge 2 dage i Kolding for ”bare” at sidde i lokalet og vente på fælles oplæg.
Komplet dagsorden for faggruppelandsmødet er ikke modtaget, men vil ligeledes blive eftersendt til bestyrelsen når den modtages.
Beslutning:
Bestyrelsen besluttede at fastholde deltagerantallet på de 5 pladser, som vi forlods er sikret på Almen Dag området.
Følgende ønskede at deltage: Thomas Enghausen, Ulla Børgesen, Kirsten Rosendal, Søren Beha samt Karen Ribergaard (har dog meldt fra efterfølgende). Pladsen er derfor tildelt til Christina Kaja Nørager fra Smørhullet.
10) Evaluering af Rhetor kommunikationskursus
Mundtlig evaluering af dagen. Thomas & Dorte samler op og sender retur til Rhetor.
- Spændende men kort, for hurtig gennemgang.
- Spændende og sjove øvelser, udbyttet ikke stort nok
- Det fede ved at det var kort var, at blive presset i forhold til argumentation. Ærgerligt at
ikke alle fik mulighed for at prøve mundtlig fremlæggelse for en forsamling.
- Brug for mere tid til at få ejerskab af budskab.
11) Kommende aktiviteter
- 1. maj 2012: Arrangement i gården og herefter i Fælledparken. Der er behov for at der er nogen som melder sig til at stå i baren i teltet i Fælledparken.
Er man interesseret så send en mail til Lisbeth Waidtløw, lisw@foa.dk
Og endnu en gang vil det være på sin plads at lave nogen medlemsarrangementer om aften – så forslag modtages.
12. Eventuelt
Ang. Mødeplan 2012: Der er bestyrelsesmøde torsdag d. 13. september. På årsoversigter står der ved en fejl onsdag.