Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af
Almenområdets årsmøde 16. september 2011
Tilstede: Ca. 25 medlemmer.
1) Budget ved Kirsten Rosendahl
Kirsten kom blandt andet ind på hvad der er givet af bevillinger i årets løb. Blandt andet 7.000 kr. til de hjemløse. Kirsten konstaterer at der er flere faggrupper der ikke ansøger om de budgetmidler der er afsat ved generalforsamlingen sidste år. Så hermed en opfordring til faggrupperne om at henvende sig til bestyrelsen hvis der er brug for at iværksætte nogle aktiviteter.
Budget og forbruget indtil nu, blev fremlagt og taget til efterretning uden kommentarer.
2) Årsberetning ved Thomas Enghausen
Siden generalforsamlingen i september 2010 er 3 bestyrelsesmedlemmer, ud af 25 medlemmer, udtrådt af bestyrelsen. Det er; Mette Aagaard Larsen, Lars Grenaa og Iben Henriksen Karem.
Formandens årsberetning:
Velkommen til årsmødet og velkommen til en ny politisk virkelighed. 10 års borgerlig nedskæringspolitik i Danmark sluttede ved midnat og vi har nye partier, i et (næsten) rødt flertal.
Hvordan regeringen vil blive sammensat er endnu ikke afklaret , men spændende er det….
Det betyder, at vi ikke kan sætte os tilbage i stolen og tro, at nu bliver det bedre fra den ene dag til den anden.
Der findes ikke en trylleformular, som med et fingerknips kan ændre den situation Danmark står i.
10 års gentagne nedskæringer kræver års genopbyggelse.
Der er ikke givet nogen endegyldige garantier ved et politisk skifte, men vejen til en mere human og retfærdig politik er blevet mindre ujævn.
En ny regering skal mødes med krav om at det pædagogiske område skal respekteres og tages med på råd.
Forslag og politiske visioner som:
• Det Socialdemokratiske forslag om heldagsskoler i Danmark findes fortsat.
• Aftalen om Kommunernes økonomi – herunder forslaget om at Fritidshjem omdannes til SFO´er er fortsat uafklaret og afventer politisk behandling i det nye folketing.
- er blot et par eksempler på, at der fortsat er udfordringer som vi skal forholde os til og handle på.
Derfor er der fortsat brug for blandt andet en stærk fagbevægelse på landsplan og i københavn En fagbevægelse som kan påvirke den politiske udvikling så vi kan få rettet op på fortiden og sat retninger på fremtiden.
Årets gang i Almenbestyrelsen
Det var en Almenbestyrelse bestående af både nye og gamle medlemmer, som blev valgt og genvalgt ved Generalforsamlingen i 2010.
Derfor var det vigtigt, at alle medlemmer i Bestyrelsen fik en fælles introduktion til LFS som fagforening og til bestyrelsesarbejdet og ikke mindst skulle der skabes et fælles udgangspunkt for bestyrelsens arbejde.
Derfor besluttede bestyrelsen at starte med at bruge et par dage sammen i november 2010, hvor emner som vedtægter, personlige og faglige forventninger samt forventninger til kultur, samarbejds- og arbejdsformer for bestyrelsen blev diskuteret og tematiseret.
Ligeledes havde bestyrelsen diskussioner om, hvilke emner og temaer der skulle arbejdes med og også hvordan der skulle og fortsat skal arbejdes med opgaver, som generalforsamlingen vedtog i 2010. f.eks opmærksomhed på inklusionspolitik, hvor Hanne Rosenqvist’s forslag om, at ikke alle udsatte børn, ”i inklusionens hellige navn” profiterer positivt af, at blive indskrevet i normalinstitutioner.
Det blev til en lang liste - nogle punkter fylder mere end andre og nogen af dem er mere aktuelle end andre og endelig er der nogen punkter der er afsluttede.
Så tag ikke fejl; Det er en almenbestyrelse, som udnytter tiden på møderne konstruktivt og effektivt. Som formand for bestyrelsen må jeg erkende, at der ikke er nogen grund til at være bange for, at der er for få punkter på dagsorden.
Engagementet og talelysten fejler ikke noget.
Den ros skal almenbestyrelsen have.
Nogle af de emner som bestyrelsen valgte at bruge en del tid på var og er:
Klynger:
Klynger har været og er fortsat et fast punkt på bestyrelsens møder.
Bestyrelsens oplevelser og erfaringer med Klynger spænder meget bredt.
I langt de fleste klynger er man godt på vej, men der skal ikke herske tvivl om, at det har været og fortsat er en stor mundfuld, at være en del af en, så stor en omstrukturering, som indførelsen af klynger er.
Et af de positive udfald fra klyngestukturen er, det netværk som både tillidsfolk og lederne har fået opbygget i enhederne.
Netværk som giver mulighed for faglig sparring og lokal vidensdeling. Den øgede opmærksomhed på regler og retninger for samarbejdet, herunder SU aftalen er også kommet i fokus. Alt sammen elementer, som er med til at sikre den demokratiske indflydelse på og udvikling af arbejdspladserne samt på de opgaver, som dagligt skal udføres på arbejdspladserne.
Selvom det til tider måske opleves som ”bureaukratisk” er det aftaler, som sikre at medarbejderne på begge sider af bordet i fællesskab diskutere og beslutter, hvordan arbejdspladserne skal udvikle sig.
Når jeg taler med vores medlemmer ude i byen møder jeg mange forskellige erfaringer og holdninger. Fælles for mange af dem er, at strukturændringerne er en krævende proces og mange gange hører jeg, at manglen på tid er et problem.
"Hvordan regner de med vi skal nå det?” - eller hvordan skal vi få tid til det?
Derfor mener Almenbestyrelsen, at det vil være en rigtig god idé, at vi sætter fokus på fremtidens ledelse og får taget en debat om emnet.
Vi foreslår at Almenbestyrelsen og Ledersektionen sætter sig sammen og sætter fokus på ledelse og at vi mødes fælles og får taget hul på diskussionen og udvekslet holdninger om hvordan vi ser ledelse i fremtiden – blandt andet med afsæt i de visioner og foreslag som fremgår i ” Visioner fra maskinrummet” og ud fra klyngestrukturens virkelighed.
En dialog mellem almenbestyrelsen og ledersektioner er ligeledes i overensstemmelse med de tilkendegivelser som vi gav hinanden begge tilsagn på i forbindelse med repræsentantskabet i 2010.
Om kort tid skal klyngestrukturens evalueres og der skal være en politisk diskussion af status på, hvordan det første år med klynger er gået.
Derfor skal vi have prioriteret denne diskussion, så den kan bruges i forbindelse med evalueringen og i visionerne for klyngernes fremtid - Vi skal sikre, at de erfaringer, den viden, og de visioner, vi, og vores medlemmer har, bliver inddraget i evalueringen, så klyngerne udvikler sig i en positiv og udviklende retning.
I samme forbindelse er det værd at nævne at Kommunernes Landsforening har bevilliget Københavns Kommune 1.6 millioner til et projekt om velfærdsledelse. Projektet skal bl.a. være med til at sætte fokus på demokratisk opgaveløsning, fastholdelse, trivsel, innovation, og i særdeleshed på kerneydelsen og kerneopgaven – altså børnene og de unge.
Som en del af et nyt projekt, deltager en del af vores medlemmer ude i enhederne i Pioneer projektet. Her er der afsat 16 millioner til bl.a. at se på, hvilke faktorer der er, der gør folk syge og hvorfor nogen er syge og andre ikke er syge og hvordan kan man forbedre de ansattes arbejdsmiljø med mere.
Så der er ingen tvivl om, at ledelse vil være et aktuelt emne på dagsorden et godt stykke fremad og vi skal naturligvis være med i diskussionerne og projekterne.
Et andet emne som fortsat er meget aktuelt er:
Fritidshjem
Kort før sommerferien indgik Regeringen og KL aftalen om Kommunernes Økonomi. I et af bilagene kunne man på et par linjer i et bilag læse, at der i forbindelse med afbureaukratisering foreslås en lovændring, således at dagtilbudsloven kun skal gælde børn op til skolestart. Det betyder, at regeringen og KL over natten, med et pennestrøg, afskaffede fritidshjemmene – i hvert fald på papiret.
Situationen er, at vi netop nu, har fået en ny regering, som skal behandle aftalen om Kommunernes økonomi i Folketinget.
Anne Vang, har udmeldt, at København, efter hendes opfattelse lever op til de krav om afbureaukratisering, som aftalen kræver. Derfor skal vi fortsat have fritidshjem i København. Sagt på en anden måde så redder Klyngestrukturen måske fritidshjemmene. Derudover vil det vil, naturligvis være fuldstændigt vanvittigt, hvis vi i Københavns Kommune skal ændre klyngestrukturen i det første år.
Almenbestyrelsen har i denne forbindelse givet økonomisk støttet til Fritidshjemskampagnen, som blandt andet består af en ny produceret film, som vil blive lanceret indenfor kort tid, blandt andet på internettet.
I forlængelse af den situation som vores fritidshjem står i, skal særligt de 5 KKFO´er nævnes.
De 5 KKFO´er, som udfordrede tilbagekaldelsesretten skal roses for deres forstyrrelse af den politiske dagsorden.
De forsøgte at bruge udfordringsretten til at gå fra at være KKFO til at blive Fritidshjem. Det er ikke lykkes endnu men med Økonomiaftalen fra juni er sagen ikke endeligt død, den ligger på stand by.
Fra Almenbestyrelsen skal der derfor gå en særlig anerkendelse til:
KKFO Børnehuset Rødkilden, KKFO ved Skolen i Charlottegården, KKFO ved Øresundsskolen, KKFO ved Skolen i Peter Vedels Gade og Fritidshjemmet ved Skolen på Kastelvej ( som er er et KKFO lignende tilbud).
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg kommune er også et spændende område. Fordi man aldrig helt ved, hvem der kommunaldirektør og hvilke aftaler der helt præcist gør sig gældende.
I løbet af året gik der rygter om en normeringsaftale, som fastsatte kvoten mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere til henholdsvis 94 % og 6 %. En aftale, der ikke havde hold, hverken i virkeligheden eller det faglige system.
Frederiksberg Kommune fremlage tidligere på året en række indsatsplaner bl.a med mål om at sikre økonomisk balance men også en plan som præsenterede strategier for kommunes udvikling fremadrettet , blandt andet i forhold til udsigten til flere borgere med børn og dermed behov for flere institutionspladser og nye skoler.
Frederiksberg kommune har nok haft et rygte i offentligheden om, at være en økonomisk velstillet kommune og at der ikke var helt så meget pres på økonomien som fx i København. Dette har også vist sig at være en sandhed med modifikationer. Den skattekiste, som måske har stået neden under rådhuset er i hvert fald blevet mindre og konsekvenserne af den økonomiske politik og de økonomiske disponeringer i kommunen viser sig nu.
Tillidsmandsnetværket fra SFO´er på Frederiksberg, på tværs af BUPL og LFS medlemmer arrangerede i august en happening (et velfærdsklodsmajor) på Frederiksberg Rådhusplads, for at sætte fokus på de besparelser og de sammenlægninger som kommunen står overfor, og hvordan dette risikere at få direkte indflydelse på kerneopgaven med børnene. Det kan I læse mere om i det nye nummer af LFS-Nyt.
Fra LFS side har der, i det forgange år været større fokus på vores medlemmers situation på Frederiksberg. En arbejdsgruppe i LFS mødes jævnligt så der sikres en kontinuerlig vidensdeling om, hvad der sker på Frederiksberg. Den indsats skal fortsætte og fortsat prioriteres så Frederiksberg ikke drukner i Køberhavneri.
Fokus på Inklusion (og i den forbindelse Specialreformen 2.0)
På Generelforsamlingen sidste år blev det vedtaget, at der i forbindelse med hele inklusionsdebatten skulle være større opmærksomhed på, at der i normal-daginstitutionerne indskrives børn som ikke vil kunne profitere af inklusionen.
Siden da har der været et større arbejde undervejs fra forvaltningen i forbindelse med hele specialreformen 2.0.
Der har været afholdt et større medlemsmøde i januar i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor forskere, politikerne, herunder Anne Vang samt forældre og ikke mindst vores medlemmer mødtes og udvekslede holdninger, synspunkter og egne erfaringer, både som fagpersoner og som forældre.
Medlemmerne bidrog til debatten med en række vidensbyrd. Dermed blev koblingen mellem praksis, teori og politiske prioriteringer tydelig for alle.
Derudover har der været afholdt en række møder med LFS´s medlemmer i det forgangne år.
20 medlemmer har deltaget i en række arbejdsgrupper og herudover har forskellige medlemsgrupper været indkaldt løbende, blandt andet støttepædagogerne og andre medlemsgrupper, som har berøring med området.
I Specialreformen 2.0 er fokus blevet skærpet. Man finder bl.a. følgende formuleringer:
”Dagtilbud og skoler skal inkludere alle børn, der kan profitere af at være inkluderet”
Og
”Børn, der ikke kan inkluderes i dagtilbuddet eller almenskolen, skal så hurtigt som muligt tilbydes et relevant specialiseret tilbud”.
Heri finder vi også en politisk anerkendelse af, at man ikke kan inkludere alle børn i normalinstitutioner, som HanneRosenqvist formulerede i forslaget på sidste års generelforsamling.
Derudover er budgetmodellerne for specialfritidshjem, klubber og basisgrupper til høring lige nu og frem til den 28 oktober.
Ledere og Tillidsrepræsentanter har været indkaldt og nu på mandag er der endnu et medlemsmøde vedrørende Specialreform 2.0 og dets konsekvenser for området. Reformen vil påvirke mange af vores medlemmer.
Så hvis I har tid og interesse, vil jeg anbefale at I kommer til mødet, hvor materialet vil blive gennemgået og debatteret, til brug for den igangværende høringsproces vedrørende budgetmodeller for specialfritidshjem, -klubber og basisgrupper.
”Hippiepædagogik” - Fokus på daginstitutionerne
Det var ikke det bedste ordvalg ministeren valgte, vil mange sikkert mene. Men hippiepædagogik fik mange op af stolen og der kom mange reaktioner fra både praktikere, politikere, forældregrupper og faglige organisationer. Og det var sikkert også meningen med formuleringen – ministeren fik sin mediedækning.
Hvis man et kort øjeblik ser bort fra ministerens ordvalg, men i stedet har fokus på indholdet, så er det jo ganske udmærket at der kommer politisk fokus på daginstitutionsområdet.
Spørgsmålet er så, hvad der kommer frem i diskussionerne og hvilke holdninger og politiske visioner der kommer frem, men så sandelig også, hvilke argumenter der kommer som modsvar. I forsommeren nedsatte ministeren en task-force, som snart kommer med anbefalinger til fremtidens daginstitutioner.
Et uddrag fra den nedsatte Task-forcens grundlag er: ”Task – forcen skal sætte fokus på velfungerende, innovative og dygtige dagtilbud, der f.eks.arbejder målrettet med læreplaner, børns personlige og sociale kompetencer i forbindelse med overgange til skolen og sprogvurderinger for herigennem at sikre, at børn trives og lærer i dagtilbud.
Task forcens opgave skal ses i sammenhæng med den økonomiske situation og det skærpede behov for hensigtsmæssig økonomistyring. Ressourcerne på dagtilbudsområdet skal anvendes bedst muligt.”
Hvordan rapporten vil blive anvendt i praksis under en ny regering kan jeg ikke spå om, men sikkert er det at vi med udgangen af denne måned vil få mulighed for at læse den endelige rapport og foretage de handlinger som må være nødvendige alt efter rapportens anbefalinger I den forbindelse skal det nævnes at Ole Henrik Hansen, som er én af deltagerne i socialministerens task-force, kan ses og høres ved et medlemsmøde i LFS i november måned.
Slutteligt vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til antallet af personer i lokalet. Det er ikke fordi vi sidder på skødet af hinanden. Desværre har der ikke været den helt store tilslutning til de 3 områders årsmøder i år. Om det er fordi det er på en fredag eller fordi der var valgaften i går ved jeg ikke. Nu har vi prøvet at gå sammen i år, fordi det giver nogen flere muligheder, men naturligvis skal vi i bestyrelserne diskutere, om det skal fortsætte eller være som førhen.
Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til, at byde ind med forslag til medlemsmøder eller aktiviteter som I mener, kan have interesse for andre medlemmer og kollegaerne ude på arbejdspladserne. Har I kendskab til et emne, en oplægsholder eller andet, så kontakt os.
Således færdig med årets beretning vil jeg på vegne af almenbestyrelsen ønske jer alle en fortsat god aften.” (de 3 kommende punkter, 3,4 og 5) indgik undervejs i beretningen herover.
3) Sommerferie lukning ved Kirsten Løth
Der er fokus på personalets ret til at planlægge egen ferie.
Efter ferien har der været meget forskellige tilbagemeldinger fra institutionerne. Men fælles for alle har været det kæmpe pres, de har været under op til og i ugerne efter der har været lukket. Der vil fortsat blive lagt pres på ministeriet og kommunen i forhold til, hvad der helt konkret kan gøres ved lukkedage. Den konkrete besparelse efterlyses.
Kirsten Løth påpegede at den afsluttede evaluering kun har involveret otte ledere og otte forældre.
En evaluering der ikke er valid, og derfor ikke kan anvendes i et fremtidigt grundlag. Fremadrettet skal langt flere involveres, også medarbejderne.
4) Legepladserne ved Jette Olsen
Legepladsområdet er igen truet af nedskæringer. Jette Olsen oplyser at der er foreslået omprioriteringer af alle Teknik- og Miljøforvaltningens midler for at nå strategiske mål blandt andet indenfor klima, sundhed og bevægelse. Her skal legepladsområdet tilsyneladende bidrage med en besparelse svarende til lukning af op til 3 legepladser, hvis det vedtages. Paradokset er at der aldrig har været så mange børn i København som nu, hvad også kan mærkes på legepladserne.
Tidligere var der 44 bemandede legepladser i dag er der 22 tilbage. Jette Olsen opfordrede derfor til at støtte området hvis endnu flere legepladser bliver nedlagt.
5) Sikker by ved Søren Beha
Ungeområdet har haft hele fagforeningens bevågenhed siden repræsentantskabet i 2008 besluttede, at der skulle gøres en indsats på tværs af områderne rettet mod hele ungeområdet. Dels med at samle klubområdet i almenområdet, og han efterlyser i den forbindelse et endnu større engagement fra byens mange klubber.
Dels om samarbejdet med specialområdet om den mere organisatoriske del af ungearbejdet i København. En styregruppe i KFF regi (de faglige organisationer for kommunalt ansatte i Frederiksberg og Københavns kommune) har fået etableret et godt samarbejde med Center for Sikker By. Der er blandt andet blevet afholdt en konference.
LFS fungerer som tovholder i dette arbejde. Konferencen viste, at der er brug for et langt større tværfagligt og tværforvaltningsmæssigt samarbejde for at styrke det forebyggende arbejde endnu mere. Det var også tydeligt at der er brug for en større fleksibilitet i organiseringen af tilbud til de unge og at arbejdet skal forankres lokalt. Der er også brug for stabil økonomi til lokalområderne og en samlet beredskabsplan for medarbejderne der arbejderne ”på gaden” .
Efter årsberetningen var der afsat tid til debat:
a) Lone Ast, pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune, foreslog at der skal være langt mere plads til debat på årsmødet. Hun foreslog også at der kunne organiseres workshops og værksteder på generalforsamlingen, der arbejder med ideer til hvordan møderne kan blive mere velbesøgte. Lone foreslog også at man f.eks. kunne lægge ”huskesedler” i LFS bladet om opfordring til deltagelse på årsmødet.