Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Til
Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsudvalget
14. januar 2011
Høringssvar – Omdannelse af 4 fritidshjem til KKFO
Principielt kan LFS ikke støtte forslaget om at omdanne de fire fritidshjem Akeleje, Uno, Fynshuse og Uglen til KKFO. For det første, er der ikke tale om faglige og salige begrundelser. For det andet, er der alene tale om et fravalg af klyngestrukturen. Fælles for de fire fritidshjem, har været en modstand mod hele tankesættet bag etableringen af klynger. Det er i sig selv problematisk, at bestemte institutionstyper på den måde kan fravælge den politiske intension i klyngestrukturen og andre ikke kan.
Grundlæggende er det en politisk og forvaltningsmæssig myte, at der kun kan sikres et fagligt fællesskab mellem skole og KKFO og som ikke kan forekomme mellem byens fritidshjem og skoler. Det er også en myte at helhed kun kan skabes i børns liv ved bestemte former for institutionelle strukturer (Heldagskole, SFO og KKFO etc.) .
Helhed (i børns liv) er ikke et entydigt begreb. Men et begreb der er ladet med politik, ideologi og effektiviseringslogikker.
På trods af politiske og forvaltningsmæssige intentioner om at udnytte lærernes og pædagogernes kernekompetencer tyder meget på, at sammensmeltning af undervisning og fritid, overser legens og fritidspædagogikkens betydning og derfor heller ikke levner den tid og rum hertil. Dette ses meget tydeligt i landets SFO’er og heldagsskoler.
Byens KKFO’er har samme vilkår som fritidshjemmene, med baggrund i den politiske aftale fra 2003. Aftalen kom på plads på baggrund af den omfattende protest i 2000 mod at omdanne 48 fritidshjem til SFO.
Aftalen sikrer fritidshjem, som det primære fritidstilbud i København. På trods af aftalen, er der ikke lighed i praksis mellem KFFO og fritidshjem. Uanset intentionerne så har en KKFO ikke den samme definitionsret, f.eks over lokalernes indretning, som et fritidshjem.
Der er heller ikke de samme ressoucer til kerneydelsen i KKFOen da der, som det også fremgår af høringsskrivelsen, er flere lønudgifter til ledelsen i skolen/KKFO, end i et fritidshjem. Disse udgifter kan kun tages ét sted fra – nemlig hos børnene.
Vi er vidner til sideløbende proces, hvor der både sker en snigende aflæring af det pædagogiske personale væsentlige kerneopgaver og en socialisering ind i skolens indlæringslogik. Hvor det pædagogiske personale, også i fri tid, føler sig foranlediget til at videreføre elementer fra den faglige undervisning, specielt i forhold til fagligt svage elever. En udvikling som alle taber på.
LFS er helt på det rene med, at der politisk og forvaltningsmæssigt ikke er opbakning til denne faglige og pædagogiske argumentation. Det er i dag politisk ukorrekt, at forsvare børns ret til fri tid og argumentere for at børns fri tid ikke skal indordnes under skolens dagsorden og indlæringsdiskurs.
LFS erkender og bifalder, at samarbejde mellem lærere og pædagoger er kommet for at blive.
Men LFS stiller sig meget kritisk overfor de vilkår, som opstilles for sådant et samarbejde.
Ethvert samarbejde mellem lærere og pædagoger må nødvendigvis organiseres komplementært, så begge faggruppers kernekompetencer udnyttes og respekteres, idet der arbejdes mod samme må - det enkelte barns udviklingsperspektiv. Men det kan aldrig være børns fri tid eller fritidspædagogikken, der skal betale for skolens udfordringer og problemer.
Så derfor er den reelle problemstilling, om Børne- og Ungdomsudvalget står last og brast med den politiske aftale fra 2003 - eller blot langsomt, men sikkert, undergraver fritidshjem som det primære tilbud i København.
Fakta er, at der ikke er oprettet et eneste nyt fritidshjem i København, siden 2000. Alle nye fritidstilbud har været KKFO’er. I dag har København 17 KKFO’er og et par nye er på vej. Hvis det politiske udvalg beslutter sig for at lade de 4 fritidshjem blive KKFO’er, så nærmer vi os et tippepunkt, hvor det ligger lige til højrebenet at afskaffe alle fritidshjem i København og gøre dem til SFO.
De økonomiske fordele taler for sig selv: der er ikke loft over forældrebetalingen, der er ikke regler for normeringen, der er ikke krav til basislokalernes kvadratmetre og så er SFO/KKFO forankret under folkeskoleloven. Hermed med er vejen åben, for heldagsskoler.
Hvis de samlede personalegrupper, på de fire fritidshjem, ønsker at blive KKFO, så anerkender og acceptere LFS vores medlemmers ønske. Selvom vi ikke deler deres begrundelse herfor. LFS accepterer også, hvis det politiske udvalg vælger, af respekt for den politiske aftale fra 2003, at efterkomme de fire fritidshjems personalegruppers ønske.
Men LFS forventer så, at det politiske udvalg omvendt godkender, når der er ansøgninger fra KKFO’er der ønsker at blive til fritidshjem (tilbagekaldelsesretten).
Så derfor skal det politiske udvalg, træffe et valg som ikke kun omhandler de fire fritidshjems fremtidige forankring.
Jeres valg, har indflydelse på alle byens fritidshjems fremtid. Ønsker København at forsætte den nationale udvikling, hvor skolesystemet i højere og højere grad overtager ansvaret for store dele af børns fri tid? - eller vil I stå vagt om de politiske garantier, som blev indgået i 2003, og som tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard og socialdemokraterne genbekræftede, i januar 2009.
Med venlig hilsen
Jan Hoby
Næstformand i LFS