Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-høringssvar:
Strategiplan 2012-2014 Børn og unge
Til
Mål- og rammekontoret for børn og familier
Socialforvaltningen
Københavns kommune
24-04-2012
Høringssvar: Strategiplan 12-14
De faglige organisationer skal herved fremkomme med vores bemærkninger til høringsudkast: Strategiplan 2012-2014, Københavns kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres forældre.
Indledningsvis skal vi takke for det fremsendte udkast, som vi finder - på mange punkter - lægger gode og rigtige strategier på de aktuelle udfordringer, området står overfor.
Der er mange forslag og elementer i planen, som vi finder rigtig gode, men omvendt finder vi også, at planen som sådan er for detaljeret og i et vist omfang mere ligner en handleplan og først og fremmest en handleplan for MR/DU og dele af BFCK organisationen.
Svagheden er for os at se, at en sådan plan har svært ved at opnå et af hovedmålene for en strategiplan, nemlig at lægge retningen og sikre, at dem der skal arbejde med den i det daglige føler, at de har et ejerskab til planen.
Planen samler således efter vor opfattelse ikke hele forvaltningens indsats på udsatte børn området.
Derfor ser vi hellere en plan, hvor det er de store linjer, der lægges, medens at ansvaret for udførelsen i højere grad delegeres ud i et samspil mellem de aktører, der er på det givne område.
Derved vil det i højere grad end i dag sikres, at de faglige kompetencer der er i ”marken” kommer i spil og inddrages i løsningen af de udfordringer, området står overfor.
Vi er opmærksomme på, at der i forarbejdet har været inddraget et par fokusgrupper, ligesom ”tænketanken” også har behandlet planen.
Det havde dog været mere optimalt, hvis planens fokusområder havde været sendt ud til en bredere debat og dialog, på møder med såvel myndigheds- som udførepersonalet, der til daglig beskæftiger sig med de forskellige fokusområder, f.eks. tidlig indsats, kriminelle unge, undervisning, overgang til voksenliv m.v..
En ”buttom-up” proces ville angiveligt få flere involveret og aktiveret i selve processen og udarbejdelse af planen og dermed sikre et højere medejerskab til strategien.
En sådan mere ”tillidsbaseret” ledelsesstil følger ligeledes op på budgetforligets beslutninger om at frisætte institutionerne og minimere kontrol og bureaukratiske procedurer.
Vi tror også, at en sådan implementeringsprocedurer i højere grad vil sikre, at ”organisationen” er med, hvis der f.eks. skal ændres i indgroede kulturer og handlemåder.
Vi syntes derfor, det er ærgerligt, at ”praksis” ikke er inddraget mere i forarbejdet til strategiplanen!
Fokusområderne:
Vi kan tilslutte os strategiplanens 7 overordnede fokusområder herunder, at der fremover skal lægges mere vægt på at kvalificere de udsatte børn og unges skolegang samt sikre en god overgang til voksenlivet.
Disse 2 fokusområder bør prioriteres meget højt, ikke kun i ord, men også økonomisk.
Vi vil i det efterfølgende kommentere de enkelte fokusområder.
Tværgående fokusområde: En mere vidensbaseret udvikling og praksis:
Organisationerne kan tilslutte sig et overordnet fokusområde, der peger på, at indsatsen i højere grad skal foregå på baggrund af viden, og vil vi tilføje, meget gerne opsamlet og systematiseret i de konkrete tilbud, foranstaltninger eller institutioner, som kommunen driver.
Fordi denne viden, opsamlet i den konkrete kontekst hvori den socialpædagogiske indsats finder sted, giver det bedste grundlag for den videre indsats, og videreudvikling af det socialpædagogiske arbejde. Denne viden vil i høj grad være direkte anvendelig, brugbar og tilgængelig, til forskel fra andre benævnte ”evidensbaserede” programmer, der har vist sine effekter i andre lande, kulturer og lovgivningsmæssige rammer.
Det er også vor opfattelse, at der er behov for mange forskellige tilbud, en bred vifte af redskaber, skræddersyede forløb, og ikke f.eks. de 4 programmer, som vi forstår, at Rambøll anbefaler.
Dette skal ikke forstås sådan, at vi mener, at det kun er viden og erfaringer fra København, der er brugbare. Vi finder det absolut væsentlig, at der hentes inspiration, viden og erfaringer fra andre lande og kulturer.
Vi skal her f.eks. henvise til, at vi har rettet forvaltningens opmærksomhed mod det for nylig gennemførte tyske forskningsprojekt om ”virkningsorienteret ungeindsats”, som er gennemført af Bielefeld universitetet, og som beskriver modeller til afdækning af ”hvad der virker”, herunder virkningsfaktorer, der kendetegner de institutioner/tilbud, der fremkommer med de bedste resultater. Vi finder, at der her kan indhentes inspiration til at etablere et lærings- og evalueringsredskab, som er i bedre overensstemmelse med de pædagogiske logikker end forandringskompasset, som vi ikke finder anvendelig.
Men generelt mener vi, der de sidste mange år har været en alt for stor tro på, at disse udenlandske programmer er løsningen på alverdens problemstillinger, samtidig med, at forvaltningen efter vor opfattelse ikke har været særlig opmærksom på at opsamle viden fra egen organisation.
Derfor kan vi fuldt ud tilslutte os følgende citat fra strategiplanen (side 11): Børneområdet har et fortløbende behov for at få produceret mere forskningsbaseret viden om vores egen praksis. Et element i det er børneområdets egne vidensmiljøer i hhv. centerfællesskaberne og børnefamilieenhederne, der løbende producerer solid og anvendelig viden til gavn for børneområdet.”
Vi finder det meget værdifuldt, at der kommer gang i mere forskning og videns opsamling på forvaltningens tilbud, foranstaltninger og institutioner, da vi som nævnt er overbeviste om, at der gøres et stort og godt stykke arbejde, hvis resultater godt kan måle sig med effekterne af de indkøbte evidensbaserede programmer.
Vi synes så, det er lidt pauvert, at denne nye og helt rigtige fokusering på, at der kan hentes solid og anvendelig viden, på egne institutioner, tilbud m.v., angivelig skal klares af et ph.d. – projekt samt den etablerede Metodeenhed.
Vi ved godt, at strategiplanen indeholder flere, men til dels mindre forslag, der kan styrke en fælles vidensdeling på området, hvad vi selvfølgelig hilser velkomment.
Vi er også opmærksomme på, at forvaltningen forventer, at forandringskompasset vil kunne anvendes til at dokumenterer, hvad der virker/ikke virker i egne institutioner, tilbud m.v..
Dette er vi fortsat meget skeptisk overfor, da vi ikke finder, at tankegangen bag forandringskompasset(karaktergivningen) er brugbar som et pædagogisk evaluerings- eller dokumentationsredskab. Vi finder ikke, at der herved kan gives et dækkende billede af den komplekse del af opgaveløsningen, som der foregår i de forskellige tilbud m.v., samt hvad det så er af det der foregår af pædagogiske aktiviteter, der har den givne positive eller negative effekt og efterfølgende hvordan og hvorledes, at f.eks. den pædagogiske praksis så skal ændres, så der opnås bedre resultater.
Vi stiller derfor forslag om, at forvaltningen etableres et egentlig Videnscenter, på området for udsatte børn, unge og deres familier, dækkende såvel den tidlige indsats, indsatsen på anbringelsestilbuddene og øvrige foranstaltninger under SOF’s område.
Centeret skal have en større volumen end den førnævnte Metodeenhed (men varetage dennes opgaver), i højere grad være funderet i praksis og have følgende opgaver:
- At producere viden – og gerne forskningsbaseret, om praksis i egne institutioner, tilbud og andre foranstaltninger under SOF.
- At indhente viden og inspiration fra andre lande og kulturer.
- At sikre en løbende formidling og vidensdeling på og imellem de enkelte udførecentre og myndighedscenteret i form af ledelsesdialoger, dialoger på tværs af myndighed og institutioner, medarbejderkonferencer m.v.
Centeret skal organiseres som en samlet enhed under forvaltningen, men med medarbejdere placeret ude i de enkelte udførecentre samt i BFCK.
Dette for at sikre at centerets videns indsamling og tilhørende aktiviteter udføres i tæt daglig kontakt og dialog med centrenes ledelser, medarbejdere, børn, unge og deres familier.
Vi opfordrer således til, at strategien revideres således, at det er hele børne- og ungeområdet, der får gavn af opkoblingen til et Videnscenter, og ikke som i dag familieplejeområdet – der jo som eneste Center i dag har en sådan kobling mellem videns opsamling og den direkte praksis.
Det nye Videnscenter skal etableres med udgangspunkt i MR kontorets metodeenhed, Center for Familieplejes Videnscenter og den føromtalte phd.er. Derudover skal der ansættes en række nye medarbejdere, der tilknyttes de enkelte centre.
Vi kan således tilslutte os strategioplæggets konkrete forslag, men finder de skal udføres i en ramme af et samlet Videnscenter.
Vi foreslår, at der tilføres yderligere 5 millioner kr. årligt, til denne opgave.
Fokusområde 1: Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge:
Vi kan tilslutte os et fortsat stort fokus på de tidlige indsatsområder, som det er opstillet i målene herunder fokus på at udvikle samarbejdet med BUF.
I forhold til problematikken med at få pædagogerne i daginstitutioner, klubber m.v. til at rette henvendelse i ”bekymringssager” skal vi pege på de gode erfaringer, der er gjort med at tilknytte medarbejdere fra BFCK’s børnefamilieenheder til daginstitutioner og skoler.
Det bør dog også være muligt at få BUF til at sætte mere fokus på at bevidstgøre pædagoger og skolelærere om hvor og hvordan, de skal indberette deres bekymring.
Fokusområde 2: Kvalificeret skolegang til udsatte børn og unge
Vi kan – som tidligere nævnt - tilslutte os, at der sættes mere fokus på undervisningen, og undervisningsmiljøet på SOF’s skoler. Vi finder i den forbindelse, at de opstillede mål er noget mekaniske, og som sådan ikke i særlig grad afspejler de udfordringer området står overfor.
Der mangler i strategiplanen en mere ambitiøs plan for at understøtte ”den svageste gruppe” af de unge, til at give dem mulighed for en ungdomsuddannelse.
Det er dokumenteret, at en betragtelig del af de unge, der er anbragt uden for hjemmet og modtager undervisning på interne skoler, har et betydeligt efterslæb skolefagligt ved indskrivningen. Vi vil derfor foreslå, at der etableres et forsøg med tilbud om et ”11.skoleår” for den gruppe elever, der ikke samles op via ”udvikling af dagbehandlingsområdet” og strategiplanens initiativer for udsatte unges overgang til voksenlivet.
For at understøtte disse elevers mulighed for at gennemføre 9.klasses afgangsprøve, komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, må der strikkes et helhedstilbud sammen indeholdende eks.: undervisning i de fag, den unge ikke har bestået afg.prøve i, støtte til at etablere netværk i fritiden, støtte til at påbegynde EGU, STU, Erhvervsuddannelse osv..
Målet må klart være at give en ordentlig støtte til de unge, så de sættes i stand til at klare de sociale og skolefaglige udfordringer på ungdomsuddannelserne med henblik på at minimere frafaldet for denne gruppe, og dermed mindske risikoen for endnu et nederlag. Se endvidere fokusområde 4.
Fokusområde 3: Insisterende indsats i forhold til udsatte unge, som begår kriminalitet eller er i risiko herfor
Vi kan tilslutte os de opstillede mål og de konkrete forslag.
Fokusområde 4: God overgang til voksenlivet for udsatte unge
Vi kan tilslutte os det opstillede mål, men finder som sådan, at opprioriteringen af ”efterværnet” bør have en mere central placering og prioritet. Vi kan ligeledes tilslutte os de opstillede nye konkrete aktiviteter, men er opmærksom på den manglende finansiering af dele af dem.
Der er i dag en række institutioner, som varetager forskellige former for efterværns indsats dog angivelig uden, at det som sådan er formaliseret i planer m.v.
Vi finder det naturligt, at en række af de nye initiativer kobles op på institutionerne i det omfang, at den unge har en tilknytning til institutionen for at sikre sammenhæng og minimere antallet af skift af pædagoger.
Vi vil foreslå, at der tilføres yderligere 3 mio. kr. til opgaverne.
Fokusområde 5. Udvikling af anbringelsesviften
Vi kan tilslutte os de overordnede mål samt de prioriterede nye aktiviteter, herunder specielt den øgede fokus på at ”øge dialogen ved visiteringen til en anbringelse på en døgninstitution”, den øgede fokus på ”kvaliteten i handleplanerne”, afsnittet om ”familiens betydning for udsatte børn og unge” og forslaget om at ”kapacitetsopbygge centrene”.
Vi ser dog gerne, at den øgede fokus på familiernes inddragelse under anbringelse bliver prioriteret højere, end den gør i planen. Den bør følges op med konkrete handlinger, og vi skal derfor foreslå, at der afsættes midler hertil.
Vi foreslår, at der tilføres 3. mio. kr. til prioritering af indsatsen for at inddrage familierne mere i anbringelsesforløbene.
I forhold til at kapacitetsopbygge centrene skal vi endvidere henvise til vore bemærkninger om etablering af et videnscenter under fokusområde 1, idet et sådan jo forudsættes funderet i praksis – altså i centrene, og derved vil være et vigtigt redskab i udvikling af centrene, som det er beskrevet i dette afsnit.
Fokusområde 6: Bedre myndighedsarbejde
Vi kan tilslutte os de opstillede mål, men skal i øvrigt appellere til, at der opstilles et nyt mål omhandlende at styrke og forbedre samarbejdet mellem myndighedscenteret og de udførende aktører; institutioner, tilbud og øvrige foranstaltninger.
Dette kan til dels etableres gennem det foreslåede Videnscenter, men bør være et prioriteret mål under dette fokusområde.
Sammenfatning:
De faglige organisationer kan i store træk tilslutte sig det fremsendte udkast til ny strategiplan, men finder at man fremover skal gribe revisionsprocessen anderledes an, da vi finder, at en større involvering af SOF’s udførende medarbejdere i selve processen vil kvalificere strategiplanens indhold og sikre et større ejerskab til planen.
Vi ønsker at følgende indgår i det fremlagte forslag til strategiplan 12-14:
Etablering af et Videnscenter på hele området for udsatte børn, unge og deres familier.
Udgift: der tilføres 5 mio. kr. årligt.
En mere ambitiøs plan på skoleområdet.
At de foreslåede aktiviteter i fokusområde God overgang til voksenlivet for udsatte unge prioriteres og finansieres.
Udgift: der tilføres 3 mio. kr. til opgaven.
At den øgede fokus på familiernes inddragelse når børn/unge er anbragt prioriteres med konkrete midler.
Udgift: Der tilføres 3 mio. kr. til opgaven.
På organisationernes vegne
Helle Haslund - Lars Petersen - Kristian Roed Trier
LFS SL DS-SOF