Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
OBS: Aftalen er forlænget til 31.12.2006:
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Forhåndsaftale pr. 1. april 2002 BUPL/LFS
Ledere ved kommunale og selvejende daginstitutioner og klubber
Tid: | 10. juni 2003 |
Forhandlingsberettigede parter: | FAF, LFS / BUPL |
Deltagere i forhandlingen: |
For FAF: Benthe Knudsen, Claus Heje og Anne Lyders Hansen Fra LFS: Britt Petersen, Dorthe Munk og Inger Nordkap Fra BUPL: Kim Lohse og Jesper Rostved |
Overenskomst m.v. |
Pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. (almenområdet) (1351), Pædagoger ved selvejende daginstitutioner og klubber (1363) |
Periode: | 1. april 2002 - 31. marts 2005 |
Øvrige forhold: |
Alle tillæg er angivet i årligt beløb netto i 31/3-00 niveau. Alle tillæg er pensionsgivende. Tidligere aftalte ikke-pensionsgivende tillæg fortsætter som ikke-pensionsgivende med mindre andet aftales. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i KTO-forliget og den gældende overenskomst. Nye tillæg træder, hvor intet andet er anført, i kraft 1. april 2002 |
Kapitel 1 Funktionsløn og Kapitel 2 Kvalifikationsløn beskrives i to sektioner:
Sektion 1 Centralt aftalte obligatoriske tillæg
Sektion 2 Lokalt aftalte tillæg
Kapitel 0. Lokale lønforhandling
§ 1 Lokale lønforhandling
Stk. 1
I perioden 1.4.2002 til 31.3.2004 udmøntes de lokale lønforhandlinger som p.t. Lokalcentret forestår forhandlingerne sammen med de forhandlingsberettigede organisationer, BUPL og LFS.
Stk. 2
Med virkning fra 1.4.2004 påbegyndes et forsøg med lokal lønforhandling efter følgende retningslinier:
A.
Ud over de centralt aftalte skal-tillæg, udlægges øvrige tillæg (omtalt i denne aftales §14, §15, §16 og §17), såvel funktion som kvalifikation, til lokal forhandling på lokalcenteret mellem lokalcenteret og lederen. Det vil sige, at forhandlingskompetencen er decentraliseret fra centralforvaltningen til lokalcentrene på arbejdsgiversiden og arbejdstagerne har uddelegeret forhandlingskompetencen fra den forhandlingsberettigede organisation til den enkelte leder.
B.
Ved den lokale forhandling aftales hvilke konkrete funktioner og kvalifikationer, der udløser tillæg. Det er hensigtsmæssigt at grundlaget for en individuel lønudvikling er institutionens udvikling samholdt med lederens kompetenceudvikling.
Tillæggene kan aftales både som trin og beløb. Funktionstillæggene kan både ydes som varige og midlertidige tillæg.
Kvalifikationstillæggene ydes som varige tillæg. For personale ansat på reglementsvilkår på selvejende daginstitutioner er denne aftales § 22 gældende.
C.
Grundlaget for de årlige lønforhandlinger er en personlig forhandling, der afholdes på lokalcenteret.
For selvejende institutioner, se endvidere stk. 3.
D.
Indplaceringen aftales mellem lokalcenteret og lederen, og indsendes til underskrift i organisationen. Såfremt det enkelte lokalcenter har lavet en lønpolitik for området indsendes denne sammen med lønaftalen til organisationen.
E.
Lokalcentret skal tilsikre en lønudvikling inden for området.. Forhåndsaftale, 1.4.2002 ? 31.3.2005, FAF og LFS/BUPL
Stk. 3
For selvejende institutioner er følgende særlige forhold gældende:
A.
Det skal sikres, at løndannelsen sker ud fra lokalcentrenes og de overordnede lønpolitikker og dermed et sammenligneligt og ensartet lønniveau for lederne. Den selvejende bestyrelse kan udarbejde en lønindstilling til Lokalcentret.
Der tages generelt forbehold for, hvad der måtte stå i driftsoverenskomsten.
Stk. 4
Nyansatte forhandles også lokalt i henhold til ovenstående og til denne aftales § 20.
Stk. 5
Eventuel uenighed løses efter den i denne aftales § 21 beskrevne fremgangsmåde.
Sektion 1 Centralt aftalte obligatoriske tillæg
Kapitel 1. Funktionsløn:
§ 2 Institutionens størrelse / pointtal
Der tildeles obligatorisk funktionstillæg defineret som funktionsløn i forhold til størrelse / antal point. Indplaceringen tager udgangspunkt i institutionernes forskellige størrelser og finder sted på baggrund af det til enhver tid gældende pointtal.
Forvaltningen opgør pointtallet i henhold til overenskomsten.
Der iværksættes et arbejde mellem forvaltningen og organisationerne med henblik på en mulig regelforenkling af pointopgørelsen.
Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af 2003 med henblik på ikrafttræden pr. 1.4.2004.
Ved senere ændring af pointtallet følger man sædvanlige regler i overenskomsten, således at højere klassificering som følge af ændret pointtal træder i kraft samtidig med ændringen, dog tidligst den 1. i måneden efter ændringen.
Lavere aflønning som følge af ændret pointtal træder i kraft ved stillingsledighed.
Ved midlertidige udvidelser af pladserne af mindre end 3 måneders varighed ændres pointtallet alene i den midlertidige periode.
Funktionsløn for størrelse/opgaver, ledere
§ 3 Obligatorisk funktionsløn for deltagelse i koloni
Der ydes dobbelt-kolonitillæg for deltagelse i koloni til følgende ansatte i:
- institutioner omfattet af Miljøprotokollatet (Protokollat 1 i overenskomsten for Pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. (almenområdet) (1351), og Protokollat 2 i overenskomsten for Pædagoger ved selvejende daginstitutioner og klubber (1363))
- institutioner, afdelinger eller afsnit, der udelukkende modtager handicappede børn (og som modtager det særlige handicaptillæg ifølge denne aftales § 4)
- ansatte i basisgrupper
- til ansatte, der på kolonien har ansvaret for et barn, for hvilket, der ydes barnsbestemt handicaptillæg (se bemærkning).
Tillægget udgør
på hverdage kr. 212,04 (niveau 31.3.2000) pr. dag.
på søn- og helligdage kr. 424,08 (niveau 31.3.2000) pr. dag.
Bemærkning:
Til ansatte, der deltager i koloni i institutioner /afdelinger eller afsnit, der blandt de øvrige børn modtager handicappede børn, ydes der, i forbindelse med koloni, dobbelt kolonitillæg pr. handicappede barn, der deltager i kolonien. Det dobbelte kolonitillæg udbetales til den ansatte, der har særligt ansvar for barnet, eller fordeles ligeligt mellem de ansatte, der har ansvaret. Parterne anbefaler derfor, at man på forhånd ved den enkelte institution aftaler hvem der har ansvaret for barnet/børnene og hvordan beløbet udmøntes.
Uanset antallet af handicappede børn vil tillægget til den enkelte medarbejder aldrig kunne overstige dobbelt kolonitillæg.
§ 4 Handicap-tillæg
Stk. 1
Til ledere i daginstitutioner, der udelukkende modtager handicappede børn, ydes det særlige pensionsgivende tillæg på kr. 12.900 årligt.
Stk. 2
Til ledere i institutioner med afdelinger eller afsnit, der udelukkende modtager handicappede børn ydes det særlige pensionsgivende tillæg på 5.200 kr. årligt.
§ 5 Barnsbestemt handicap-tillæg
Til ledere i daginstitutioner, der blandt de øvrige børn modtager handicappede børn, videreføres det særlige ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 3.800 årligt pr. barn til ligelig fordeling mellem ledelsespersonale og de uddannede pædagoger.
§ 6 SSP-kontaktperson
Der ydes, så længe funktionen haves, et tillæg på kr. 3.500 årligt pensionsgivende til ansatte, der fungerer som SSP-kontaktperson.
§ 7 Københavner-tillæg (gældende i perioden 1.4.02-30.09.03)
Til ledere af børnehaver, fritidshjem, og integrerede institutioner ansat under overenskomst nummer 1351 (Pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. (almenområdet)), ydes et særligt tillæg på kr. 2.100 årligt.
Tillægget betegnes Københavner-tillæg og er svarende til det tillæg, der i tidligere overenskomster var kendt som Kr. 120++
§ 8 Udligningstillæg
Med virkning pr. 1.10.2003 ydes et udligningstilæg på 2.100 kr. til alle daginstitutionsledere under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Det hidtidige københavner-tillæg på kr. 2.100,- årligt modregnes.
§ 9 Kittelgodtgørelse
Til ledere af vuggestuer ansat under overenskomst nummer 1351 (Pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. (almenområdet)), ydes et særligt tillæg på kr. 854 årligt.
Tillægget betegnes Kittelgodtgørelse eller Beklædningsgodtgørelse og er svarende til det tillæg, der i tidligere overenskomster var kendt som Kr. 50++.
§ 10 Selvforvaltningstillæg
Parterne er enige om, at der ydes et pensionsgivende funktionsløns tillæg for selvforvaltning på daginstitutionerne. Institutioner der er sat under administration er ikke omfattet af aftalen.
For ledere udgør tillægget pr. 1.4.2003 kr. 3.000 årligt.
Pr 1.4.2004 udgør tillægget kr. 5.000,- årligt, for ledere, der varetager lønforhandlinger for personalet.
§ 11 Miljøtillæg
For så vidt angår område, opgaver, løn, arbejdstid mv. for område-, miljø- og familiepædagoger og ledere ved specialinstitutioner samt distriktsmedarbejdere, henvises der til Protokollat 1 i overenskomsten for Pædagoger ved kommunale daginstitutioner mv. (almenområdet) (1351) og Protokollat 2 i overenskomsten for Pædagoger ved selvejende daginstitutioner og klubber (1363).
Ledere omfattet af disse protokollater, ydes et pensionsgivende tillæg på kr. 12.900,- årligt (niveau 31.3.2000).
Sektion 1 Centralt aftalte obligatoriske tillæg
Kapitel 2. Kvalifikationsløn
§ 12 Obligatoriske kvalifikationtillæg for erfaring
Der ydes tillæg for ledelseserfaring efter følgende:
Kriterie | Tillæg |
3 års ledelseserfaring |
1 løntrin |
6 års ledelseserfaring |
1 løntrin |
§ 13 Obligatoriske tillæg for efter- / videreuddannelse
Med virkning fra 1.4.2003 ydes der følgende tillæg for efter- / videreuddannelse:
Kriterie | Tillæg |
Gennemført Diplomuddannelse |
kr. 3.500 årligt |
Gennemført Årskursus |
kr. 3.500 årligt |
Gennemført kandidatuddannelse |
kr. 6.000 årligt |
Det forudsættes, at uddannelsen bruges i det daglige arbejde; hvis den mod forventning ikke anvendes, optages der lokal forhandling herom.
Tillægget ydes fra den 1. i måneden efter uddannelsesbevisets udstedelse. Udbetaling af et af tillæggene forudsætter at uddannelsesbevis foreligger.
Såfremt ansatte i Københavns Kommune tidligere er honoreret for ovennævnte uddannelser i form af løntrin, bibeholdes dette som personlig ordning så længe pågældende er ansat i Københavns Kommune.
Sektion 2 Lokalt aftalte tillæg
Kapitel 1. Funktionsløn:
§ 14 Rammer og kriterier for opnåelse af skal-tillæg i funktionsløn
I henhold til §1 om lokal lønforhandling, skal ledere ved forhandling honoreres for følgende funktion indenfor den angivne rammer:
Kriterie | Ramme |
Udlån til anden institution i en periode |
Mindst kr. 5.200 årligt |
Fysisk adskillelse / kompleksitet / flere afdelinger (busser, rumlepotter m.v.) |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
§ 15 Rammer og kriterier for opnåelse af kan-tillæg i funktionsløn
Såfremt en leder varetager en af nedenstående funktioner, KAN der i henhold til §1 om lokal lønforhandling, for lederen ved lokal forhandling forhandles om honorering indenfor de angivne rammer:
Kriterier | Ramme |
Opgaver i forhold til særlige børn / grupper ( f.eks. sproggrupper) |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Konsulentfunktion |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Undervisning |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Tværfagligt samarbejde (skole, forvaltning, sundhedspleje, andre institutioner) |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Projekt, udviklings- og omstillingsopgaver Tillægget ydes under forudsætning af godkendelse af lokalcenteret. Herunder: - særlig udvikling af den faglige og ledelsesmæssige kompetence således at institutionen kan imødekomme fremtidens krav til et attraktivt pasningstilbud. - udviklings- og omstillingstiltag. - metodeudvikling af institutionens pædagogiske kvalitet og dokumentation heraf. - udvikling af metoder, der fremmer den tværfaglige og koordinerende indsats i bydelen. - udvikling og implementering af metoder, der fremmer integrationen af to-sprogede børn. - implementering af udviklingsprojekter. |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Rekruttering Der kan ydes et tillæg som rekruttering til ledere med særlige kvalifikationer, der er ansatte for løsning af en bestemt opgave |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Ekstraordinær indsats i en periode Der kan ydes et tillæg for ekstraordinær indsats i en periode ved eksempelvis: - Forbedring af institutionens renomé i lokalområdet (f.eks. ved dialog med ventelisteforældre, samarbejdspartnere etc.) - Udvidelse af pladser/andre nye foranstaltninger - Omstrukturering - Andre særlige situationer der medfører en ekstraordinær indsats, for eksempel deltagelse i udvalg |
kr. 5.200 - 10.000 årligt |
Sektion 2 Lokalt aftalte tillæg
Kapitel 2. Kvalifikationsløn
§ 16 Tillæg for efter- / videreuddannelse som leder
Hvis en leder har gennemgået en lederuddannelse af mindst 60 timers varighed, og det vurderes, at lederen anvender sin uddannelse aktivt i det ledelsesmæssige arbejde i udviklingen af institutionen, kan der aftales et tillæg herfor indenfor rammen kr. 2.500 - 6.000 årligt. Udbetaling af tillægget forudsætter at uddannelsesbevis foreligger.
§ 17 Rammer og kriterier for opnåelse af kan-tillæg i kvalifikationsløn
Såfremt en leder varetager en af nedenstående kvalifikationer, KAN der i henhold til §1 om lokal lønforhandling, for lederen ved lokal forhandling forhandles om honorering indenfor de angivne rammer:
Kriterier | Ramme |
Administrativ kunnen Der kan ydes et tillæg for administrativ kunnen i forbindelse med Økonomisk overblik/planlægning og prioritering indenfor selvforvaltningen |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Særlig faglig kompetence Der kan ydes et tillæg for særlig faglig kompetence, f.eks. bredde i faglig viden |
kr. 3.000 - 7.000 årligt |
Specialviden Der kan ydes et tillæg for specialviden af betydning for jobbet |
kr. 2.800 - 7.000 årligt |
Fastholdelse / rekruttering Der kan ydes et tillæg som fastholdelse til ledere med særlige kvalifikationer eller ledere, det er vigtigt at rekruttere på grund af specielle konkurrencevilkår |
kr. 3.000 - 7.000 årligt |
Graden af opfyldelsen af nedenstående kriterier: Der kan ydes et tillæg for graden af opfyldelsen af nedenstående kriterier: - Fleksibel, visionær, forandringsvillig - omsætter mål til konkrete tiltag og følger op på målene - udnytter medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer - fremmer en tværfaglig opgaveløsning - kobler personalepolitik og lønpolitik - formidlingsevne, skriftlig og mundtlig - brugerinddragelse, forældrebestyrelser |
kr. 6.000 - 12.000 årligt |
Kapitel 3. Procedurer
§ 18 Særligt for ledere, der tidligere var ansat i en tidligere forsøgsbydel
Stk. 1
For de ledere, der frem til den 31.12.01 var ansat i en forsøgsbydel og fra 1.1.2002 ansat i FAF er bestemmelserne i Aftale mellem FAF og BUPL/LFS vedrørende de medarbejdere (ledere, souschefer, afdelingsledere, assistenter, klubpædagoger, støttepædagoger, pædagogmedhjælpere ved kommunale institutioner, og ikke-uddannede klubassistenter på dagområdet) der pr. 1. januar 2002 overførtes fra de tidligere forsøgsbydele til FAF gældende.
Stk. 2
Det præciseres, at der for ledere, der frem til den 31.12.01 var ansat i en forsøgsbydel og fra 1.1.2002 ansat i FAF, og som under ansættelsen i forsøgsbydelen har fået et tillæg som kvalifikationsløn, og hvor lignende eller samme tillæg findes som funktionsløn i FAF, ikke modtager dette tillæg som funktionsløn hos FAF, men bibeholder deres hidtidige tillæg som kvalifikationsløn defineret som Særligt Bydelstillæg.
§ 19 Forhandlingsterminer
Stk. 1
Parterne er enige om at der som udgangspunkt forhandles en gang årligt pr. den 1. april.
Ved væsentlige funktionsændringer forhandles dog i forbindelse med ændringerne.
Nyansættelser forhandles løbende.
Stk. 2
Det tilstræbes, at den årlige lønforhandling afsluttes senest den 30. september samme år.
Stk. 3
Forhandlingerne pr. 1. april 2002 og 2003 slås sammen, således at der i samme møde forhandles lønforbedringer med virkning fra såvel 1. april 2002 som 1. april 2003.
§ 20 Nyansættelser
Stk 1
Parterne er enige om, at det tilstræbes, at der er indgået aftale vedr. nyansatte ledere inden tiltrædelsesdatoen, dog senest inden 3 måneder efter tiltrædelsesdatoen.
Ved fremsendelse af aftaleforslag til organisation skal der medsendes kopi af stillingsopslag samt C.V.
Stk. 2
Nyansatte lederes lønindplacering aftales mellem lokalcenteret og lederen.
Lokalcenteret indsender efterfølgende aftaleforslaget til underskrift i organisationen.
§ 21 Uenighed
Stk. 1
Såfremt de lokale parter ikke kan opnå enighed om indplacering af en nyansat eller om lønforbedring til en allerede ansat udarbejdes der et uenighedsreferat som beskriver uenigheden.
Stk. 2
Uenighedsreferatet videresendes til central forhandling.
Kapitel 4. Særlige bestemmelser
§ 22 Trin over løntrin 42
Ledere med en samlet aflønning på løntrin 42 eller derover i henhold til §2 får ikke trin, men (med virkning fra 1.4.2002) et årligt tillæg på kr 5.000 pr. trin.
§ 23 Tjenestemandsansat personale
Stk 1
For tjenestemandsansat personale er parterne enige om så vidt muligt at aftale tillæg som trin, alternativt som pensionsgivende tillæg. Såfremt der aftales løntrin udover slutlønnen i 1995-overenskomsten (som anført i stk. 3), ydes kvalifikationsløn til tjenestemænd generelt som pensionsgivende tillæg, og der oprettes supplerende pensionsordning i PENSAM med 13,81% (med virkning fra 1.4.2003 14%).
Dette betyder i praksis, at aftalte løntrin omregnes til tillæg for det tjenestemandsansatte personale, mens trin til overenskomstansatte udmøntes som sådan.
Stk 2
Såfremt en tjenestemandsansat medarbejders pensionsgivende tillæg i alt er mindre end prisen på et løntrin udbetales pensionen til den pågældende.
Der oprettes ikke supplerende pensionsordning førend pågældende har tillæg svarende til et beløb, der overstiger prisen på et løntrin, p.t. kr. 3.800 årligt (niveau 31.3.2000).
Beløbet reguleres med satsstigninger.
Stk 3
Slutlønnen i 1995-overenskomsten for ledere er afhængig af institutionens pointtal, og udgør følgende:
Institutionens pointtal
|
Slutløn
|
0-79
|
33
|
80-119
|
34
|
120-149
|
35
|
150-174
|
36
|
175-199
|
39
|
200-224
|
41
|
225-249
|
43
|
250-274
|
44
|
275 og derover
|
45
|
§ 24 Personale ansat på reglementsvilkår på selvejende daginstitutioner
For Personale ansat på reglementsvilkår på selvejende daginstitutioner er følgende aftalt:
- at såfremt en reglementsansat leders/medarbejders pensionsgivende tillæg i alt er mindre end prisen på et nettoløntrin udbetales pensionen til den pågældende (ansatte, som i forvejen har en kapitalpension kan efter eget valg få indbetalt pensionen af tillægget).
- Tillæg, hvor beløbet svarer til et nettoløntrin, kan konverteres til et løntrin.
- Tillæg, hvor beløbet svarer til mere end et nettoløntrin, konverteres den del af beløbet, der svarer til et bestemt antal løntrin, til det bestemte antal løntrin, mens restbeløbet forbliver et kroner/øre-tillæg.
- Midlertidige tillæg og engangsvederlag tildelt en reglementsansat leder/medarbejder konverteres ikke efter ovenstående regler.
§ 25 Funktionsløn for funktionen som praktikvejleder
Ledere modtager ikke tillæg for funktionen som praktikvejleder, idet disse almindeligvis ikke varetager denne funktion.
Der kan dog i særlige tilfælde og på forvaltningens foranledning eller efter forhandling træffes særlig aftale om praktikvejledertillæg.
Bemærkning:
Ved denne aftales indgåelse findes en sådan aftale, gældende for Børnehaven i Centrum, Købmagergade 47,4
(Se Aftale om praktikvejledning ved Børnehaven i Centrum, Købmagergade 47,4 mellem FAF og BUPL).
Kapitel 5. Generelle bestemmelser
§ 26 Ændring, ophør, opsigelse mv.
Stk 1
Denne aftale kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.
Parterne er enige om, at denne aftale er opsagt pr. 31. marts 2005
Stk 2
Aftaler om funktionsløn ophører, hvis funktionerne ikke længere skal udføres.
Stk 3
Aftaler om funktionsløn kan opsiges efter aftale mellem parterne med tre måneders varsel.
Stk 4
Ved opsigelse af funktionsløn sker dette med pågældende medarbejders opsigelsesvarsel.
§ 27 Lønreduktions - og modregningsbestemmelser
Stk 1
Lønreduktion i eventuelt kommende lønstigninger: Lønændringen reduceres som følge af eventuelle fremtidige lønstigninger med samme begrundelse, der er en følge af centrale eller decentrale aftaler.
Stk 2
Modregning: Lønændringen modregnes helt eller delvis i eventuelle lønaftaler med samme begrundelse, se dog § 18 vedrørende personale fra de tidligere forsøgsbydele.