Partshøring:

Forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, i forbindelse med afsked

Gældende for de overenskomstansatte og tjenestemænd (for tjenestemænd suppleres med andre regler).

Partshøringsbegrebet fremgår af lovens § 19:

Arbejdsgiveren har pligt til at partshøre. Det betyder, at høringen skal foregå automatisk, ikke på opfordring.

I hvilke sager skal der parthøres

I alle sager om uansøgt afsked - i bortvisningssager - og ved disciplinære sanktioner, for eksempel advarsler.

Kan den ansatte ikke siges at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, skal myndigheden gøre den ansatte bekendt med oplysningerne.

Det gælder dog kun oplysninger, der er til ugunst for den ansatte og som vil have afgørende indflydelse på sagens afgørelse. Det kunne for eksempel være en indberetning, en forældreklage eller kollegaers opfattelse af en given situation, eller samarbejdsrelationen (det sker jo, at kollegaer indberetter hinanden).

Den ansatte skal have oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, altså alle de relevante oplysninger der indgår i afgørelsen.

Den ansatte skal have mulighed for at komme med en udtalelse, der kan indgå i afgørelsen. Altså beskrive sin egen opfattelse af sagens omstændigheder.

Praksis er, at der fastsættes en frist på typisk 8 dage til partshøringen.

Der er ingen formkrav til partshøringen. Men praksis er, at den skal foregå ved skriftlighed.

Begrundelser (lovens § 22)

Afgørelser om uansøgt afsked, beslutning om disciplinære sanktioner m.v. skal meddeles skriftligt.

Afgørelsen skal være begrundet. Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.

Begrundelsen for afgørelsen. Begrundelsens indhold (lovens § 24)

De hovedhensyn, der har ligget til grund. De oplysninger, som vedrører sagens faktiske omstændigheder, og som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Specielt i sager om uansøgt afsked er det meget vigtigt, at begrundelsen indeholder en fyldestgørende sagsfremstilling, af sagens konkrete indhold.