Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1. Høringssvar fra LFS
2. Høringssvar fra almenområdets ledersektion i LFS
13. juli 2005
LFS’ høringssvar til:
Ny struktur i København
LFS - Landsforeningen For Socialpædagoger takker hermed for muligheden for gennem et høringssvar at deltage i processen omkring ny struktur i København.
Indledningsvis vil vi udtrykke stor tilfredshed med, at kommunens opgaveløsning er underkastet et eftersyn. Medlemmerne af LFS har oplevet en række påtrængende problemer i den eksisterende struktur. En række af de største problemer synes at kunne løses med det besluttede.
Vi er således meget tilfredse med, at der nu oprettes en Børneforvaltning. Dette vil løse et af de påtrængende problemer, nemlig snitflader mellem de enkelte børne- og ungdomspolitikker og tilbud til børn.
Derudover har vi i det følgende bemærkninger til det samlede forslag:
- Børn med særlige behov
- Den decentrale struktur
- Struktur og decentraliseringsgrad inden for den enkelte forvaltning
- Kulturmødet i en ny Børneforvaltning
- Specifikt for specialfritidshjemmene/ KKFOerne på handicapområdet
- Støttepædagogområdet
- Samarbejde på tværs – og særligt om PPR
- Afslutningsvis
Børn med særlige behov
Vi vil anbefale, at alle børn tilknyttes en ny Børneforvaltning.
Københavns Kommune har i sin handicappolitik vedtaget, at handicappede børns vilkår og udviklingsmuligheder skal sikres. Vi forudsætter, at dette ligeledes gælder alle børn med andre særlige behov.
I forbindelse med Lundgårds strukturoplæg er der opstået nye snitfladeproblemer, der vil vanskeliggøre realiseringen af denne strategi.
Vi finder derfor forslaget om at lægge en ny snitflade mellem ” almindelige børn” og børn med særlige behov for yderst bekymrende.
En placering i en fælles Børneforv altning vil skabe et samlet overblik over udviklingsmulighederne ift. daginstitutionstilbud samt skole- og fritidstilbud til alle børn. Dette vil skabe optimale muligheder såvel for det enkelte barn og dets forældre som for tilbuddene på området.
Desuden peger Landsforeningens tillidsrepræsenanter, der alle har deres arbejdsdag i direkte kontakt med brugere og myndigheder, således allerede nu på adskillige problemer, der vil blive afledt af en adskillelse. Dette vil få en række konsekvenser; såvel for børn og forældre som for de berørte institutioner.
For børn og forældre:
Lundgård peger på snitfladeproblemet omkring de uafklarede børn. Dette er vi enige i, og det vil være en problemstilling, der ikke blot er gældende i barnets første leveår, men i en længere årrække.
Børn og forældre risikerer, at havne mellem to forvaltninger, der begge skal operere inden for begrænsede budgetter.
Børnene risikerer at blive ”pendlere” mellem to forvaltninger. Enten fordi et evt. handicap først konstateres sent, der evt. identificeres yderligere handicap, eller fordi deres særlige vanskeligheder forandres.
Synet på børn med handicap eller andre særlige behov. Lægges der et forvaltningsmæssigt snit mellem de ”normale” og de ”andre”, stigmatiseres børnene yderligere. Dette vil især gøre sig gældende for de børn, der er integreret i almene dagtilbud.
For børn med sociale/familiære vanskeligheder vil snitfladen betyde, at en lang række børn vil høre hjemme i to forvaltninger. De er indskrevet i almindelige dagtilbud, mens ekspertisen og den forebyggende/behandlende indsats vil være placeret i en anden forvaltning. Der er ikke tale om et ”diagnoseområde” – der er tale om vanskeligheder, som alle børn og unge potentielt kan pådrages.
Børn og forældre får fortsat ikke direkte adgang til PPR. En mulighed, der ville være til fordel for alle berørte parter.
For institutionerne – og dermed i sidste ende også børn og forældre:
En sammenhængende indsats for børn med særlige behov vil få betydeligt sværere vilkår, fordi de, der i første ende ser behovet, vil være tilknyttet en anden forvaltning end de, der skal beslutte og iværksætte indsatsen.
Dette snit vil medføre en række gråzoneproblemer ift. basisgrupper for hhv børn med handicap og særlige vanskeligheder. Hvor hører disse basisgrupper forvaltningsmæssigt hjemme? Og evt. etableres der blot et internt snitfladeproblem i den enkelte institution (som det i dag gør sig gældende for de integrerede institutioner, der i dag rummer såvel 0-6 årige som 6-10(14) årige.
Samarbejdet mellem de faglige eksperter i forvaltningen og de konkrete tilbud vil forringes for basisgrupperne.
Det samme vil gøre sig gældende omkring de støttepædagoger, der arbejder med børn med handicap. Såfremt handicapområdet adskilles fra det øvrige børneområde vil samarbejdet mellem støttepædagoger og konsulenter/videnspersoner i forvaltning og institutioner risikere at gå tabt.
Specielt for fritidstilbud til børn med handicap vil det ligeledes afstedkomme endnu et nyt snitfladeproblem, idet fritidstilbuddene for børnene på f.eks. Øresundsskolen og Frejaskolen er såkaldte helhedstilbud, integreret i skoletilbuddet. Disse kan således ikke blot adskilles.
Institutioner, målrettet børn med h andicap og andre særlige behov vil forts at ikke få direkte adgangtil PPR. Dette er der ellers stort behov for.
Vi skal derfor anbefale, at alle børn og tilbud til børn under 18 tilknyttes Børneforvaltningen. Dette vil ganske vist afstedkomme en ny snitflade ift. behandlingen af en evt. forældres og i Socialforvaltningen, men dette problem vil der i forvejen skulle findes løsninger på, nemlig i forhold til alle de børn, der i dag frekventerer ganske almindelige dagtilbud, uanset de har et særligt behov.
Vi mener, at det vil være væsentligt at lade forvaltningen følge børnene og ikke børnene følge forvaltningen.
For LFS er mennesker mellem 0 og 18 år alle børn og unge. Nogle har anderledes behov og sk al derfor have andre tilbud end andre, men ikke desto mindre er de alle … børn og unge.
Den decentrale struktur
Vi vil anbefale, at beslutningen om en ensartet decentral, geografisk struktur gøres til genstand for vurdering fra område til område.
Vi er vidende om, at der er truffet beslutning om en ensartethed i den decentrale struktur og i antallet af decentrale enheder. Vi er enige i, at dette vil rumme en række fordele, men omvendt vil det være afgørende for de enkelte områders funktionsduelighed, at de sikres en størrelse, så drift og udvikling vil være mulig og optimal. Vi tænker her eksempelvis på dagplejen, stofmisbrugsområdet og også handicapområdet.
Vi mener derfor, der vil være brug for at vurdere netop en række mindre områder, så der etableres en hensigtsmæssig opdeling; også af disse.
Struktur og decentraliseringsgrad inden for den enkelte forvaltning
Vi vil anbefale, at den høje grad af decentralisering og selvforvaltning fastholdes i de nye forvaltninger.
En l ang række af de arbejdspladser, hvor LFS organiserer ansatte har i dag en vid udstrækning af selvforvaltning og er placeret i en decentral struktur. Det er i den forbindelse vigtigt for LFS at understrege, at det vil være afgørende at fastholde selvforvaltning og decentral struktur på området, således som det gøre sig gældende i dag på 0-6 års-området.
Kulturmødet i en ny Børneforvaltning
Vi skal anbefale, at der i den nye Børneforvaltning tages særlige initiativer m.h.p. at sikre kulturmødet mellem skoler og daginstitutioner.
Det vil være afgørende for det fremtidige samarbejde internt i de nye forvaltninger og på tværs af forvaltningerne, at der etableres et optimalt samarbejde mellem de enkelte områder. Dette vil være en proces, der selvsagt må bygge på en ligeværdighed i og respekt for de enkelte områders særegenhed og opgaveløsning.
Vores erfaring viser, at der traditionelt er barierrer for udviklingen af dette samarbejde mellem et skole- og et institutionsområde. Samtidig er vi vidende om, at der i en nuværende Uddannelses- og Ungdomsforvaltning er en oplevelse af, at det for institutionsområdet har været svært at opnå tilstrækkelig synlighed.
Vi finder det derfor afgørende, at der i den kommende Børneforvaltning sættes særlige initiativer i værk, således at synlighed og oplevelse af ligeværd fremmes. Dette gælder såvel ift. strukturen som ift. samarbejdet og prioriteringerne.
Basisgrupper
Vi skal anbefale, at der i forbindelse med udarbejdelse af modeller for den videre drift af basisgrupperne til børn med særlige behov sættes en proces iværk, der involverer særlige videnspersoner på området. Dette for at sikre, at der stilles de nødvendige krav til sådanne modeller.
Vi er vidende om, at det overvejes at anvende en BUM-model ifm. basisgruppernes fortsatte tilknytning til daginstitutionerne. Dette vil selvsagt kunne løse en række af de problemer, der vil opstå i forbindelse med en evt. beslutning om ikke at føre alle børn med i en Børneforvaltning.
Der bør dog stilles særlige krav til disse modeller, såfremt de enkelte børn ikke skal gøres til tabere i en sådan ordning.
I den forbindelse skal vi ligeledes foreslå, at ikke al ekspertise vedr. børn med handicap og særlige vanskeligheder/ behov overføres til Socialforvaltningen. Der vil i Børneforvaltningen fortsat være ganske meget personale, der arbejder med problemstillinger vedr. disse børn – uanset om de frekventerer basisgruppe eller alment dagtilbud.
Specifikt for specialfritidshjemmene/ KKFOerne på handicapområdet
Vi anbefaler, at specialfritidshjemmene overføres til Børneforvaltningen.
I Økonomiforvaltningens omsummering omkring institutioner, der ikke er placeret i Lundgårds strukturoplæg nævnes ikke de fritidshjem/ KKFOere, der er placeret på specialskolerne. Der bør i den endelige beslutning tages stilling til, hvorvidt disse skal placeres i Børneforvaltningen.
LFS finder, at de bør bevare deres tætte integration og tilknytning til skolerne og derfor flyttes samtidig hermed.
Støttepædagogområdet
Vi skal anbefale, at der etableres en særlig støttepædagogindsats af de midler, der allerede i dag anvendes til støtteindsats.
I Københavns Kommune har der gennem adskillige år været særlige støttepædagogmidler stillet til rådighed for børn med særlige behov. Disse har været anvendt forskelligt i de to berørte forvaltninger. Vi skal anbefale, at der i en kommende Børneforvaltning tages særskilte initiativer, således at denne indsats kan optimeres i form af en gruppe særligt kvalificerede pædagoger, der kan medvirke til enkeltintegration af børn med særlige behov samt rådgivning og supervision til institutioner med børn med særlige behov. Pengene vil efter vor opfattelse være anvendt mest hensigtsmæssigt på denne måde.
Særskilt for de støttemidler, der anvendes til børn med handicap gør det sig som allerede nævnt gældende, at der – såfremt handicapområdet adskilles fra det øvrige børneområde – vil etableres et nyt snit mellem handicaprådgivningen til forældre og støttepersonalet. Dette må der findes særskilte løsninger på, således at et samarbejde kan fortsætte.
LFS stiller os gerne til rådighed i en videre proces – også med hensyn til støttepædagogområdet.
Samarbejde på tværs – og særligt om PPR
Der vil – også i en nye struktur – opstå en række snitflader, der må løses gennem et nært samarbejde mellem forvaltningerne og også de enkelte institutioner under forvaltningerne.
Vi skal derfor anbefale, at der allerede i denne fase indbygges brobygnings- og samarbejdsflader og sættes konkrete initiativer i værk, så samarbejdet optimeres.
Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt at involvere lederne. Skal dette virke efter hensigten må også den enkelte med arbejder kunne se sig selv som en del af det samlede servicetilbud til borgerne i kommunen. Der bør således også gradvist et ableres mulighed for med arbejdergrupperne.
Særligt vedr. PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) bør der tages særskilte hensyn i udarbejdelsen af rammer for dette samarbejde.
Afslutningsvis
Denne del af strukturprocessen vil i realiteten afløses af en intern strukturproces i den enkelte forv altning. Vi er vidende om, at denne allerede nu diskuteres i forskellige fora, men vi tror ikke, processen vil være tilendebragt umiddelbart. Der skal således tages stilling til en lang række det aljer i det videre forløb. Vi skal i den forbindelse blot tilkendegive, at vi håber på at blive involveret i denne anden fase.
Vi håber på et godt samarbejde med de nye forvaltninger
Ulla Baggesgaard
Næstformand i LFS
Ledersektionens høringsssvar:
14. juli 2005
Høringssvar vedrørende ny struktur i Københavns Kommune
Ledersektionen i LFS har følgende kommentarer som høringssvar vedrørende ny struktur for Københavns Kommune. Ledersektionen er en selvstændig enhed i LFS, og afgiver høringssvar på vegne af de kommunale ledere i henholdsvis FAF og UU i Københavns Kommune.
Ledersektionen finder det positivt, at der oprettes en ny børne- og ungeforvaltning der samler de fagområder, der arbejder med børn og unge. Således forenkles muligheden for dialog og samarbejde.
Vi ser dog en fare for, at den uheldige formulering i Lundgård rapporten vedrørende implementeringsfokus i en kommende Børneforvaltning: citat ”Overflytning af dagtilbud på førskoleområdet”, kan opfattes som om de nuværende FAF institutioner skal underlægges det nuværende UU.
Derfor er det meget vigtigt at have fokus på, at der skal opbygges en ny forvaltning, også selv om Direktøren for en kommende Børneforvaltning er den nuværende UU forvaltningsdirektør. Vi tror, at det er af stor betydning, at lederne får en opfattelse af, at blive hørt og ikke blot orienteret.
Der er generelt en stor tilfredshed med den decentralisering, der de sidste år er gennemført i Københavns Kommune. Vi ser frem til, at der, ud fra de erfaringer, som er gjort i de 2 forvaltninger, sker en videreførelse af decentraliseringen. Decentraliseringen handler ikke bare om delegation af ansvar og opgaver, men også om hvilken virksomhedsorientering der skal være af daginstitutionerne.
Der er generelt et stort ønske om, at der lokalt er en ledelse af lederen, som har kompetence til at tage beslutninger om de spørgsmål, der rejses fra den decentrale daginstitution.
Det er vigtigt for daginstitutionslederne, at den komplekse opgave det er at lede en decentral daginstitution også afspejles i de ressourcer der afsættes til at vejlede, sparre og være i dialog med daginstitutionernes ledelse. Det drejer sig om såvel om pædagogiske emner, personaleledelse, økonomistyring og administration.
Kerneord er lokalkendskab, anerkendelse samt hjælp og sparring til løsning af opgaven til gavn for brugerne.
Det er vores ønske, at der skal være en lokal forankret organisation som sikrer, at der er kort vej fra top til bund. Dette ud fra en tro på, at den enkelte daginstitutionsleder og lokalområdets chef selv vil kunne løse en række problemstillinger. Det ledelsesmæssige hierarki som er i uddannelses- og ungdomsforvaltningen idag, bør ikke kopieres til den nye forvaltning.
De decentrale ledelsesressourcer bruges bedst muligt, hvis lederen bliver inddraget og tænkt ind som en ressource for forvaltning og politikere. Det vil fremme fleksibiliteten og arbejdsglæden. Dette vil også være med til at ændre opfattelsen af forvaltningen som et tungt og trægt system. Det ledelsesmæssige lag skal legitimeres ud fra, om det vil medvirke til bedre resultater.
Dialogen er central; den enkelte daginstitution er en del af et større netværk. Det er derfor vigtigt, at alle ledere jævnligt kommer i dialog både med lederkolleger og deres chefer. Opbygning af lokale netværk i relation til den opgave der skal løses, er en udvikling, som bør understøttes og vi vil foreslå, at der sættes forsøg i gang med udviklingen af de lokale netværk.
I den nye børneforvaltningen bør en af målsætningerne være centreret omkring at få institutionerne til at se sig selv som en del af en større helhed, og ikke tænke meget specifikt på hvilken institutionstype man repræsenterer.
I den dialog vi har haft med lederne i FAF, har mange peget på, at de ikke ønsker at miste de styringsmodeller, som er udviklet i forbindelse med decentraliseringen i Familie- og Arbejdsmarkeds Forvaltningen. Det er en fordel for udførelsen af opgaverne, at der er en gennemskuelighed i hvordan ressourcerne fordeles, så lederen, overfor personale og brugere, er i stand til at forklare de dispositioner der skal træffes.
I forhold til ressourcer til børn med forskellige specielle handicap eller krav om støtte er det inkluderende perspektiv, der gælder, dvs. hvor der tages udgangspunkt i barnet. Derfor kan det være uheldigt, hvis der sker en for stor opdeling i forvaltningerne mellem speciel- og normalområdet for børn og unge. Målet skal være en helhedsprioritering og at skabe sammenhæng overfor det enkelte barn. F.eks. bør en støttepædagog følge barnet når det går fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem/skole. På den måde oplever både barnet, forældre og de ansatte helhed i kommunens tilbud og behøver kun en indgang overfor en forvaltning.
Ledersektionen mener inddragelse af lederne er meget vigtig.
Hvis ikke lederne af daginstitutionerne oplever, at have indflydelse på den kommende nye forvaltning – så kommer der ikke ejerskab, men tværtimod stress, frustrationer, dårligt arbejdsmiljø og en øget ”dem og os tænkning” der ikke gavner udviklingen af de Københavnske daginstitutioner.
Ledersektionen ønsker at være i dialog omkring ny struktur for Københavns kommune.
Det er vores opfattelse gennem mange samtaler med vores lederkolleger, at der er stor bevågenhed på hvordan strukturen kommer til at se ud.
Ledersektionen ser dette som et udtryk for, at der blandt lederne på daginstitutionerne er en vilje til udvikling, og ser frem til en ny forvaltning, der fortsat anerkender ledernes komplicerede opgave.
Ledersektionen indgår således gerne i udvikling såvel som implementeringen af de nødvendige nye og ændrede tiltag i forbindelse med den nye forvaltningsstruktur.
Ledersektionen for kommunale ledere er en forholdsvis ny platform for lederne, men vi mærker en stor opbakning, og ser os selv som en troværdig samarbejdspartner omkring institutionsledelsesforhold for den kommende børneforvaltnings direktion.
Med venlig hilsen
Ledersektionen i LFS
Niels Hansen, leder af KKFO Sortedam, Indre Østerbro UU
Dorte Munk, leder af Børnehuset, Ydre Østerbro FAF
Poul Rasmussen, leder af Lykkebo, Valby UU
Lene Hector, leder af Havkatten, Sundby Syd FAF
Maria Pilloni, leder af Pinocchio, Ydre Østerbro FAF
Martin Rosenkvist, leder af Ellepilen, Valby FAF
Michael Langkilde, leder af KKFO Galaksen, Brønshøj-Husum UU
Lorraine Warnock, leder af F/S Rosa, Sundby Nord FAF