Københavns Kommune
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Børnepasning & Sundhed
Bernstorffsgade 17, 4. sal
1592 København V

25.8.2005

LFS og PMF København-Frederiksbergs høringssvar til

Københavns Kommunes udkast til Børne- og familiepolitik

LFS - Landsforeningen For Socialpædagoger og PMF København-Frederiksberg (LFS/PMF) takker hermed for muligheden for gennem et høringssvar at deltage i processen omkring udformningen af København Kommunes visioner for rammer og tilbud til børn, unge og familier.

Indledningsvis vil vi udtrykke stor tilfredshed med, at kommunen ønsker at udarbejde en sammenhængende overordnet vision for det børne-, unge og familiepolitiske område. Men overordnet finder LFS/PMF forvaltningens udkast for visionsløst, ikke særligt ambitiøst og, at det gennemgående bærer præg af at sætte sig mellem to stole.

LFS/PMF ønsker at udtrykke en klar anbefaling af, at processen omkring udarbejdelse af Børne- og Familiepolitikken går om. Forvaltningens udkast til Børne- og familiepolitik er kendetegnet ved at være et ensidigt udarbejdet forvaltningsoplæg, som er fyldt med skueværdier – og som helt klart mangler en kobling til daglig praksis.

I stedet foreslår LFS/PMF, at politikerne beslutter sig for at lade processen indgå i en ny demokratisk proces der helt naturligt sikrer at alle interesseparter (bl.a. de faglige organisationer, praksismedarbejdere, forældre og særlige videnspersoner) inddrages fra en start. I en sådan proces vil alle parter opnå et medejerskab af en visionær Børne- familiepolitik, hvilket kun kan betyde en positiv gevinst for Københavns Kommune.

Grundlæggende undrer det LFS/PMF, at man ikke lægger op til en vedtagelse af en Børne-, Unge- og Familiepolitik. LFS/PMF mener, at man begår en stor fejl ved ikke at fremhæve ungdommen i selve politikudformningen. Der står godt nok i indledningen, at ungdommen skiller sig ud – og forvaltningen har derfor udarbejdet et særligt afsnit 11. Ungdomspolitik.
Men hvorfor vælger man ikke at fremhæve helheden i børn, unge og familiers liv ved at fremhæve det i selve politikken?

Det man kalder ungdomsproblemer eller ungdomskulturer, er ikke noget, der kan ses isoleret fra det øvrige samfund, også de unge afspejler det samfund, vi lever i. De ungdomsproblemer eller ungdomskulturer vi vil opleve i fremtiden, opstår i det samfund, vore dages voksne og unge giver næste generation af unge at vokse op i.

LFS/PMF skal derfor anbefale at der udarbejdes en visionær Børne-, Unge- og familiepolitik for Københavns Kommune. Koblet til det strukturforslag vi tidligere har afgivet partshøringssvar omkring. Hvorfor vi hermed også henviser til dette.

LFS/PMF ønsker hermed at eksemplificere nogle kritikpunkter til forvaltningens udkast til politikken, for at understøtte LFS/PMF’s overordnede ønske om at processen går om.

LFS/PMF vil derfor anbefale, at man går væk fra den mere strukturelle beskrivelse af hvilke dagtilbud Københavns kommune har og derimod forholder sig til børn og unges dagligliv.
Udgangspunktet i forvaltningens udkast er at beskrive nogle tværgående temaer (demokrati, medbestemmelse, sundhed, integration, dagtilbud, folkeskolen, boliger mv.) samt et forsøg på nogle områdebeskrivelser af noget, der i forvejen er beskrevet i sektorplaner, perspektivplan m.v. Alle visionerne skrives dermed ind i det tværgående, mens "luften er gået ud af" de konkrete afsnit.

LFS/PMF finder det meget problematisk at børn med særlige vanskeligheder stort set ikke beskrives. Det må være en vision for Københavns Kommune, at arbejde hen imod en formindskelse af den sociale chanceulighed. Gennem en særlig anerkendende og inkluderende indsats og pædagogik.

Forvaltningens udkast nævner kun børn med handicap som nogle der skal integreres. Det er en normaliseringstænkning som LFS/PMF ikke deler! Børn med handicaps nævnes ikke under afsnittet om dagtilbud.
I LFS/PMF’s optik er børn=børn. Der er børn med særlige behov, som der skal understøttes gennem en anderledes pædagogik, men indenfor rammerne af de overordnede mål og visioner.

Fritidshjem og skolefritidsordninger:

LFS/PMF undrer sig over at det fritidspædagogiske element er fraværende i udkastet. Der bør være en beskrivelse af fritidshjem og skolefritidsordningerne i afsnit 7.

LFS/PMF mener grundlæggende at fritidsinstitutioner er vigtige i deres egen ret!

Fritidshjem, skolefritidsordningerne og klubberne spiller en vigtig rolle, når det gælder forebyggelse, rummelighed, integration, anerkendelse og dannelse af børn og unge. I det fritidspædagogiske rum skabes der en anden form for anerkendelse og accept af det enkelte barn og den unge. Hér kan det enkelte barn og unge oplever andre former for succes og anerkendelse, som det ikke er muligt i skolen. Det fritidspædagogiske rum arbejder med inkludering af alle børn og unge uanset deres skolespecifikke færdigheder. Fritidshjem spiller også en vigtig rolle i at hjælpe børn og unge med særlige behov for omsorg og støtte i deres udvikling. I den flydende modernitet spiller det fritidspædagogiske rum en vigtig rolle som nogle kontinuerlige sociale fri rum.

Fritidsinstitutioner og demokratisk dannelse:

I fritidsinstitutioner foregår en demokratisk dannelse, hvor børnene gennem samtale skal lære at diskutere præsentation af idéer og forskellige forslag der lærer børnene at forhandle og forstå konsekvenser af forskellige beslutninger.

LFS/PMF mener, at de mange nye opgaver, som også folkeskolen skal løse - for eksempel at skabe rummelighed, at få det sociale samspil til at fungere, at bekæmpe mobning osv. - er opgaver, som de pædagogiske medarbejdere i fritidsinstitutionerne i kraft af deres uddannelsesmæssige og pædagogiske kompetencer er i stand til at tackle konstruktivt – både i det fritidspædagogiske rum samt i det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere i bl.a. samtænkningen.

Ligeledes foregår der i klubberne et meget stort forebyggende arbejde. I klubberne lærer børn og unge blandt andet respekt for hinanden, og der arbejdes med at forbygge for eksempel mobning, misbrug, vold, overvægt og ensomhed. Mange klubber, der har ressourcerne til det, laver også et stort stykke opsøgende arbejde for at tiltrække børn og unge, der har brug for andre steder at være end gadehjørner, togstationer og indkøbscentre. Gennem klubben kan disse børn og unge knytte nye venskaber - også med den store gruppe af velfungerende børn og unge, som tidligt i livet har fået en god ballast og er i fuld gang med at udvikle sig (jfr. PLS Rambøls evaluering for nylig om klubbernes integrationspotentiale).

LFS/PMF mener derfor at der må være en sammenhæng i kommunens visionære beskrivelse af de fritidspædagogiske tilbud til børn og unge.

Børne-, Unge- og Familiepolitik som styringsredskab:

LFS/PMF finder det vigtigt, at det også fremhæves at Københavns Kommunes Børne-, unge- og familiepolitik også bygger på fundamentet af FN's Børnekonvention, Folkeskoleloven, Folkeoplysningsloven, Ungdomsskoleloven samt Lov om Social Service (som supplement til det der allerede er beskrevet i forvaltningens udkast ex. Københavns kommunes værdigrundlag, Pædagogisk Perspektivplan mv.)

LFS/PMF mener, at såfremt Børne-, Unge og Familiepolitikken skal have en anden værdi end den skueværdi den har i kraft at det papir den er skrevet på, - så ser vi gerne at Københavns Kommune profilerer den som et styringsredskab. Der vil sige at der skal være en kobling mellem velfærds- og socialpolitik. Det kræver at der:

• i Børne-, Unge og Familiepolitikken opstilles visioner og målsætninger for Børne-, Unge- og Familieområdet i Københavns Kommune

• at politikken sætter tydelige rammer for, hvordan børn, unge og familier mødes i de kommunale tilbud – og at der tænkes i helheder

• og at politikken angiver retningen for politikernes styring af de kommunale velfærdsopgaver

LFS/PMF mener at en visionær Børne-, Unge- og Familiepolitikken som minimum skal kunne sikre børn og unge i Københavns Kommune gode opvækstvilkår, - herunder:

• at børn og unge møder anerkendelse og accept i alle de kommunale tilbud
• at børn og unge udvikler selvværd og identitetsfølelse,
• ligestilling,
• støtte til børn, unge og familier med særlige behov,
• respekt for det enkelte barns og unges særpræg og behov,
• respekt, ligeværdighed og forståelse for familiens baggrund og livsform uanset social og kulturel forskellighed
• forpligtende fællesskaber og børn og unges evne til at indgå i sociale sammenhænge
• medbestemmelse og medansvar
• mulighed for at opnå tillid til egne handlemuligheder
• at børn, unge og familier oplever ligeværdighed, helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje -daginstitution, daginstitution - skole, skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse)
• at børn og unge uanset evner, adfærd og sociale forhold har mulighed for at skabe en indholdsrig tilværelse i en stadig udviklings- og modningsproces.

LFS/PMF’s imødeser at disse ovenstående synspunkter og bemærkninger medvirker til fornyet stillingtagen til politikudformningen og inddragelse af de relevante interessenter.

Med venlig hilsen
Jan Hoby / Henrik Krogh
LFS Forretningsudvalg - PMF København-Frederiksberg