20.3.2024 |
Lærere overenskomst 2024
Lærere på døgnområdet i kommunerne får del i de generelle lønstigninger fra det generelle kommunale forlig på 6,51 procent over to år, hvor de første 4 procent udmøntes den 1. april 2024.
Aftalen mellem LC og KL for lærere i kommunerne betyder derudover også:
- For lærere på interne skoler på døgninstitutioner hæves døgninstitutionstillægget med 5.916 kr. til 33.730 kr. årligt med fuldt gennemslag.
- Fritvalgstillægget forhøjes pr. 1. april 2025 med 0,26 pct. fra 1,38 pct. til 1,64 pct.
- Undervisere uden læreruddannelse får ancienniteten med, hvis de tager en læreruddannelse.
- Indførsel af en praktikaftale, der understøtter ambitionerne i den nye læreruddannelse.
- Oprettelse af kompetencefond (Fondsområde VII).