OK24 ordbog
Forhandlingsfællesskabet: Forhandlingsfællesskabet er en sammenslutning af 50 faglige organisationer, der repræsenterer ca. 556.700 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner. Ved OK24 Mona Striib, som er formand for FOA, der er forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet.
Overenskomst: Overenskomsten er den aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere, der fastlægger de overordnede vilkår i et ansættelsesforhold, og som både omhandler løn, pensionsvilkår, arbejdstidsregler og så videre.
Ramme: Den økonomiske ramme angiver, hvad parterne samlet kan forhandle om. Hvis parterne bliver enige om for eksempel 12 procent af den samlede lønsum, er det ikke sådan, at din løn stiger med 12 procent. En del af pengene skal betale for ferie, tillæg, pensioner, arbejdstid, tillæg og så videre.
Reguleringsordningen: Reguleringsordningen skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opad- og nedadgående retning
Trepartsaftale: En trepartsforhandling er en forhandling mellem tre parter; regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som foregår uden om de egentlige overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne kan dreje sig om enkeltstående temaer og om tværgående, politiske problemstillinger på det danske arbejdsmarked. I december 2023 blev der afholdt trepartsforhandlinger, hvor man lavede en række forhåndsaftaler i forhold til OK24, herunder at nogle faggrupper skulle have mere i løn.
Urafstemning: Når repræsentanterne for de faglige organisationer og for arbejdsgiverne er blevet enige om udkastet til en ny overenskomst, sendes den til afstemning blandt alle medlemmerne, en såkaldt urafstemning.