Tjenestemandsreformen af 1969

Tjenestemandsreformen af 1969 placerede de såkaldte kvindefag på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag. Det er baggrunden for det lønefterslæb, som pædagogiske medarbejdere fortsat lider under.

Inden vedtagelsen af Tjenestemandsreformen havde man gennemført et stort kommissionsarbejde i Tjenestemandskommissionen, som blev nedsat i 1965. Her var ønsket, at lønnen i det offentlige skulle gives efter objektive kriterier, og at staten skulle have et fleksibelt system, der gav mulighed for justeringer i takt med samfundets udvikling.

Fag med mange kvinder blev lagt lavt 

Det lykkedes dog ikke at lave et objektivt system for indplaceringen på løntrin med Tjenestemandsreformen, som dermed endte med i høj grad at videreføre et eksisterende lønhierarki fra Tjenestemandsloven i 1919.

Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer. Dermed blev der skabt et lønhierarki i den offentlige sektor. Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen i forhold til f.eks. folkeskolelærere og politibetjente var uforandret efter 1969, og er det stadig.

Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter og satte rammerne for lønnen for de offentligt ansatte.

Uligheden har hængt ved 

Forskning i lønefterslæbet viser, at det lønhierarki, som blev vedtaget af Folketinget i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969, i høj grad stadig eksisterer i dag.

Forskningen har også vist, at sammenhængen mellem pædagoglønnen, sygeplejerskelønnen, jordemoderlønnen og så videre og deres uddannelsesniveau er blevet forringet i løbet af de 50 år siden Tjenestemandsreformen.

Fag, hvor der traditionelt har været mange mænd ansat som fx lokomotivførere og fængselsbetjente, er steget mere i løn end pædagoger, selv om deres uddannelseskrav ikke er steget tilsvarende. 

De grundlæggende og systematiske uligheder på det offentlige arbejdsmarked stiger for hver eneste overenskomst, fordi man traditionelt har valgt at udmønte lønstigninger i procenter i stedet for i kroner og ører. Det betyder, at de højestlønnede får mest ud af alle lønstigninger.  

Pædagoglønnen er en af de laveste lønninger i lønhierarkiet og ligger lavere end fx sygeplejersker og socialrådgivere.

Regeringen har lanceret en lønstrukturkomité, som skal se på lønstrukturen på det offentlige område – herunder betydningen af bl.a. tjenestemandsreformen fra 1969.  Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til en plads i komitéen.   

Lønstrukturkomitéen 

Lønstrukturkomitéen var et element i mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen ved OK21. Det var Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i forbindelse med sygeplejerskernes forhandlinger i forligsinstitutionen foreslog komiteen. Det bakkede arbejdsgiverne  op om i mæglingsforslaget.

Lønstrukturkomiteen starter ikke forfra, men bygger videre på eksisterende viden fra bl.a. Lønkommissionens anbefalinger fra 2010. 

Komitéen skal bl.a. analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor og belyse effekter og konsekvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer. Dette skal ske indenfor den danske model, som bl.a. dækker over overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og medarbejdernes faglige organisationer.

Komitéen skulle have afsluttet sit arbejde senest ved udgangen af 2022, men det blev udskudt pga. folketingsvalget. Komitéens arbejde forventes i stedet at blive afsluttet inden udgangen af juni 2023.