Hvor skal pengene komme fra
Dansk økonomi er bundsolid. Det er der ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved. Og det handler om politik, når pengene i Danmark fordeles. Men politikerne på Christiansborg har en tendens til at gemme sig bag regneark fra Finansministeriet - og til at hævde, at den fordeling, der er vedtaget, er hugget i sten.
Siden årtusindskiftet har skiftende regeringer sænket skatten med omkring 60 milliarder i umiddelbart provenu. Så der skal faktisk ikke meget fantasi til at forestille sig et samfund, hvor man prioriterer den offentlige sektor og dermed velfærdsstaten.
Det begynder med mere i løn til medarbejderne i de traditionelle kvindefag. Helt konkret en ligelønspulje på 31 milliarder ved OK24. Og hvis politikerne ikke selv har fantasi til, hvor de kan finde pengene, har vi en række forslag her:
Vi finder 10 til 15 milliarder i Statskassen
Finansministeriet er hvert eneste år over-pessimistiske i deres økonomiske redegørelse. Det færdige regnskab er langt bedre end forventet - hvert eneste år. Der har i perioden 2010 til 2022 været et plus på kontoen på 17 milliarder mange af årene. Det “dårligste” år, var økonomien kun 7 milliarder bedre end forventet. Der har også været år, hvor overskuddet var op til 100 milliarder bedre end forventet.
Når politikerne laver planer, gør de det altså ud fra en forestilling om et økonomisk råderum, som er en fantasi. Og når fejlskønnene konsekvent er så store, ville man snildt og uden at være uansvarlig kunne finde de første 10-15 milliarder ved, at finansministeriet begynder at tage deres fejlskøn alvorligt.
Vi finder 12 milliarder via formueskat for de allerrigeste
Hvis alle, der havde en nettoformue på over 35 millioner, betalte 1 procent i skat, ville det give 12 milliarder i statskassen.
Vi ruller skattelettelser tilbage og finder 7 milliarder
Der er givet 1 milliard i skattelettelser til kapitalfondes fortjenester på ejendomsmarkedet
Der er givet 1 milliard i skattelettelser til de rigeste familier, når børn arver deres imperier.
Der er lempet for 5 milliarder på personbeskatningen.
Højere skat på aktie- og kapitalgevinster: 5 milliarder
Aktier og kapitalgevinster beskattes med max 42 procent mod 56 procent i marginalskat på at gå på arbejde.
Er man hovedaktionær i egen virksomhed, er det derfor en klar skattefordel at give sig selv udbyttebetaling i stedet for løn. Når regeringen pønser på at hæve marginalskatteprocenten til 61 procent, vil der fremover være endnu større incitament for virksomhedsejere til at hente udbytte og ikke løn.
Derfor: Hæv beskatningen på aktie- og kapitalgevinster i stedet for på arbejde. Det vil skabe et mere enkelt skattesystem, hvor indtægter beskattes ens – uanset om det er løn eller kapitalgevinster.
Vi lukker nogle huller: 3 milliarder
Skattebasen er det, der regulerer, om virksomheder har mulighed for fradrag, omgåelsesregler mv. Skattebasen kan forbedres.
Her er tre forslag til, hvordan man kan skaffe 3 mia. uden at hæve selskabsskatten
- Begræns virksomhedernes muligheder for at trække underskud fra i skat (1,9 mia.)
- Stram op på koncerners mulighed for at optage interne lån (½-1 mia.) Det begrænser virksomhedernes mulighed for at flytte skattepligtig indkomst fra land til land.
- Beskat avancer og udbytter, der ejes i et selskab via et andet selskab (600 mio. – 1 mia.)
Vi finder 2 til 3 milliarder ved at kontrollere bedre
Hvis man ansætter flere medarbejdere til at føre kontrol med tung økonomisk kriminalitet og skattely frem for slikafgift i kiosker, så er der et provenu på 2 til 3 milliarder. Regnestykket tager udgangspunkt i de effekter, det skabte, da man ansatte 1000 flere medarbejdere i Skat. Rapporten er lavet for FH, HK stat og FSR.
Vi finder 5 til 10 milliarder ved at rydde op i erhvervsstøtten
Der er ikke mere at spare på børneområdet og på det specialiserede socialområde, så nu må turen retfærdigvis komme til erhvervsstøtten.
I 2021 var erhvervsstøtten på 42 milliarder, hvor af de 25 kommer fra skattesystemet. Det danske erhvervsstøtte-system betyder fx, at Mærsk (der i parentes bemærket lavede et overskud på 200 milliarder i 2022) ikke skal betale skat af deres profit, men af hvor mange skibe de har. Overvej lige, om det betyder, at man køber færre og større skibe. Den ordning hedder tonnageordningen.
Man kunne også spare nogle håndører ved at se på forskerskatteordningen, der betyder, at højtlønnede specialister kan betale mindre i skat end kassemedarbejderen i Netto.
Og så er der DIS-ordningen, der betyder, at at folk, der arbejder på skibe, er fritaget for skat … og ordningen, hvor skibe og færger ikke betaler afgifter for det brændstof, de forbrænder.
Vi finder 17 milliarder ved at beskatte overnormal profit
Energisektoren har tjent ekstreme summer - især efter krisen.
EU har pålagt Danmark at beskatte det, som man kalder overnormale profitter. Det kan man også pålægge andre sektorer. Mærsk er eksempelvis rekordindehaver i overnormale profitter. Vi taler ikke om en ældre afdød herre, der har skabt en værdi. Vi taler om virksomheden Mærsk, der har skabt profitter, der er overnormale: I 2022, hvor almindelige lønmodtagere blev ramt hårdt af inflationen, landede Mærsk-koncernen et overskud efter skat på 206,5 milliarder kroner. Året før var overskuddet på 18 milliarder.
Der findes også overnormale profitter i fødevaresektoren, hvilket vores medlemmer har mærket, når de har købt dagligvarer de seneste par år. Men også finanssektoren har overnormale profitter, som kan beskattes. Skatteministeriet har selv vurderet, at man ville kunne finde 17 milliarder. Det er immervæk en slat, og det er engangsbeløb - men mon ikke der fortsat vil være brancher med overnormale profitter, man kan beskatte.
Indfør en flyafgift, og find 2,8 milliarder
Når du tager toget til Berlin, så betaler DSB afgift for deres brændstof. Det samme gør du, hvis du tager campingvognen til Gardasøen.
Men hvis du flyver, er der ingen afgift.
Hvis afgiften ikke skal ramme skævt, skal man indføre den for dem, der flyver længst og mest. Det er typisk ikke de lavtlønnede. Man kunne for eksempel indføre en afgift på 70 kr. for indenrigs- og europaflyvninger på økonomiklasse og på 200 kroner for rejser på øvrige klasser. For hver gang du skruer op for denne model er der flere penge at hente, men mindstebeløbet er 2.8 milliarder.
Beskat finansielle transaktioner = 8,1 milliarder
Begrebet finansiel transaktion omfatter alle transaktioner, der vedrører værdipapirer .
Det kan være aktier, obligationer og investeringsbeviser, transaktioner der omhandler pengemarkedsinstrumenter, og transaktioner, der omhandler optioner, futures, swaps, renteaftaler og differencekontrakter - også genkøbsaftaler, aftaler om udlån af aktier og strukturerede produkter.
Hvis man lægger en beskatning på 0,1 procent på alle transaktioner så kan man skaffe 8,1 mia.
Find 6,7 milliarder med mere retfærdig pensionsbeskatning
Når man betaler penge ind på en pensionsordning, kan man trække det fra i topskatten. Det betyder, at man ikke betaler skat af pengene ved indbetaling. Topskatten vil så skulle betales, når pensionen kommer til udbetaling. Det er dog de færreste, der har så stor en pensionsopsparing, at de skal betale topskat.
Det betyder, at dem, der har mest, får mest. De slipper nemlig for at betale skat, når de indbetaler og ender sjældent med at betale topskat, når de går på pension. Hvis man gjorde det omvendt – du beskattes, når du indbetaler, men ikke når der udbetales, så vil det øge den økonomiske lighed, og det ville skaffe 5 milliarder årligt.
I dag er skatten på pensionsafkast flad, det vil sige lige for alle. Hvis man lavede progressiv beskatning, så dem, der har mest, også betalte mest, ville det give yderligere 1,7 milliarder.
Lås topskattegrænsen i fem år: 2,7 milliarder
Grænsen, for hvornår man skal betale topskat, flytter sig hele tiden opad automatisk, fordi den flytter sig med pris- og lønudviklingen. Det kunne man godt lade være med at gøre automatisk og suspendere i for eksempel fem år. Det ville give 2,7 milliarder.
Lad skattelettelser for de laveste indtægter blive hos de laveste: 1,8 milliarder
Når regeringen siger, at de giver skattelettelser til de laveste indtægter, så er det en sandhed med modifikationer. Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 procent. Du skal mindst tjene 428.000 for at få den maksimale værdi, som svarer til en skattelettelse på 45.600 kr. Hvis du tjener 280.000 får du kun 29.820 kr. Er du milionær, får du det maximale – altså det samme, som hende der tjener 280.000.
Det samme gælder jobfradraget. Hvis man målrettede begge disse fradrag, så de gav mest til dem, der tjener mindst, og så de bortfaldt for indtægter i topskatte-klassen, ville man kunne finde 1,8 milliarder.
Mange bække små: 1,8 milliarder
Fjern fradraget for særlige lønudgifter: Alle virksomheder kan fuldt ud fradrage lønudgifter og andre driftsudgifter i deres regnskab, også skattemæssigt. For et par år siden gav man virksomhederne lov til også at få fradrag for udgifter til, når en virksomhed opkøber eller overtager en anden virksomhed. Da den slags udvidelser ikke er drift, var der ikke fradrag for dem. Men det ændrede man med et lovforslag. Gå tilbage til gamle regler - 400 mio. kr.
Genindføre høj afgift på NOx udledninger: For snart ti år siden sænkede man voldsomt afgiften på NOx udledninger. NOx er en af de værste drivhusgasser, men især Aalborg Portland fik lobbyet for, at afgiften skulle sænkes. Klimamæssigt idiotisk og også en tabt indtægt - 300 mio. kr.
Fjern aktiesparekonto og investorfradraget: Et par mærkelige særordninger, som skulle øge folks lyst til købe aktier og investere i små virksomheder. Meget få benytter sig af ordningerne, og selv CEPOS synes, de er åndsvage. Alligevel har man smidt endnu flere penge efter aktiesparekontoen på seneste finanslov. Fjern det - 268 mio. kr.
Fjern lempeligere skat på medarbejderaktier i små og mellemstore virksomheder: I 2017 blev der givet skattemæssige begunstigelser til medarbejderaktier. Vi ved godt, at det er de højtlønnede, der får dem. Ingen grund til at de skal tilgodeses skattemæssigt. Fjern også det - 60 mio. kr.
Fjern lempelser i afgift for lystfartøjer: Idiotisk skattelettelse til folk med båd. Jo større båd, jo større skattebesparelse. Store lystyachts forurener, så man burde blive flov. Man burde i virkeligheden brandbeskatte det, men man kunne til en start indføre afgiften igen - 20 mio. kr.
Genindføre foderfosfatafgiften: Fosfater er jo forurenende. Derfor var det også klimamæssige dumt at fjerne denne afgift - 25 mio. kr.
Genindføre udligningsskatten på pensioner: Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse af mellemskatten og reduktion af bundskattesatsen medførte en nedsættelse af den højeste marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende opsparing, der var fradraget med højere marginalskat. Den blev udfaset af den borgerlige regering, men kan sagtens retfærdiggøres. Provenu 450 mio. kr.
Fjern de sidste rester af boligjobordningen: Håndværkerdelen af fradraget er allerede fjernet, men det er stadig muligt at få fradrag for for eksempel rengøring. Det er da dejligt, at man får det fradrag, men pengene kunne måske bruges bedre - som for eksempel flere pædagoger. Provenu - 180 mio. kr.
Fjern øget fradrag for udlejning af bolig: I et forsøg på at håndtere platformsøkonomien og de mange sorte penge i diverse udlejningsplatforme, valgte man at sænke fradraget i stedet for at ansætte nogle flere til at lave skattekontrol. Hul i hovedet - provenu 90 mio. kr.
Genindfør PVC afgiften: PVC er et meget miljøskadeligt stof, så derfor giver det ingen mening, at man fjerner afgiften på det, da det alt andet lige vil øge brugen. Provenu 25 mio. kr.