Spørgsmål og svar om 10.000 kroners kravet
Hvad mener I med reallønssikring?
Inflationen har været særligt kraftig i 2022. Den har i løbet af efteråret 2022 været på højeste niveau i 40 år. Det udhuler lønnens købekraft og presser dem, der skal forsøge at leve af den. De seneste tal fra 3. kvartal i 2022 viser, at reallønnen faldet med hele 5,2 pct. Det betyder, at vores løn reelt er blevet 1600 kroner lavere hver måned. Dem vil vi kompenseres for ved overenskomstforhandlingerne.
10.000 er mere, end hvad det private område fik. Og det private skal være lønførende, så Danmark fortsat kan være konkurrencedygtigt!
Nej. LFS anerkender ikke præmissen. Der er ingen rimelighed i eller økonomiske argumenter for, at det private område per defintion skal være lønførende. Det er den offentlige sektor, der får Danmark til at fungere, og som sikrer, at medarbejdere i produktionsfagene kan gå på arbejde, fordi der er nogen, der passer deres børn og deres gamle, og som tager sig af dem, hvis de bliver syge.
Hvorfor en ligelønspulje på netop 31 milliarder?
Fordi lønefterslæbet fra Tjenestemandsreformen i 1969 svarer til 6494 kroner per medarbejder per måned i de underbetalte kvindefag. Der er 400.000 velfærdsmedarbejdere i kvindefagene. Skal de alle kompenseres for uligelønnen med 6494 kroner om måneden, svarer det samlet til 31 milliarder.
10.000 er grådigt!
Nej, det er både retfærdigt og beskedent, for to-tredjedele er penge, som de 400.000 ansatte i traditionelle kvindefag er blevet snydt for i mere end et halvt århundrede. Og vi har ikke lagt renter på! Det resterende beløb er reallønssikring og en beskeden lønstigning.
10.000 er grådigt og urealistisk i en krisetid med krig i Europa!
Den danske økonomi er bundsolid - også ifølge finansministeren. Og det er ikke de lavestlønnede lønmodtagere, der skal finansiere øgede militærudgifter. Skiftende regeringer har siden årtusindskiftet har sænket skatten med omkring 60 milliarder i umiddelbart provenu. Det er voldsomt meget mere, end hvad det vil koste at rette op på uretfærdigheden fra 1969.
Vi har i forvejen skyhøj inflation. Så høje lønstigninger vil sende inflationen på yderligere himmelflugt!
Det er en meget almindelig fejlslutning, at lønstigninger giver inflation – men det er forkert. Lønstigninger er en forsinket reaktion på prisstigninger, der allerede er indtruffet. Priserne påvirkes af en lang række faktorer, herunder vækstrater, produktivitet, høj- og lavkonjunkturer og pengemængden i samfundet.
Den Internationale Valutafond IMF offentliggjorde i begyndelsen af 2023 en omfattende analyse af løn- og prisstigninger i de seneste 60 år. Her konkluderer organisationen, at stigninger i den nominelle løn ikke behøver betyde, at der er gang i en løn-pris-spiral. I perioder med inflation forsøger lønningerne blot at indhente priserne uden at medføre en løn-prisspiral. Især i perioder “som i dag hvor reallønnen er faldet markant”, kan der ikke findes belæg for en løn-pris-spiral, konkluderer IMF.
Hvordan vil I sikre, at den økonomiske ulighed inden for det offentlige område ikke bare fortsætter med at stige?
For LFS er det et ubøjeligt krav, at lønstigninger fremadrettet skal ske i kroner og ører frem for procenter. Procentstigningerne har medvirket til at skabe en kæmpestore lønforskel, der er også internt blandt de offentligt ansatte, for hver gang lønnen er steget 5 procent, har den højtlønnede med 50.000 om måneden fået 2500 kroner, mens medarbejderen med en månedsløn på 25.000 har fået 1250 kroner.
Hvis de 400.000 ansatte i kvindefag får 10.000 mere om måneden, vil det forrykke på forskellen på livsindkomst mellem dem, der har en længerevarende uddannelse, og dem der ikke har. Er det ikke uretfærdigt?
Forskellen i livsindkomst mellem fx en pædagog og en jurist er så hårrejsende stor, at selv 10.000 mere om måneden ikke vil ændre lønhierarkiet. En pædagog har i dag en livsindkomst på 16,4 millioner, mens en gennemsnitsakademiker i snit tjener 28,7 millioner. 10.000 mere om måneden i 40 år vil give 4,8 millioner ekstra – og give pædagogen en livsindkomst på godt 21 millioner.