28.9.2023 |
Gratis efteruddannelse for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter
Vil du vide mere om, hvordan hjernen fungerer, eller vil du vide, hvad mentalisering er, og hvordan du kan bruge det i det pædagogiske arbejde?
AMU tilbyder gratis efteruddannelse for ufaglærte og for medarbejdere med korterevarende uddannelser som blandt andet PAU.
AMU tilbyder både kursuspakker, der retter sig mod det almindelige dagtilbudsområde, samt pakker der retter sig mod det specialiserede socialområde.
Tager man en af pakkerne, kan man afkorte den pædagogiske assistentuddannelse med 1,6 uger. Din arbejdsgiver kan i en række tilfælde få dækket vikartimerne, mens du er på kursus.
Eksempler på kurser, som typisk varer to eller tre dage:
- Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
- Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejdet
- Arbejdet med lavaffektive metoder – Low Arousal
- Den styrkede pædagogiske læreplan
- Børns motorik, sansning og bevægelse
- Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde
- Medvirkning ved medicinadministration
- Implementering af handleplaner ifølge serviceloven
Du kan læse meget mere og tilmelde på https://sosuh.dk/kompetencecenter/