Foto Pelle Pedersen
Kirsten Gunvor Løth stiller op somformand forLFS
Kirsten Gunvor Løth, som er formand for almenområdet i LFS, meddelte mandag den 29. august til hovedbestyrelsen i LFS, at hun ikke genopstiller til posten som områdeformand. Hun er i stedet kandidat til formandsposten i LFS, som skal besættes på Repræsentantskabsmødet i november, hvor den nuværende formand Britt Petersen går på pension.
Kirsten Gunvor Løth er 43 år gammel og uddannet pædagog. Hun har været medlem af LFS siden 2008 og siddet i Almenbestyrelsen og Hovedbestyrelsen siden 2010, indtil hun i 2018 blev valgt som formand for almenområdet efter Thomas Enghausen, som blev næstformand i FOA.
Kirsten Gunvor Løth lægger ikke skjul på, at det på nogle måder har været en svær beslutning:
”Jeg har været vildt glad for at arbejde ude i praksis med børnene. Og jeg ved, at det er en kolonorm opgave, jeg stiller op til. Men jeg har gjort op med mig selv, at det er det, jeg vil. LFS står over for nogle kæmpe udfordringer, som jeg har mod på og lyst til at tage livtag med, hvis jeg får de delegeredes tillid,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Læs Kirsten Gunvor Løths kandidatur her
Valg tilområdebestyrelser og -formandsposter
Der er valg til områdebestyrelser og områdeformandsposter ved generalforsamlingerne i september. Læs under de enkelte områder, hvordan du stiller op og får dit kandidatur offentliggjort.
Hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og formandskabet
Der er valg til hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og formandskabet på Repræsentantskabsmødet den25. og 26. november 2022. Læs her, hvordan du stiller op og får dit kandidatur offentliggjort.