Medarbejdere som siger fra burde lovprises
Vi skal blive bedre til at forstå, at når medarbejderne siger fra enten overfor ledelsen på den enkelte arbejdsplads eller offentligt til medier eller politikere, er det et udtryk for en bekymring for forholdene for borgerne og kollegerne.
Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA
Det er et råb om hjælp, som både arbejdsgiveren og de politikere, der træffer beslutninger om, hvilken hjælp borgerne har ret til, skal være taknemmelige for, kommer frem.
Jeg hører alt for ofte eksempler på både medarbejdere, der er nervøse for at udtale sig, som ikke oplever, at deres leder går videre med kritik af forholdene og desværre også at blive mødt af negative konsekvenser, når de så udtaler sig. En negativ konsekvens behøver ikke nødvendigvis at betyde en fyring. Det kan være mindre drastiske handlinger fra ledelsen, som kan få stor betydning for medarbejderen og dermed afskrækker både medarbejderen selv og kollegerne fra at udtale sig igen.
For nogle år siden medvirkede en social- og sundhedshjælper fra et københavnsk plejecenter i medierne, hvor hun i overordnede termer beskrev forholdene, som ofte var præget af mangel på kolleger og streng prioritering i opgaverne, som betød, at nogle borgere måtte sidde længere i en brugt ble…
Læs mere på fagbladetfoa.dk(Web)