Sakset fra Fagbladet FOA:
Overblik:Det skal der til, før daginstitutioner kan lukke
Daginstitutionerne er lige nu hårdt ramt af coronafravær, men der er muligheder, kommuner og institutioner kan ty til, før de lukker ned. Som for eksempel at indgå aftaler om at flytte medarbejdere fra administration til pressede dagtilbud, lige som men netop har gjort det i Københavns Kommune. Få det fulde overblik i artiklen.
Først var der én, så var der to, så var der 10.
I Stenurten på Nørrebro bliver den ene medarbejder efter den anden testet positiv for corona.
"Vi er meget hårdt ramt lige nu. På min stue er vi to faste tilbage, så ja, vi er i knæ," siger pædagog Karina Hedegaard på vej til testcenteret for at se, om hun er den næste medarbejder med en positiv test.
"Vi har kolleger, der får corona for anden gang nu, og jeg var da også sikker på, at jeg var smittet, da jeg mødte ind mandag morgen, men indtil videre er jeg gået fri. Vi har heldigvis fantastiske forældre, der spørger, om vi nu kan klare det? Og ja, det kan vi, fordi det skal vi," siger hun.
Fraværet er højt
Stenurtens situation er langt fra unik. Tal fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at hver tredje pædagog eller pædagogmedhjælper i fem procent af landets dagtilbud ikke var på arbejde i sidste uge, mens det landsdækkende gennemsnit var 17 procent.
I København var 55 procent af dagtilbuddene ramt af corona, lyder det fra Britt Petersen, formand i LFS, der organiserer pædagogisk personale i hovedstaden.
"Det er slemt lige nu. I sidste uge havde vi corona i 55 procent af dagtilbuddene i København, nogle steder er man meget hårdt ramt, mens andre kører rimelig normalt. Men daginstitutionspersonalet knokler, og vi skal tænke på, at de i snart to år har været tæt på epidemien og er tyndslidte ud over alle grænser," siger Britt Petersen.
Også Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA følger situationen tæt.
"Vi skal sikre, at de retningslinjer, ministeriet lægger ud, også afspejler den virkelighed, som institutionerne står i, og vi er i tæt dialog med afdelingerne. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne tager fat i deres afdeling ved problemer, så de ikke knækker halsen," siger Kim Henriksen.
Pasningsgaranti forudsætning for et åbent samfund
Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har for eksempel netop lavet en aftale om en fælleserklæring med HK-Kommunal, akademikerne i AC, Dansk Psykologforening, Kommunernes Landsforening (KL) og LFS, der på den måde åbner for, at medarbejdere i de andre faggrupper midlertidigt kan hjælpe til i de hårdt ramte institutioner. Den betyder nemlig, at administrative medarbejdere kan flyttes til daginstitutioner, der har brug for hjælp.
”Det giver mulighed for at se på, hvilke opgaver man kan lade ligge for en tid for at træde til at afhjælpe der, hvor man kan, og hvor der er mest brug for det,” siger Britt Petersen.
Hverken Kim Henriksen eller Britt Petersen mener, at det er en løsning at suspendere pasningsgarantien, altså at forældre ikke har ret til pasning af deres børn, som pædagogernes fagforening BUPL netop nu appellerer til.
"Der ligger allerede nu en mulighed for at lukke institutionerne, hvis de er meget hårdt ramt af sygefravær. Så kommunerne har allerede en kattelem, hvis deres situation er så svær, at pasningsgarantien ikke kan overholdes," siger Kim Henriksen.
Britt Petersen er klar over, at det høje sygefravær betyder, at man mange steder ikke kan holde den pædagogiske kvalitet, institutionerne normalt leverer.
"Så længe der fra Folketinget lægges så meget vægt på at holde samfundet åbent, mener jeg ikke, at det i første omgang er løsningen at fjerne pasningsgarantien. Vi må være åbne og ærlige og sige til forældrene, at vi lige nu ikke kan tilbyde det, vi plejer. Vi kan godt tage vare på jeres børn, men så heller ikke mere," siger Britt Petersen og understreger, at vi er enige om at holde samfundet åbent, og forudsætningen for det er, at vi kan få passet vores børn.
"Man må have afsøgt alle andre muligheder, før man lukker."
For der er muligheder, kommuner og institutioner kan ty til. Fagbladet FOA giver her et overblik.
Fakta:
Kommunen kan lukke institutioner ved højt sygefravær
Kommunerne skal sikre forældre pasningsgaranti. Det vil sige, at forældrene har en garanti for at kunne få passet deres børn.
Men hvad er så konsekvensen, hvis pasningsgarantien ikke kan overholdes, fordi sygefraværet er så højt, at det ikke er forsvarligt at modtage børn?
Der kan være helt ekstraordinære situationer, hvor en kommune er ude af stand til at opfylde pasningsgarantien, som ikke vil medføre, at kommunen skal hæve det kommunale tilskud til forældre til en dagtilbudsplads, dvs. at det koster kommunerne penge f.eks. at lukke en institution. Det skyldes, at ingen kan forpligtes til det umulige – som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil også understregede flere gange på pressemødet før skoleåbningen 5. januar, hvor hun sagde:
"Står man i en situation i kommunerne, hvor man ikke kan, så skal man ikke. Jeg ved godt, sprækken er lille, men den er der. Står man eksempelvis klokken syv om morgenen, og over halvdelen af personalet ringer ind, så er man som kommune ikke forpligtet til at levere."
Det er dog en klar forudsætning, at der med det samme arbejdes på at finde en løsning på problemet.
Helt ekstraordinære situationer kan f.eks. være, hvis der i en daginstitution er så mange sygemeldte om morgenen, at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt, og hvor kommunen har afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft, og det derfor faktuelt er umuligt for kommunen at efterleve pasningsgarantien. Det vil være den enkelte kommune, der vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en sådan helt ekstraordinær situation.
Kommunen har i sådan en ekstraordinær situation både mulighed for at lukke den pågældende institution, reducere åbningstid eller tilpasse antallet af børn, der kan passes.
Dagplejen er ligesom daginstitutioner omfattet af regler om pasningsgarantien, og reglerne for de to typer af dagtilbud er de samme.
Andre faggrupper kan hjælpe
Det er ikke første gang i løbet af pandemien, at de faglige organisationer og kommuner eller regioner laver en såkaldt fælleserklæring, altså en aftale, der gør det muligt for kommuner eller regioner at flytte arbejdskraft fra et område til et andet.
Aftalerne er indgået på baggrund af den ekstraordinære situation, coronapandemien er, og på børneområdet blev aftalen fornyet 10. december. Det er med hjemmel i denne aftale, at for eksempel har LFS og en række andre faglige organisationer netop har indgået en aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, der muliggør, at HK'ere og AC'ere, der normalt arbejder som administrativt personale kan træde til der, hvor der er behov i de pressede daginstitutioner.
"Fælleserklæringerne er et værktøj, der kan hjælpe til med at løse problemer der, hvor det er værst, og jeg opfordrer langt flere kommuner til at tænke i de baner," siger Kim Henriksen.
Kommuner kan oprette vikarkorps
Nogle steder har kommunalbestyrelsen oprettet vikarkorps, for eksempel Hillerød Kommune, der har oprettet et såkaldt force-majeure vikarflyverkorps på dagtilbudsområdet. Flyverkorpset skal sikre, at kommunen kan opfylde pasningsgarantien både i kommunale og private institutioner. Her består flyverne blandt andet af pensionerede medarbejdere, og der er ansat seks medarbejdere på 25 timer ugentligt.
"Folk på pension og efterløn kan udføre corona-relateret arbejde uden at blive modregnet i pension og ydelse. Der er altså god grund til at trække nogle af ens tidligere kolleger i ærmet og høre, om de for en stund vil vende tilbage til institutionen, eller måske vil indgå i et vikarflyverkorps, som kan rykke ud, hvor der akut mangler personale," siger Kim Henriksen.
Private institutioner kan også træde på nødbremsen
For privatinstitutioner gælder det, at det er den private leverandør, som ejer privatinstitutionen, som - f.eks. i samarbejde med den daglige leder af institutionen - træffer beslutning om, om de mener, at privatinstitutionen i en helt specifik situation er ude af stand til at passe børnene den pågældende dag.
Det kan dog få konsekvenser, blandt andet for driftstilskuddet, som privatinstitution modtager fra kommunen og er baseret på en vurdering af, hvorvidt tilbuddet udgør et fuldtidstilbud eller et deltidstilbud. Her kan en nedlukning af institutionen få betydning for de tilskud, som privatinstitutionen modtager – og i sidste ende kommunens godkendelse af privatinstitutionen.
Børnegrupper kan reduceres efter er et påbud
En kommunalbestyrelse kan beslutte, at reducere antallet børn eller tilpasse åbningstid i en institution - altså dimensionere - hvis institutionen har fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dimensioneringen kan kun fortsætte i op til tre dage efter, at påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed er udløbet.
Det samme gælder for private dagtilbud, private pasningsordninger, private fritidshjem samt private klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven, hvor den ansvarlige bestyrelse eller leder ved udløbet af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan beslutte at fortsætte dimensioneringen i op til tre dage.
Det er en betingelse for at kunne tilpasse antal børn eller åbningstider, at det af personale- og kapacitetsmæssige grunde ikke er muligt at give det almindelige tilbud efter dagtilbudsloven og folkeskoleloven.
Dimensioneringen må desuden ikke være mere omfattende end påkrævet.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Hillerød Kommune