FOA 21.8.2019:
Vi har brug for en økonomiaftale uden fifleri
I dag mødes kommuner og regioner med regeringen for at indlede de årlige økonomiforhandlinger. Giv os en aftale uden prokuratorkneb denne gang, siger FOA.
Regeringen og støttepartierne lægger op til, at udgifterne på det offentlige område får lov til at følge befolkningsudgiften og de reelle udgifter. Den indstilling glæder FOAs forbundsformand Mona Striib, som håber, at det sætter et tydeligt aftryk på de økonomiforhandlinger mellem KL, Regionerne og regeringen, som begynder i dag.
"Desværre har vi efterhånden en tradition for, at regeringen i sin omgang med kommuner og regioner giver med den ene hånd, mens de tager med den anden. Det er en form for fifleri, vi forventer, at denne regering gør op med," fortæller Mona Striib.
De næste 10 år vil der ifølge Danmarks Statistiks prognoser komme 17 procent flere små børn under 5 år og 57 procent flere ældre over 80 år. Hvis udgiften per ældre og per barn skal holdes uændret vil det kræve en væsentlig forøgelse af udgifterne. Dertil kommer de ekstra omkostninger, når regering og støttepartier skal leve op til løfterne om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
"Så nytter det bare ikke, at staten fortsat betjener sig af det kendte prokuratorkneb, hvor de tilfører flere penge, mens de i samme bevægelse suger store dele af de samme penge tilbage til statskassen igen, igennem det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram" mener Mona Striib.
FOAs beregninger viser, at der alene til næste år er brug for op mod 1,3 mia.kr. ekstra til kommunerne, hvis velfærden per borger skal holdes uændret. Dertil kommer, at der er brug for yderligere velstandsudvikling i takt med at samfundet bevæger sig.
Moderniseringsprogrammet pålægger kommunerne årligt at effektivisere for 1 mia.kr. og aflevere halvdelen i statskassen. Tidligere har såkaldte omprioriteringsbidrag og årlige produktivitetsforbedringer fungeret på stort set samme måde.
"Vi har intet imod effektiviseringer og bedre produktivitet. Men man kan ikke bare blindt sende en grønthøster gennem den offentlige sektor år efter år uden, at man til sidst kommer til at udpine hele området. Det punkt er vi for længst nået til. Det program skal væk, hvis regeringen og støttepartierne mener det alvorligt, med at velfærdsudgifterne skal følge demografien," siger Mona Striib.
Sidste år nåede de regionale sundhedsudgifter ca. 112 milliarder kroner. Beregninger viser, at sundhedsområdet har brug for 2 procent ekstra - 2 milliarder kroner - til næste år for at dække den demografiske udvikling med flere børn og ældre, og for at have råd til de nyeste og bedste behandlinger og medicin.
"Den udfordring kommer regeringen til at tage alvorligt. Ellers vil vi opleve, at regionerne kommer til at gennemføre besparelser for at få enderne til at mødes. Sundhedsvæsenet er presset nok i forvejen," fastslår Mona Striib.