FOA 17.6.2019:

Forkert at tvinge børn fra ghettoer i vuggestue

Tvang er ikke vejen frem til bedre integration af børn fra udsatte boligområder. Det er til gengæld højere normeringer og tættere forældresamarbejde, mener forældre med indvandrerbaggrund i undersøgelse.

Familier, der bor i såkaldte ghettoer og udsatte boligområder, bør ikke blive tvunget til at sende deres børn i institutioner med trusler om at få frataget børnechecken, sådan som ghettoloven kræver her fra 1. juli. For ligesom der blandt etnisk danske forældre er forskel på, hvornår og hvorfor de mener, det er bedst for deres børn at begynde i institution, gælder det samme blandt forældre med indvandrerbaggrund. Det viser en ny undersøgelse, som Bureau 2000 har gennemført for FOA.

"Ingen børn bliver bedre integreret af, at forældrenes økonomi bliver endnu hårdere presset, end den måske allerede er, fordi kommunerne tager børnechecken fra dem. Tværtimod øger det risikoen for stigmatisering af disse familier," siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Mogens Bech Madsen.

Loven rammer ifølge ham helt ved siden af, fordi de nye regler alligevel kun vil omfatte omkring 200 børn. Desuden viser den nye undersøgelse, at det er de indvandrergrupper, der har været i Danmark i længst tid, herunder pakistanere og tyrkere, som har størst tendens til at vente med at sende børnene i institution. Imens vælger de nytilkomne overvejende at indskrive børnene tidligt.

"Familierne er generelt glade for de danske dagtilbud. Men nogle venter med at sende børnene i dagtilbud, fordi de gerne vil sikre, at børnene lærer familiens oprindelige sprog først. Andre er fuldkommen ligesom danske forældre bekymrede for, om børnene får omsorg nok og efterspørger flere forældresamtaler. Det virker helt forkert at straffe familierne økonomisk af den årsag," siger Mogens Bech Madsen.

"For andre gælder det om at få børnene tidligt i institution, fordi forældrene har behov for at komme ud på arbejdsmarkedet. Så argumenterne for de forskellige valg er lige så forskellige som danskernes," fortsætter han.

Undersøgelsen omfatter kvalitative interviews med i alt 22 familier med indvandrerbaggrund samt en registerundersøgelse, som gør det muligt at sammenligne på tværs af familiernes nationale baggrund. Et par af hovedpointerne i undersøgelsen lyder:

• Etnisk danske børn starter typisk i dagtilbud, når de er 11-12 måneder gamle. Der er tendens til, at nogle børn med etnisk minoritetsbaggrund indskrives senere i dagtilbud. Det gælder især børn med pakistanske rødder og i nogen grad børn med tyrkiske rødder.
• Der er kun en lille forskel mellem børn, der vokser op i en "ghetto" og andre børn, når det gælder indskrivning i dagtilbud.
• Når det gælder børn i børnehavealderen, er der ingen nævneværdig forskel på etnisk danske børn og børn med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til indskrivning i dagtilbud.

Hent undersøgelsenher (pdf)