FOA og 3F 2.2.2019:

Værdig tilbagetrækning kræver handling nu

Seks konkrete pointer. Det giver de to toneangivende fagforbund, 3F og FOA, nu statsministeren med til de kommende forhandlinger om differentieret pension.

Fokus på ny tilbagetrækning skal især være for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmiljø og arbejdets fysiske karakter fører til tidligere nedslidning. Og det er afgørende, at ligestilling tænkes ind, så eksempelvis barsel medregnes i den enkelte borgers tid på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder et par af pointerne fra Per Christensen og Mona Striib, forbundsformænd for de to fagforbund, der samlet repræsenterer knap en halv million medlemmer, herunder mange af de mest nedslidningstruede ansatte på det danske arbejdsmarked.

I et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten peger de sammen på seks konkrete punkter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage med i de kommende politiske drøftelser om differentieret pension.

"Det er FOAs og 3F's grundlæggende holdning, at alle skal have lige muligheder i arbejdslivet og ved tilbagetrækning. Det gælder muligheden for at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen. Det gælder ordentlige pensionsmuligheder for dem, der er så nedslidte, at de ikke længere har tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne tjene en løn, man kan leve af. Og det gælder lige muligheder i pensionslivet, hvor der i dag både er forskel på pensionslængden og gode og dårlige leveår," lyder meldingen i formændenes debatindlæg.

Begge glæder sig over både befolkningens og den politiske opbakning til at indføre differentieret pension.

"I FOA og 3F ser vi med tilfredshed på, at der nu skal indledes politiske forhandlinger om tidligere tilbagetrækning for blandt andet vores medlemmer, som oplever et hårdt arbejdsmiljø," skriver de to i avisen.

Grundlæggende er det dog nødvendigt, at forligspartierne bag velfærdsforliget fra 2006 genovervejer forligets indhold. Dengang blev det nemlig besluttet, at pensionsalderen løbende skulle stige på grund af den stigende levealder.

"Alt det, der skulle gøre dette muligt - nemlig investering i arbejdsmiljø og uddannelse - blev imidlertid ikke til noget. Siden 2006 er efterlønnen tilmed blevet forringet drastisk," skriver Per Christensen og Mona Striib.

De samlede pointer fra forbundsformændene kan læses i debatindlægget her