Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af ordinært almen bestyrelsesmøde 3. februar 2017
Afbud: Nicki L. Jensen, Tina Truelsen, Martin Alexandersen, Ulla Børgesen
Tilstede: Connie Nielsen, Lone Koch, Martin K. A. Rasmussen, Kristina Vasseux, Iben Andersen, Thomas Enghausen, Jette Olsen, Annette Bech, Kirsten Løth, Lis, Tina Malene Hansen, Louise Engelhardt, Karen Ribergaard, Palle Andersson, Martina Welmm, Bimala G. Møller, Stinna Reuter Hall (kom kl. 11.30), Lars Ammonsen (kom kl. 11.15, gik kl. 15.00), Brian Engsig (kom kl. 13.00)
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden til dagens møde og referat fra bestyrelsesmøde i januar 2017
Referat fra bestyrelsesmøde d. 17.1.2017 - godkendt
Dagsorden til d.d. inkl. ekstra punkt til økonomi (ansøgning om støtte til TRIO arrangement) - godkendt
2. Økonomisk råbalance
Da det er så kort siden vi har haft møde er der ikke lavet regnskab igen.
Problemer med fremmøde til medlemsarrangementer
Der er, der tilmelder sig vores medlemsarrangementer, men desværre er der mange som udebliver og som ikke melder afbud.
Områdeformændene har sammenfattet et skriv, som sendes til dem der ikke meldte afbud samt deles ud til på TR-møderne på alle områder.
Kirsten spørger om det er muligt at sende en påmindelse til de tilmeldte.
Bestyrelsen drøftede om der evt. skulle indføres brugerbetaling, men vi var enige om det ikke er en løsning vi vil forfølge.
Bestyrelsen er enige om at undersøge muligheden for, at der sendes en reminder mail til de tilmeldte.
Lis påpeger en anden problematik; at andre som gerne vil deltage ikke kan få plads.
Økonomi i forbindelse med TRIO-møder i marts 2017
Hovedbestyrelsen har ansøgt de tre områdebestyrelser om økonomisk støtte til TRIO-arrangementerne i uge 10, med Anders Seneca som oplægsholder.
Det blev vedtaget at bestyrelsen støtter arrangementet.
Det vedtages at bestyrelsen indkøber et eksemplar af bogen til hvert medlem af bestyrelsen.
Martina spørger ind til krav om medlemskab i forbindelse med deltagelse i TRIO møder - det er der!
Redaktionel tilføjelse i henhold til referat fra almen bestyrelsesmødet d. 13.03.2017
Lone Koch ønsker følgende tilføjelse til referatet fra d. 3.2.17: Bestyrelsen drøftede muligheden for at flytte Frederiksberg TR-mødet, så tillidsrepræsentanterne fra Frederiksberg også får mulighed for at deltage i TRIO-arrangementet.
3. Regler om frikøb med eller uden løn til FOA-aktiviteter for ansatte i København og Frederiksberg, herunder AKUT-Fonden og FIU-Fonden, Aftale mellem KL og Danske Regioner
Der er udsendt en genopfriskning omkring regler for ovenstående, som gennemgås på mødet. Indholdet er særligt interessant for de medlemmer af bestyrelsen, som er TR eller AMR.
Bilag: Brev fra FOA TR / FOA Bureau / FOA Økonomi
Thomas har ikke kunnet få endeligt svar fra FOA, derfor fortsætter vi med frikøb, som vi plejer indtil vi har fået afklaret med FOA, hvad reglerne for frikøb er.
Punktet skal på næste bestyrelsesmøde.
4. Budget 2018, København, BUF
Bilag: PowerPoint - Opstartsmøde - Budget 2018
Bestyrelsen gennemgik power point oplægget fra Budget 2018 opstartsmødet - Københanvs Kommune
- Demografiudvikling - flere borgere
- Økonomiaftalen - budgetloven - driftsloftet for kommuner = flere opgaver - samme eller færre penge til at løse opgaverne
- De 10 dyreste daginstitutioner er 33.000 kr. dyrere pr. barn end de 10 billigste. (s. 16)
- Demografimodellen viser at der er i 2032 er brug for:
* 500 flere 0 - 6 års grupper
* 46 flere skolespor
Efter gennemgangen besluttede bestyrelsen at Budget 2018 skal være et fast punkt på de kommende bestyrelsesmøder.
5. VelfærdsallianceDK
Thomas refererede fra mobiliseringsmødet i LFS samt fra styregruppemødet i Odense.
Referat fra aktivistmødet i LFS, hvor formålet var at få mobiliseret de 18 kommuner, hvor LFS har medlemmer. Der deltog ca. 20 medlemmer fra både almen, special og dagpleje.
Deltagerne fordelte kommunerne mellem sig i forhold til at sikre at der kommer arrangementer d. 10. maj i de kommuner hvor LFS er repræsenteret.
Indtil videre er der gang i noget i Albertslund og Hvidovre.
Bestyrelsen drøftede hvilke konkrete arbejdsopgaver der venter pt.:
- Stormøde for alle TR og AMR i BUF København d. 2. marts i Amager Bio
- Demonstration foran KL. d. 16. marts kl. 17.00. Der er sendt flyers til tryk og bestyrelsen opfordrer til at der også laves klistermærker.
I dag (d. 3.2.17) har der været en markering ved Christiansborg i forbindelse til 2% besparelser i regionerne, hvor mage af bestyrelsesmedlemmerne deltog.
Der har været afholdt landsdækkende styregruppe møde i Odense:
Køge, Solrød, Stevns og andre kommuner har meldt ind at der vil være arrangementer d. 10. maj.
Sidste års arrangementer blev overvejende betalt af LFS, derfor har LFS bedt de andre fagforeninger om at give et tilskud. Beløb ude 106.000 pt. er der kommet ca. kr. 50.000 ind.
Velfærdsalliance KBH har rettet henvendelse til formændene for de store landsdækkende forbund.
Øvrigt:
Tina Malene fortæller at der er overvejelser om et fælles FTR træf på tværs i FOA. LFS’s FTR’ere har opfordret FOA til at afholde et sådan træf. Der ligger pt. et forslag til det kommende FOA Hovedbestyrelsesmøde om at støtte et FTR træf med kr. 500.000.
6. Nyt fra medlemmer, områder, faggrupper, udvalg m.fl.
Arbejdsgruppen pædagogisk personale i folkeskolen, er i gang og er ved at planlægge medlemsaktiviteter som er målrettet faggruppen.
Dorthe Thorbeck og Niels Andersen stopper som faglige sekretærer i LFS henover foråret og sommeren.
50 skoler kan søge om at nedsætte skoledagen. Bestyrelsen drøftede bl.a. finansieringen til fritidsområdet i de kommuner, hvor man reducerer i skoledagen.
Annette Beck fortæller at område VVK (Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave) er en del af et projekt: ” Fremtidens fritidstilbud i spændingsfelt mellem læring - fritidspædagogik - ungdomsliv og strategisk ledelse”
7. Faggruppelandsmøde 2017, Pædagogisk sektor
Thomas gennemgik det officielle program for faggruppelandsmødet, som er vedlagt som bilag til dagens møde.
Bestyrelsen vedtog også dagsorden for pædagoger - Dag, som var vedlagt som bilag
8. HB-dagsorden i LFS
Der er endnu ikke kommet referat fra det seneste hovedbestyrelsesmøde, så Thomas gav en mundtlig tilbagemelding på hvad der blev drøftet:
PAU uddannelsen: Der er et problem at der er stor arbejdsløshed for gruppen af PAU-uddannede. Thomas sidder i en landsdækkende arbejdsgruppe, som bl.a. skal se på uddannelser.
Mange bruger PAU som springbræt til videreuddannelse.
Jette fortæller at en undersøgelse viser at 1/3 af de PAU uddannede videreuddanner sig, 1/3 del får job og 1/3 bliver arbejdsløse.
LFS har foreslået at man i FOA regi begynder at interessere sig for både PAU og pædagoguddannelsen samt at man i FOA regi arbejder for muligheden for at genindføre forpraktik.
Bestyrelsen havde en generel drøftelse omkring uddannelsesproblematikken.
LFS’ fremtidige arbejde blev også drøftet og det blev vedtaget at der skal udarbejdes et ”koncentrat af det fremtidige arbejde”
Suppekøkken til Kulturnatten: Hovedbestyrelsen drøftede suppekøkken på sidste HB. Som en konklusion på punktet er det aftalt at områdebestyrelserne skal give tilsagn på, hvem der fra områdebestyrelserne, der deltager i de nævnte medlemsaktiviteter.
Bestyrelsen drøftede det og vedtog om at der ikke i bestyrelsen er opbakning til suppekøkken, men vi enedes om at aftenen kunne redefineres til bl.a. at sætte fokus på velfærdsalliancen/kommunalvalg. Bestyrelsen stiller gerne med medlemmer til en arbejdsgruppe.
Øvrige arrangementer:
- 1. maj opgaver: Telt i parken, hjælp i gården om morgenen
- DHL d. 4 august 2017
- Suppekøkken d. 13. oktober
- Juletræsfest er ikke planlagt endnu.
Dagsorden til næste Hovedbestyrelsesmøde er endnu ikke udsendt.
HUSK at almenbestyrelsens HB medlemmer mødes en ½ time før næste HB-møde i kantinen.
9. KL Børneudspil
Bilag: KL Udspil, omdeles på mødet og kan læses online her:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_81109/cf_202/Godt_p-_vej_-_Dagtilbuddets_betydning.PDF
Bestyrelsen skal drøfte KL udspillet. Drøftelserne opsamles og indgår i det videre arbejde i Sektorbestyrelsen, LFS Hovedbestyrelse og det generelle politiske arbejde, som vi deltager i.
Omkring punktet Sprogtest i KL udspillet:
Bilag: Udtalelse fra Almenbestyrelsen om tvungen sprogtest, er udsendt til bestyrelsen. Den kan læses på LFS’s hjemmeside: https://www.lfs.dk/12274
Sprogtest sammen med sociale normeringer er det der fylder mest i debatten vedr. KL’s udspil ”Godt på vej - Dagtilbuddets betydning”
Martin udtrykker stor forundring over at FOA har udtalt sig positivt i forhold til KL’s udspil, da det ikke er særligt konkret, men blot udtrykker almindeligheder, som ”man” overordnet set ikke kan være uenig i. Det er bekymrende at der ligger en læringsdiskurs over hele oplægget. Hvem har definitionsretten, det er meget uklart og hvor kommer praksiserfaring fra området ind.
Kirsten uddyber at der er et øget pres på politikerne i forhold til krav om bedre normeringer.
Hvem har problemformulerings privilegiet? Politikere formulerer problemet; for få unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vi (LFS) formulerer problemet i forhold til stigende ulighed i samfundet.
Vi har svaret, men det er svaret på et andet spørgsmål end det oplægget stiller!
Thomas fremhæver det positive i oplægget, hvor KL anbefaler at lovgivning stiller samme krav til de private pasningsordninger som til de kommunale tilbud i forhold til barnets læring og trivsel, så alle børn møder den samme kvalitet.
Brian fremhæver at der er gode tiltag i udspillet, som vi kan gribe fat i. Men er ligesom andre i bestyrelsen bekymrede for hvordan FOA repræsenterer os ved forhandlingerne med KL i forbindelse med udspillet
Bestyrelsen vedtog at punktet skal på de kommende bestyrelsesmøder, så vi kan drøfte, hvordan almenbestyrelsen være med til at kvalificerer FOA til forhandlinger og drøftelser med KL og regeringen
Martina foreslår at bestyrelsen evt. udarbejder et notat/en kommentar til udspillet, som evt. bringes med til faggruppelandsmødet
FOA’s pressemeddelelse vedr. KL’s udspil kan læses her: https://www.foa.dk/Forbund/Presse/Seneste-pressemeddelelser?newsid=BC27BEFE-7DC5-41E7-98D9-1E03D9AFA0D1
10. Eventuelt
Fyraftensmøder:
- Vold mod børn - Thomas har kontaktet Landsforeningen og Mødrehjælpen
- Sprogtest/nyeste forskning på børns sproglige udvikling
- Beth Juncker: Børn som kulturforbrugere (Iben kontakter hende)
- ”Legemanuskripter” v. Ditte Winther Lindqvist (Kirsten kontakter hende)
Brian: DPU’s 0-6 års område m. workshop. Brian sender det til Thomas. Alle der gerne vil deltage kan tilmelde sig.
Tina og Thomas sender ud vedr. en konference i efteråret.
Tina og Iben har kontakt til Norske og Svenske kollegaer og vi arbejder på at få lavet en bestyrelseskonference med deltagelse af Fagforbundet og Kommunal i forhold til deres erfaringer med privatisering.
Referent
Iben Andersen