Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af almenbestyrelsesmøde 10. februar 2016
Tilstede: Thomas Enghausen, Tina Malene Hansen, Bente Zingenberg, Karen Ribergaard, Tina Truelsen, Bianca Welmm, Kristina Vasseux, Jette Olsen, Ulla Børgesen, Iben Andersen, Lars Ammonsen, Connie Nielsen, Stinna Reuter Hall, Magdi Engelstoft, Brian Engsig, Kirsten Løth, Nicki Lykke Jensen (går kl. 15.00), Bimala Møller, Palle Andersson.
Afbud: Lone Koch, Kasper Madsen, Martin K.A. Rasmussen.
Ikke tilstede: Annnette Beck.
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden til dagens møde og godkendelse af referat fra sidst
Referat fra sidst er godkendt.
Dagsorden for i dag er godkendt.
2. Økonomisk råbalance
Der foreligger ikke noget nyt budget/regnskab.
Thomas oplyser at han har lejet en bil til 9 personer i forbindelse demonstrationen ved KL’s topmøde i Ålborg d. 10.- 11. marts. Udgift kr. 5000 plus 1500 i depositum, dertil kommer udgifter til brændstof.
Tina Malene bliver ansvarlig for bestilling af merchandise.
Der kommer ny velkomstpjece om LFS, som almen bestyrelsen bidrager til økonomisk.
3. Budget 2007
Fredag d. 22.1.16 var der møde i LFS, vedrørende opstart på velfærdsalliancen, med deltagelse af 14 fagforeninger. Mødet enedes om at det er en fælles kamp der skal kæmpes. Der blev nedsat en styregruppe, hvor Jan Hoby og Thomas Enghausen sidder.
Fagforeninger der deltager:
3F København 3F Bygge, Jord og Miljø (BJMF) København, BUPL Bornholm, BUPL Fyn, BUPL Hovedstaden, BUPL MidtVestjylland, BUPL Nordjylland, BUPL Nordsjælland, BUPL Storkøbenhavn, BUPL Sydjylland, BUPL Sydøst, BUPL Østjylland, BUPL Århus, Dansk Socialrådgiverforening Københavns Kommune, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, Dansk Socialrådgiverforening Region Syd, Dansk Socialrådgiverforening Region Nord, Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden, Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden, Ergoterapeutforeningen Region Øst, Fagligt Fællesskab, Silkeborg, (Fagligt Fællesskab, er en forening af faglige organisationer, der repræsenterer de ansatte i Silkeborg Kommune) FOA 1, FOA Aalborg, FOA KLS, FOA Køge, FOA Nordsjælland, FOA PMF afd. 1, FOA PMF afd. 4, FOA SOSU FOA, Aarhus KFO, Københavns forældre organisation, Københavns Lærerforening, HK Klubben ved Økonomi og IT staben (Silkeborg Kommune) HK Klubben Silkeborg, HK Kommunal Hovedstaden, LFS Landsforeningen for Socialpædagoger, Pædagogstuderendes Landssammenslutning PLS, SL Storkøbenhavn, Socialpædagogerne Kreds Nordsjælland, Uddannelsesforbundet København.
Der er oprettet hjemmeside, facebookprofil, twitter, underskriftindsamling.
Underskrift indsamlingen er planlagt til overrækkelse til KL’s formand ved KL’s topmøde i Ålborg d. 10.3. skriv under her: http://www.velfaerdsalliance.dk/skriv-under (link er ikke længere aktivt, red.)
I den netop overståede weekend, har Jan Hoby sendt mail til alle registrerede fagforeninger i DK. Velfærdsalliancen har planlagt følgende aktiviteter i København:
- Torsdag d. 25.2.16 stormøde i amager bio kl. 13-16 for TR/AMR, med panel debat og oplæg fra de deltagende fagforeninger. Formålet med mødet er bl.a. at få mobiliseret til den demo der er planlagt onsdag d. 9.3. ved Kommunernes Landsforening.
- Onsdag d. 9.3. 16 kl. 17.00-18.00 demonstration ved Kommunernes Landsforening.
- Torsdag d. 10.310 holder Kommunernes Landsforening topmøde i Ålborg, her arrangerer FOA Ålborg sammen med LFS en demonstration, hvor velfærdsalliancen også deltager (minibus fra København kl. 2.30)
- Tirsdag d. 5.4.16 er der alternativt topmøde i Odense arrangeret af Velfærdsalliancen.
- Torsdag d.12.5.16 arrangerer Velfærdsalliancen én demonstration mod omprioriteringsbidraget i hver kommune.
Følgende fra almenbestyrelsen tager med til Ålborg d. 10.3.16: Thomas, Kasper, Jette og Ulla. Derudover deltager der nogle fra dagplejebestyrelsen.
Iben fortæller at LFS har sendt indkaldelse til ekstraordinært TR/AMR møde d. 25.2, samt er i dialog med ledersektionsbestyrelsen.
Jette fortæller, at hun har sendt indkaldelsen videre til AMR og ledere i TMF.
Bestyrelsen havde en drøftelse om, at det for nogen TR/AMR kan være svært at ”få lov” til at gå til møder indkaldt af LFS.
Iben understreger at TR/AMR skal have mulighed for at gå til møder de er indkaldt til, det ligger i aftalen mellem LFS og BUF.
Brian fortæller at et problem er at TR/AMR selv er med til at italesætte hvor svært det kan være at komme afsted.
Karen spørger ind til frikøb, når hun ikke er tillidsvalgt, men med i aktivistgruppen – det er der!
Thomas efterlyser et ”vidne” til et arrangement d. 24.2, hvor Dennis Kristensen deltager sammen med Overborgmester Frank Jensen. FTR’eren havde på forhånd peget på Martin Rasmussen, som sagde ja tak!
I København har Frank Jensen, ligesom andre borgmester, meldt ud at han ikke vil pege på, hvilke velfærdsydelser, der skal stå for skud i forbindelse omprioriteringsbidraget.
I Frederikshavn har byrådet sat spørgsmålstegn ved bestyrelsesmedlemmerne i KL’s mandat. Det er en forhåbning at flere kommuner følger med. Der pågår pt. en drøftelse i mange kommuner, om KL’s bestyrelse (12 medlemmer) har mandat til at forhandle på vegne af de 98 kommuner.
København Kommunes budget 2017: Der kan ikke sige så meget endnu, men politikerne siger der ikke skal afskediges medarbejdere, bl.a. fordi København stadig oplever befolkningstilvækst i KBH.
På almens TR-møder i januar er det kommende budget for 2017 blevet gennemgået.
Tina Malene fortæller, at flere kommuner rundt omkring i landet er begyndt at have kortere skoledage, hvis København følger med, vil det give en del udfordringer, fordi man har skåret i åbningstiden i fritidstilbuddene.
Bestyrelsen spørger om der følger der penge med til pasning efter skolen, der hvor de forkorter skoledagen?
Bestyrelsen drøftede vigtigheden af, at vi er mange der deltager i de kommende arrangementer.
Magdi opfordrer til at der kigges indad i forhold til mobilisering og opfordrer til at vi bruger erfaringerne fra kampen mod privatisering.
Martina spørger ind til hvordan mobiliseringen reelt skal foregå.
Thomas forklarer at det bl.a. skal ske på mødet d. 25.2.16, hvor der oprettes bydelsgrupper, som skal være med til at stå for mobiliseringen i de enkelte bydele.
Nicki er ikke enig i at man nødvendigvis skal være 11.000 for at skabe opmærksomhed, men også at få kan være med til at rykke og sætte dagsorden bl.a. med henvisning til aktivistgruppen.
Kirsten forstår de forskellige bestyrelsesmedlemmers reaktion i forhold til hvor mange vi skal være for at kunne rykke ved noget. Hvis der kun kommer f.eks. 150 d.25.2.16, så vil det give mening at opfatte mødet som en trædesten på vejen i kampen mod at få afskaffet omprioriteringsbidraget.
Magdi foreslår, at vi i bestyrelsen kigger indad i forhold til hvad vi bruger betyrelsemøderne til; kunne vi være aktivistiske også på møderne. Samtidig foreslår han at FTR’erne måske i en periode skal være på mobilisering og så ikke have så mange andre arbejdsopgaver?
Der var en generel drøftelse af hvor TR’erne står, at de ud over budgetkampen også er opfyldt af de omstruktureringer der pt. er i gang over hele byen.
Thomas fortæller at planen fra velfærdsalliancen er en åben dør/invitation til aktivisme. Desuden er det vigtigt at bevægelsen bliver gjort landsdækkende.
Thomas foreslår at næste bestyrelsesmøde skal være delvist bestyrelsesmøde og delvist aktivistmøde.
Jette roser LFS’ indsats i forhold til velfærdsalliancen – at det er sendt ud til hele DK. Jette oplever, ligesom Brian og andre hvor svært det er at ruske op i kollegaerne.
Magdi siger han ikke havde til hensigt at kritiserer eller blande sig i hvordan arbejdet organiseres i LFS. Men opfordrer til at vi bl.a. på bestyrelsesmøderne bruger tiden mere effektivt (vi er mange, der kan udrette meget).
Kirsten efterlyser mere konkrete planer i forhold til hvem gør hvad hvornår?. Og foreslår yderligere at bestyrelsen det næste år på hvert bestyrelsesmøde afsætter 1 time til aktivisme. Det tilslutter bestyrelsen sig.
Punkt til det kommende bestyrelsesmøde: Opfølgning på det ekstraordinære TR/AMR-møde og aktivisme.
4. FOA kongres
LFS har 30 pladser på FOA’s kongres; (30 minus HB’s 25 pladser plus Britt og Olaf) så er der 7 pladser til fordeling blandt de 3 bestyrelser.
I år der både:
- Generalforsamling for almenområdet 20.9.2016
- FOA kongres 16.-18. november 2016
- LFS repræsentantskab 25.-26. november 2016
5. LFS HB-Hovedbestyrelse
Referat fra sidste HB-møde; Orientering om kommunernes budget samt orientering om situationen med lønrod på Frederiksberg. Medlemstallet er status qvo. Det undersøges om økonom Steen Kildesgård (Københavns kommune) kan deltage på det kommende HB-møde, hvor også de øvrige bestyrelser bliver inviteret. Det er d. 22.2. kl. 9.30-16, man bliver indkaldt.
Dagsorden for kommende HB:
- Formalia
- Status på medlemstallet
- ”Indenfor murene”
- Kommunale budgetter/omstillingsbidrag
- Orientering fra FOA HB
- Drøftelse af ændringsforslag til Almen ledersektions vedtægter
- Drøftelse af forhøjelse af bevilling til LFS-koret
- Det fremtidige arbejde: Temadrøftelse ”Den økonomiske ramme” v/ Steen Enemark Kildesgaard, økonomidirektør i BUF
- Gensidig orientering
- Evt.
6. Nyt fra medlemmer mv.
Tina Malene, Pia Ludvigsen og Thomas er alle tre blevet valgt til Pensams forbrugergruppe (der var 9 kandidater).
Thomas har haft møde med faggruppeudvalget for pladsanvisere, sammen med Britt. Deres udfordringer består i at der kommer flere og flere HK’ere, som erstatter de pædagogiske pladsanvisere. Gruppen har brug for et møde med deres chef og pladsanvisere fra andre kommuner.
Netværksgruppen om digital dannelse i LFS er blevet inviteret ind til en gruppe under undervisningsministeriet (STIL) Styrelsen for it og læring.
Normalt inviteres BUPL til sådanne møder, men fordi LFS’ netværksgruppe om digital dannelse er aktive i debatten og udviklingen på det område, er vi inviteret.
Thomas og Magdi har haft møde m. Forretningsudvalget, og er blevet enige om, at det er et emne der skal på dagorden i almenbestyrelsen og i dagplejebestyrelsen. Magdi foreslår at styregruppen mødes og udarbejder et oplæg til begge bestyrelser. De arbejder videre og vender tilbage når de er klar.
Thomas orienterer om situationen omkring de private institutioner. Enhedslisten og LFS har i samarbejde skrevet en kronik til Politiken om de udfordringer det er at have private institutioner.
7. Kommende medlemsmøder/aktiviteter
Thomas undersøger muligheden for et medlemsmøde om arbejdet med flygtningebørn.
Vi skal tage stilling til om vi skal købe nogle pladser til en konference d. 7.6.2016 på DPU; 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv. Bestyrelsen blev enige om at det skal vi, alle der vil deltage, får en mail fra Thomas om tilmelding, som man selv skal stå for.
8. Eventuelt
Jette opfordrer til at et punkt på det kommende bestyrelsesmøde kunne være at ridse betingelserne op for frikøb.
Referent
Iben Andersen