Tv-overvågning af ansatte
FOAs lokalafdelinger og forbundet får jævnligt henvendelser vedrørende overvågning af vores medlemmer, når de er på arbejde.
Risikoen for overvågning skaber naturligt en vis utryghed og der er usikkerhed om reglerne:
- Hvad skal man finde sig i
- Hvad må arbejdsgiver
- Hvad må borgere
- Hvad må journalister
På denne baggrund er dette notat om TV-overvågning udarbejdet. Der er flere tekniske overvågningsmuligheder, som ikke vil blive beskrevet her.
Resume af notat om tv-overvågningFOAs medlemmer kan som hovedregel ikke lovligt tv-overvåges, mens de passer deres arbejde. Udgangspunktet er, at tv-overvågning ikke skal finde sted, og at der skal være væsentlige konkrete begrundelser for at tv-overvågning lovligt kan gennemføres. Er disse begrundelser faktisk til stede, kan en arbejdsgiver – privat eller offentlig - ved overholdelse af en række krav til drøftelse, information m.v. iværksætte tv-overvågning af ansatte m.fl. Der må ikke iværksættes skjult tv-overvågning. Hvis en borger iværksætter – åbenlys – tv-overvågning, f.eks. i forbindelse med modtagelsen af hjemmehjælp, skal de ansatte sige fra og underrette ledelsen, som har ansvaret for et ordentligt arbejdsmiljø. Efter Straffeloven er det forbudt uberettiget at fotografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Journalisters overvågning med skjult kamera og videregivelse af optagelserne til anvendelse i tv-udsendelser e.l. er som udgangspunkt forbudt efter straffeloven. I vurderingen af om der er sket en strafbar overtrædelse indgår hensynet til ytringsfriheden og til offentlighedens interesse i de forhold som filmoptagelserne skal illustrere. |
Notat om tv-overvågning af ansatte
Formålet med indeværende notatet er at give afdelingerne et bedre grundlag for rådgivning – afdelingerne kan få yderligere bistand i konkrete sager ved henvendelse til forbundet.
Notatet beskæftiger sig alene med tv-overvågning (se note 1).
Note 1:
Overvågning kan naturligvis også komme til udtryk i andre former, herunder båndoptagelser, overvågning af e-mails, fotografering, overvågning ved detektiv o.s.v.
Se evt. :
U.1999B194: Peter Blume – Ansattes e-mail
U.2002B456: Peter Blume – Indsamling af personoplysninger
U2006B229: Sten Schaumburg Müller – Personbilleder og ikke frit tilgængeligt sted
FOB 2005-20-2: Båndoptagelse af møder mellem borgere og myndighed U2005.1131Ø: Bortvisning pga. mistanke om tyveri – videoovervågning
U2004.273Ø: Detektivovervågning af ansat i sygeperiode
De regelsæt, som er relevante ved vurdering af tv-overvågning, er :
- Arbejdsretlige regler.
- Tv-overvågningsloven (lovbekendtgørelse nr. 788 af 12. august 2005).
- Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger).
- Straffeloven.
- Medieansvarsloven.
Arbejdsgiveres tv-overvågning
Det arbejdsretlige udgangspunkt er at arbejdsgiveren i kraft af sin ledelsesret kan iværksætte kontrolforanstaltninger, herunder tv-overvågning.
De ansatte kan dog stille krav om, at kontrolforanstaltningerne skal
- have et fornuftigt formål,
- være driftsmæssigt vel begrundet,
- ikke kunne opleves som krænkende for de ansatte,
- ikke kunne forvolde de ansatte tab eller nævneværdig ulempe.
Hvis en arbejdsgiver ønsker at iværksætte tv-overvågning, skal dette forinden iværksættelsen drøftes i MED eller SU med henblik på at vurdering af, om det er driftsmæssigt velbegrundet, og om formålet kunne nås ved mindre indgribende foranstaltninger. Det er meget vigtigt for medlemmerne af MED og SU at være kritiske overfor så indgribende foranstaltninger som tv-overvågning.
Tv-overvågning reguleres i øvrigt af særskilt lovgivning.
Tv-overvågningsloven§ 3, stk. 1 Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom. § 3a, stk. 1 Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom. |
Tv-overvågningsloven §§ 3 og 3a stiller krav om skiltning eller anden tydelig oplysning, når der sker tv-overvågning af arbejdspladser.
Begrebet »arbejdsplads« omfatter også steder eller lokaler, hvor en person udfører sit arbejde, og hvortil der ikke er almindelig adgang. Det betyder, at hvis der f.eks. sker tv-overvågning af grupperum, køkkener, værksteder, frokoststuer og gangarealer skal der være tydelig skiltning eller orientering af de ansatte om overvågningen. Kravet om skiltning eller orientering gælder også vikarer og andre, som udfører arbejde på arbejdspladsen, selvom de er ansat af en arbejdsgiver et andet sted f.eks. vikarbureau.
Ansatte, der regelmæssigt udfører arbejde i et privat hjem, opnår også beskyttelse efter loven. Det betyder med andre ord, at der ikke må ske tv-overvågning af f.eks. ansatte, der yder hjemmehjælp i borgerens eget hjem.
Informationen om tv-overvågning bør ske på en sådan måde, at personalet sikres fornødent kendskab til, om de er på et område på arbejdspladsen, der overvåges. Der er imidlertid ikke direkte pligt til at oplyse præcis hvor kameraerne er placeret. Ligesom skiltning ikke er nødvendig i de tilfælde, hvor selve apparaturet ved sit udseende eller placering giver lige så tydelig besked om, at der overvåges.
Ved arbejdspladser, hvortil der ikke er almindelig adgang, forudsættes kan informationskravet opfyldes ved, at hver enkelt medarbejder f.eks. skriftligt underrettes om, i hvilke lokaler der overvåges.
Bestemmelsen i Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse medfører, at der ikke må opstilles tv-overvågning på toiletter, omklædnings-/baderum o. lign .
Tv-overvågningsloven giver ikke svar på, hvordan overvågningens resultater må bruges. Svaret må søges i Persondataloven, som omtales nedenfor.
Privates tv-overvågning
Som nævnt må der ikke iværksættes tv-overvågning af ansatte, der regelmæssigt udfører arbejde i et privat hjem. Det betyder også, at borgere i eget hjem ikke må foretage tv-overvågning af de ansatte, der kommer i hjemmet for eksempelvis at yde hjemmehjælp.
Er der derimod tale om at hjemmets ejer alene får et enkeltstående besøg, eksempelvis af en medarbejder fra socialforvaltningen, er hjemmet ikke i forhold til disse regler at sidestille med en ”arbejdsplads”.
Plejehjem m.v. hvor beboere eller pårørende foretager overvågning vil også være omfattet af loven. Der vil i denne situation være tale om en privatperson som foretager tv-overvågning af en arbejdsplads. Sagen på ”Slottet” i ”De gamles by” i København for nogle år siden, hvor en pårørende iværksatte tv-overvågning af de ansatte, der plejede vedkommendes mand, endte med at den pårørende blev dømt for ulovlig tv-overvågning – men konkret blev fritaget for straf.
Journalisters tv-overvågning
Udgangspunktet er straffeloven § 264a, der forbyder fotografering af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Fotografering må i sådanne tilfælde alene finde sted, hvor der er givet samtykke. Videregivelse af billederne er strafbart efter § 264d.
Straffeloven
§ 264a
§264d I vurderingen af om der er sket en strafbar overtrædelse indgår hensynet til ytringsfriheden og til offentlighedens interesse i de forhold som filmoptagelserne skal illustrere. Brug af skjulte optagelser kan være berettiget efter en konkret afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Der vil i vurderingen blive lagt vægt på, om sagen kunne være belyst ved brug af mindre indgribende metoder. |
Udsendelse af optagelser i tv eller radio reguleres i øvrigt af Medieansvarsloven.
Persondataloven
Loven omfatter behandling af enhver oplysning der kan henføres til en bestemt person.
Loven indeholder en række principper som gælder for enhver behandling, samt en række rettigheder for den registrerede, altså den der er blevet tv-overvåget.
Ét vigtigt princip er, at de tilvejebragte oplysninger ikke må anvendes til et andet formål end det, der oprindeligt begrundede overvågningen, og der ikke må indsamles flere oplysninger, end formålet kan begrunde.
Derudover skal de registrerede oplysninger være korrekte og må ikke anvendes på en vildledende måde.
Oplysningerne må ikke opbevares i længere tid end det er nødvendigt i forhold til formålet.
I praksis må det betyde at arbejdsgiver må indarbejde rutiner der medfører at de opbevarede oplysninger jævnligt slettes.
Det må endvidere sikres, at ingen uvedkommende kan få adgang til oplysningerne.
Retningslinier for arbejdsgivers behandling bør drøftes i MED eller SU i forbindelse med drøftelsen af om der overhovedet er et driftsmæssigt begrundet behov for overvågning.
Endelig indeholder loven regler om samtykke til behandling af oplysninger, samt regler vedrørende ret til indsigt og indsigelse om behandling af indsamlede oplysninger.
København, den 11. juli 2006