Bygnings- og arbejdsmiljøregler, bygnings- og arbejdsmiljøvejledninger, sundhedsvejledninger i.f.m. daginstitutionsbyggeri, ændret lokalebenyttelse samt eventuelle skole- og institutions- eller institutionssammenlægninger
Dette notat er, er forsøg på at samle det regel og vejledningsgrundlag som kan være væsentlig at kende til og eventuelt gøre brug af i forbindelse med eventuelle daginstitutionsændringer i den kommende tid.
Det drejer sig om Byggeloven, bygningsreglement 08, SBI og DS-anvisninger, arbejdsmiljøloven og hovedbekendtgørelserne virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, arbejdets udførelse og faste arbejdssteders indretning,
Endvidere er der lavet en vejledning i opmærksomhedspunkter før, under og efter en ombygning.
De væsentligste elementer man skal være klar over er:
• at der skal ske en byggesagsbehandling ved ændringer, herunder anden lokaleudnyttelse.
• at daginstitutionsbrug af skolelokaler skal byggesagsbehandles.
• at ved byggesagsbehandling så skal BR 08 opfyldes.
• at efterklangsregler på daginstitutioner og skoler er forskellige. Faktisk er minimumsgrænsen for klasselokaler lig med maximumsregler for daginstitutioner.
• at støjniveauet p.t. skønnes for højt og at det vil øges med flere børn på færre m2.
• at institutioner bygget før 82 ikke havde pligt til mekanisk ventilationsanlæg, men et sådant skal opsættes ved ændret lokalebrug/udvidelse.
• at belysning herunder dagslysadgang, indeklima herunder CO2 og træk, varme/kulde skal vurderes/revurderes.
• at personalerum, toiletforhold og garderobeforhold skal revurderes hvis der sker personaleantals ændringer.
• at sikkerhedsgruppen skal inddrages og høres i projekt-, planlægnings- og udførelsesarbejdet omhandlende arbejde på egen arbejdsplads.
• at sikkerhedsorganisationen skal høres inden beslutninger om ændringer der kan have arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
• at såvel sundhedsstyrelsen som BR 08 anbefaler flere m2 pr. barn og regner hhv. 3 m2 og 2 m2 som minimumsbestemmelser.
• at arbejdsmiljøet kan kræves undersøgt hvis der er formodning om øget sundhedsrisici ved planlagte ændringer i benyttelse og udnyttelse af lokaler.
Boliglovgivningen
Byggeloven fastsætter i § 2. hvad der er omfattet af lovgivningen og som skal byggesagsbehandles før bebyggelse/ibrugtagning finder sted:
• opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse,
• ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
• ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
Når der skal ske en byggesagsbehandling, så skal byggeriet efter om- og eller nybygning opfylde det sidst gældende bygningsreglement
Væsentligste økonomiske konsekvens af denne bestemmelse vil være for institutioner/lokaler som er lavet før 1982, da kravet om mekanisk ventilation i daginstitutioner blev indført i BR 82.
Det efterfølgende bygningsreglement fra 1995 medførte ikke væsentlige ændringer i forhold til BR 82 og det nugældende BR 2008. Der er dog sket en opstramning i forhold til krav om luftrum hvor m2 retningslinier nævnes.
Der findes desværre ikke en facitliste hvor man kan gå ind og se hvilke ombygninger, ændringer i benyttelse og benyttelsesgrad der skal til før der skal ske en byggesagsbehandling.
Vores bud er at alle steder hvor der skal ske udvidelser af rumareal, flytning af vægge og ændring af lokaleudnyttelse skal byggesagsbehandles og dermed opfylde BR 2008.
Om-, nybygninger og ændret lokalebrug kan imidlertid også have betydning for støj (efterklang) og belysning (dagslystilgang) og dårligt isolerede lokaler hvor det nye bygningsreglements bestemmelser skal følges.
Bygningsreglement 2008
BR 08 indeholder både et regelsæt og en vejledningsdel fra SBI. Det er tit i vejledningsdelen at argumenter for eks støjreduktionsforanstaltninger, pladsareal, m.v. findes.
Det er specielt kapitel 3 Bygningers indretning (39 sider) og kapitel 6 Indeklima (44 sider) der er interessante..
Kapitel 3 indeholder retningslinier for loftshøjde, areal, indeklima, spiserum, WC-rum og bade- og omklædningsrum.
Der nævnes bla.: Opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit guldareal på 3 m2 pr. barn pr. vuggestue og 2 m2 pr. barn i børnehaver.
Krav til areal og rumindhold er minimumskrav, og både skolers og daginstitutioners kvalitet øges markant, når der er mere plads.
Kvalitetsbetragtning i BR 08:
Kvalitetsniveau C : Et frit gulvareal på mindst 3 m2 pr. barn pr. vuggestue og 2 m2 pr. barn i børnehaver.
Kvalitetsniveau B : Et frit gulvareal på mindst 4,5 m2 pr. barn pr. vuggestue og 3,5 m2 pr. barn i børnehaver.
Kvalitetsniveau A: Et frit gulvareal på mindst 3 m2 pr. barn pr.vuggestue og 2 m2 pr. barn i børnehaver suppleret med aktivitetsrum.
Kapitel 6 indeholder retningslinier om termisk indeklima, luftkvalitet, akustisk indeklima og belysning.
SBI-anvisning 218 angiver lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri
Grænseværdien for efterklang i klasselokaler er maximalt 0,6 s, mens det anbefales at efterklangstid på mindre end 0,4 s undgås af hensyn til lærerens mulighed for at tale rummet op.
Grænseværdien for efterklang i daginstitutioner er maximalt 0,4 s. Den korte efterklangstid er fastsat for at medvirke til at reducere det høje støjniveau i daginstitutioner.
Det der er godt for den ene part er dårlig for den anden part, hvorfor det klart kan anbefales at man ikke bruger samme lokale til de to forskellige formål.
DS 447
Den angiver ventilationsnormen, altså hvordan mekaniske ventilationsanlæg skal dimensioneres i forhold til BR 95. Heri fremgår blandt andet at der skal være mekanisk ventilationsanlæg på daginstitutioner. Dette har været gældende fra BR 82, men ikke for institutioner bygget før 1982.
Det er en meget teknisk anvisning, som indeholder få siderder kan bruges, men den præcisere ventilationskravet.
Arbejdsmiljøloven
Loven består af en række rammekapitler og hovedbekendtgørelser. Der findes til hver hovedbekendtgørelse en vejledning hvor Arbejdstilsynet mere kommer med vejledning om hvordan hovedbekendtgørelserne (lovstof) kan efterleves.
De 3, i denne proces, vigtigste hovedbekendtgørelser gennemgås kort (uprioriteret) i det efterfølgende hvor de væsentligste paragraffer medtages.
Derudover indeholder loven en klar præcisering af arbejdsgiverens ansvar samt Arbejdstilsynets mulighed for at sætte undersøgelser i værk hvis arbejdsmiljøforholdene skønnes at være helbredsforringende.
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige
§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige
Bekendtgørelse om Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Denne bekendtgørelse omhandler hele sikkerhedsorganisationens opbygning, pligter og rettigheder, samt retningslinier for hvad de forskellige aktører skal lave og inddrages i.
Bekendtgørelsen kan bruges til at kræve sikkerhedsforholdene vurderet og sikre sikkerhedsgruppens medinddragelse.
§ 18. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning, instruktion og oplæring
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende måde
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages efter reglerne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.
Stk. 4. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger.
§ 21. Arbejdsgiveren skal ved henvendelse til særlig sagkyndig om bistand ved løsning af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål give disse adgang til alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen skal høres inden en eventuel henvendelse til særlig sagkyndig om bistand til virksomheden ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, der vedrører udvalgets eller gruppens område
§ 31. Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene
Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal deltage ved kortlægning og foretage kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
§ 33 Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen skal sørge for, at arbejdsmiljømæssige problemer, som sikkerhedsgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, forelægges sikkerhedsudvalget.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Bekendtgørelsen beskæftiger sig primært med arbejdets udførelse og organisering. Medarbejderne skal medinddrages, arbejdsmiljøforholdene kortlægges, der skal være APV og arbejdet skal være sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
§ 5. Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav
§ 6 b Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed
§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes
1. at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,
2. at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt
§ 10. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres:
1. At udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse
§ 14. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes
§ 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med:
1. ansættelsen,
2. forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
3. indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
4. indførelse af ny teknologi.
Bekendtgørelse om Faste arbejdssteders indretning
Denne bekendtgørelse kombineres med BR 08. I begge beskrives de mere konkrete regler ved indretning, om-, til- og nybygning. Det drejer sig om ventilation, indeklima, støj, belysning og personalefaciliteter.
§ 6. Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
§ 7. Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset
§ 23. Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.
§ 24. Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.
§ 25. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald.
Stk. 2. Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende.
§ 27. Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.
§ 39. Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads, således at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
§ 40. Den kunstige belysning skal med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet være afpasset efter arbejdets art og arbejdsrummets farver
§ 48. Spisepladsen skal anvises i et egnet lokale med forsvarlige hygiejniske forhold og indeholde et antal borde og siddepladser med ryglæn, der står i passende forhold til antallet af ansatte. Arbejdspladsen kan ikke anvises som spiseplads.
Stk. 2. Hvis der på et arbejdssted i almindelighed er beskæftiget mere end tre ansatte samtidig, skal der findes en særlig spiseafdeling, normalt indrettet i et særskilt rum
§ 51. Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt i f.eks. garderobe eller omklædningsrum.
Stk. 2. De ansatte skal desuden have mulighed for forsvarlig opbevaring af personlige ejendele, f.eks. i et aflåseligt garderobeskab, aflåselig skuffe i eget arbejdsbord eller andet aflåseligt rum af passende størrelse.
§ 52. Omklædningsrum skal indeholde aflåseligt garderobeskab til hver ansat. Garderobeskabe skal have ventilationsåbninger.
Andre relevante henvisninger
Der findes en række vejledninger og anvisninger fra AT som vil kunne bruges til de arbejdsmiljørelevante ting, 5 udmærkede bøger (Krógh’s forlag) om daginstitutionsbyggeri. bøger om børn, pædagogik og støj, men det vil føre for vidt, så derfor vil jeg blot nævne sundhedsstyrelsen og partsvejledninger (som Kbh. Kommune) har godkendt.
Hygiejne i daginstitutioner (Sundhedsstyrelsen 2004):
Nok i virkeligheden det bedste fra Sundhedsstyrelsen. Det er dog kun en vejledning, men her nævnes hvordan en daginstitution bør være indrettet, hvilke regler der skal være overholdt, dimensionering og fysiske rammer, samt hygiejne.
Der står blandt andet:
Ved opgørelse af pladsforhold i en daginstitution benyttes gennemsnitsbetragtninger for de rum, der ved projekteringen af institutionen indgik til ophold af børnene. Der skal være plads til senge/hvilelejer ud over de ovennævnte minimumsgrænser.
Det er en vejledning der findes på nettet og kan downloades, men ellers koster den kun 54 kr.
Om natten er her stille (BAR-SoSu):
Fælles branchevejledning om støj, pædagogik og indretning.
Indretning af daginstitutioner (BAR-SoSu):
Fælles branchevejledning om indretning af daginstitutioner med en række referencer og anbefalinger.
Nybyggeri og renovering af daginstitutioner (BAR-SoSu):
Hvordan sikres den gode om- og nybygning. Råd og vejledning og medinddragelse.
ARBEJDSMILJØFORHOLD
SR og SG skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene.
Det betyder inddragelse allerede når en ændring er på tegnebrættet. Inden der skal tages endelig stilling til et projekt skal SG vurdere eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved foreslåede tiltag.
FØR OMBYGNINGEN
• Tjek de eksisterende bygningsforhold, indretning, støj, indeklima, ergonomi, belysning og noter hvor der er arbejdsmiljømæssige problemer. Skriv dem ned så de kan komme med i en projektløsning
• Sørg for at der er en skriftlig aftale om at gældende bygge- og arbejdsmiljøregler overholdes
• Snak med kollegerne om deres ønsker
• Tjek efter hvilke regler (arbejdsmiljø/bygningsreglement) der følges
• Er tidsplanen realistisk
• Vær opmærksom på at der er rigelig snor i planen – håndværkeraftaler er ikke altid stabile
• Sørg for at der er en nødplan
• Er der behov for udflytning
• Hvis der skal være udflytning skal udflytningssted godkendes og økonomi afklares
• Skal der ekstraøkonomi/normering til i ombygningsperioden
• Sørg for at der er aftaler om at tilbageflytning først finder sted når ibrugtagning er godkendt
• Vurder de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved projektet, både fysisk og psykisk, herunder pladsforhold, støj, belysning, indeklima, børene og personalefaciliteter.
• Brug branchevejledning om indretning af daginstitutioner, Faste arbejdssteders indretning og bygningsreglement 2008 i vurderingen
• Sørg for at hele personalet er inddraget i beslutningerne om ombygningerne, formål og indhold
UNDER OMBYGNINGEN
• Sørg for at der er en nødplan hvis der opstår uforudsete forhold eller gener
• Sørg for løbende vurdering af påvirkninger og ressourcer
• SiG skal deltage i alle byggemøder
• Sørg for at der er faste aftaler og procedurer i forhold til ændringer i byggeplan, tids- og handleplan
• Sørg for løbende vurdering af personalets fysiske og psykiske sikkerhed og trivsel
• Sørg for at hele personalet er inddraget i arbejdstilrettelæggelsen i ombygningsfasen
• Sørg for at holde personalemøde hvor ombygningsfasen vurderes
EFTER OMBYGNINGEN
• Sørg for at ombygningen godkendes før ibrugtagning
• Sørg for at der er retningslinier for hvad der skal ske hvis SiG ikke kan godkende ombygningen
• Sørg for at hele personalet er inddraget i evalueringen af ombygningsprocessen
• Evaluer processen