Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Høring vedr. lønsumsstyring – selvforvaltning af lønbudgetter hos skoler og fritidsinstitutioner
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 26. maj 2004 behandlet "Lønsumsstyring - selvforvaltning af lønbudgetter hos skoler og fritidsinstitutioner".
I den sammenhæng blev det besluttet, at sende sagen til høring hos samtlige skole- og fritidsinstitionsbestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen, paraplyorganisationeme for de selvejende institutioner samt de faglige organisationer.
Nedenfor bringes brev fra organisationerne til fritidsinstitutionerne under U/U.
5.7.2004
Kære fritidsinstitutioner under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Høring vedr. lønsumsstyring – selvforvaltning af lønbudgetter hos skoler og fritidsinstitutioner
Nu er forsøget med lønsumsstyring evalueret. På baggrund af evalueringen, har forvaltningen indstillet, at der indføres lønsumsstyring for alle skoler og fritidsinstitutioner pr. 1. januar 05. Det politiske udvalg har besluttet at sende indstillingen til høring hos jer og jeres forældrebestyrelser.
Det kan godt være, at I mener, at det ikke nytter at skrive høringssvar - men manglende høringssvar bliver tolket, som om I er enige i forvaltningens indstilling.
Det er derfor utroligt vigtigt, at I tilkendegiver jeres mening.
Forvaltningen indstiller til det politiske udvalg:
- At lønbudgetterne udlægges til selvforvaltning på skoler og fritidsinstitutioner pr. 1. januar 2005
- At budgetterne udlægges som gennemsnit.
Selvforvaltning indebærer, at man driver institutionen ud fra de udmeldte budgetter. Man har ret til at anvende sine budgetmidler ud fra institutionens egne principper - dog med udgangspunkt i politiske beslutninger og eksisterende lovgrundlag for institutionsområdet.
Der vil blive en vis ret til at overføre evt. overskud - så vel som evt. underskud også skal overføres, da man ikke længere kan regnskabsforklare underskud.
Det betyder, at forvaltningen regner gennemsnitslønnen ud fra stillingskategorier und tage t lederen. Derefter tilføres institutionen midler baseret på gennemsnitslønnen ganget med antallet af personer efter stillingskategorier institutionen er normeret til. Hvis personalegruppen i institutionen samlet har en lang erfaring og høj anciennitet, vil lønbudgettet således blive udmeldt med færre midler end i dag - hvorimod hvis det modsatte er gældende, vil lønbudgettet blive udmeldt med flere midler end i dag.
DE FAGLIGE ORGANISATIONER SER MANGE PROBLEMER I DETTE
- De institutioner der er i stand til at fastholde medarbejdere bliver straffet, da deres medarbejdere på sigt vil blive meget dyre, og derfor vil der blive færre midler til at drive institutionen.
- Der kan være fare for at erfarne medarbejdere vil få svært ved at skifte arbejde, da de vil være dyre at ansætte.
- Nogle institutioner vil se sig nødsaget til at arbejde med merindskrivning for at få økonomien til at hænge sammen.
- Nogle institutioner vil komme i økonomisk klemme, f. eks på grund af tomme pladser i perioder.
- Ved nyansættelser vil det ikke kun være et spørgsmål om hvem af ansøgerne der er mest kvalificeret, men hvem man har råd til, da det er økonomien, der er afgørende.
- Man kan blive tvunget til at ansætte nye på et lavere timetal, hvis man ikke kan finde en ”billigere” medarbejder.
- For at kunne styre efter budgettet er det meget vigtigt, at det er korrekt udmeldt fra årets begyndelse, hvilket stiller store krav til forvaltningen. Vores erfaring på dette område er ikke særlig god.
- Når man driver institutioner efter markedsprincipper, vil de også agere derefter. Det betyder, at mange bliver meget forsigtige, fordi man er nødt til at have ” egenkapital ” til at klare dårlige tider. Det betyder, at serviceniveauet bliver lavere end det egentlig var tænkt - eller at nogle skal løbe hurtigere end godt er.
- Det kan være meget svært at sikre, at medarbejderne bliver inddraget - der skal i hvertfald bruges mere tid på at snakke økonomi, hvilket også vil være med til at flytte fokus fra den pædagogiske opgave.
Siden borgerrepræsentationen 30. maj 2002 besluttede, at gennemføre forsøg med selvforvaltning af lønbudgetter på 15 skoler og 15 institutioner, har de faglige organisationer del tage t i følgegruppen. Vi har mange kritiske kommentarer til forsøget.
Forsøget skulle afklare:
- Det ledelsesmæssige og økonomiske råderum ved decentral lønsumsstyring.
- Sammenhængen mellem mål for skolen/ institutionen og udnyttelse af lønsummen.
- Fordele og ulemper set fra ledersynsvinkel ved faktisk løn og gennemsnitsløn.
- Opgavefordeling mellem skoler/institutioner og forvaltning ved decentral lønsumsstyring.
Ingen af disse mål er blevet opfyldt i forsøgsperioden:
- Dels fordi det er en stor omstilling for den enkelte skole/instituion selv at være ansvarlig for økonomien i forhold til løn og ansættelse
- Dels fordi der har været mange tekniske problemer i forhold til det IT- værktøj, der er nødvendigt for at kunne styre økonomien
- Dels fordi det har været et problem, at få udmeldt korrekte budgetter.
Forsøget er evalueret inden regnskabsafslutningen for 2003, som i midten af juni endnu ikke er på plads. De faglige organisationer opfatter det som endnu et problem for, at der ikke er tilstrækkeligt overblik over lønsumsstyringens økonomiske konsekvenser for skoler/institutioner.
Efter vores opfattelse er det ikke seriøst at igangsætte et forsøg, evaluere dette, for derefter at handle stik imod evalueringens konklusioner. Det vil vi - de faglige organisationer - lægge vægt på i vores høringssvar.
Samtidig vil vi påpege vigtigheden af, at skal området overgå til lønsumsstyring, skal forvaltningen være klar til:
- at de relevante værktøjer stilles til institutionernes rådighed
- at forvaltningen stiller budget og regnskabs kyndige support til rådighed for institutionerne.
Vi vil også bemærke de problemer vi ser i forbindelse med overgang til gennemsnitsløn, og påpege vigtigheden af at oprette overgangspuljer til de institutioner der kommer i klemme såfremt man vælger denne form for økonomistyring.
Det er vigtigt, at I tager diskussionen i institutionen, og at I får skrevet et høringssvar.
- Hvad betyder det for jeres pædagogiske arbejde, at I selv må bestemme personalesammensætningen? Vil løsningen være flere deltidsansatte, eller et lavere uddannelsesniveau?
- Hvad gør det ved det pædagogiske arbejde, at I skal fokusere så meget på økonomi?
- Kommer det til at betyde merindskrivning af børn?
- Hvordan er det med børnetallet i området - risikerer I at skulle spare op til dårligere tider?
- Er institutionen nyrenoveret, eller står den foran store udgifter til renovering?
- Øget decentralisering betyder, at der skal træffes flere beslutninger i jeres institution. Hvordan sikrer I, at medarbejderne får indflydelse på beslutningerne?
- Er lønsumsstyring forløberen for at lægge lønforhandlingerne helt ud på den enkelte institution?
- Hvad gør det ved vores teamarbejde i institutionerne, hvis kommunalpolitikernes indstilling om løn som ledelsesmæssigt værktøj gennemføres?
HØRINGSFRISTEN ER DEN 27. AUGUST kl. 10.
LFS, PMF og BUPL indkalder leder og TR til møde fredag 20. august 2004 om formiddagen. Mødeindkaldelsen vil I modtage i begyndelsen af august.
I håb om, at dette brev kan give jer inspiration til at skrive jeres høringssvar, og med ønsket om en god sommer
Pia Bah – LFS,
Gert Nielsen - PMF og
Nina Hemmingsen - BUPL Kbh.