Information onsdag den 3. december 2008

Nødråb fra socialarbejder: Bureaukrati rammer de sindslidende

Københavns Kommune svigter de mest isolerede sindslidende og handler ikke i overensstemmelse med serviceloven. Det siger en kommunal støtte- og kontaktperson, der vælger at stå frem med sin kritik efter forgæves at have forsøgt at råbe ledelsen op

Den sindslidende kvinde har barrikaderet sig bag sin entrédør, som hun ikke har været ude af i ugevis. Det har fået en bekymret nabo til at henvende sig til kommunen, som har sendt en såkaldt støtte- og kontaktperson hen til adressen. Nu er støtte- og kontaktpersonen ved at tale med den sindslidende gennem brevsprækken.

Det går foreløbig helt efter bogen, det vil sige serviceloven. Ifølge den skal kommunerne have opsøgende støtte- og kontaktpersoner, som socialt udsatte sindslidende trygt kan tale med og siden få løbende støtte fra - uden at den sindslidendes navn, cpr.-nummer eller data om helbred, økonomi mv. mod dennes vilje udleveres til nogen myndighed, ligesom den sindslidende ikke skal frygte, at referater af samtaler og oplysninger om personlige forhold ender hos kommunens sagsbehandlere, altså de myndighedsudøvende af slagsen.

Sådan er loven, men den holder ikke i praksis. Bureaukratiske procedurer bliver i stigende grad presset ned over hovedet på støtte- og kontaktpersonerne i blandt andet Københavns Kommune.

Og hundreder af sindslidende, der lever isolerede i eget hjem, risikerer derfor at miste den støtte, de har brug for og krav på.

Det siger Inger Riis Laursen, der siden 1999 har været ansat i Københavns Kommune som støtte- og kontaktperson (SKP) med basis i Socialcenter Amager, Team for voksne med særlige behov. For tiden fungerer hun som SKP for 13 borgere.

"Kommunen forventer nu, at jeg tager notater og ud fra dem skriver i en elektronisk journal, som også benyttes af myndighedsudøvere, og som kan læses af Socialforvaltningens 6.000 medarbejdere. Samtidig er opstarten af et kontakt- og støtteforløb blevet forbundet med omfattende visitation (administrativ beslutning på grundlag af faglig vurdering, red.)," siger Inger Riis Laursen, som mener, at bureaukratiseringen ikke er lovmedholdelig.

Anonymiteten brudt

"Der bliver i kommunen ført notater om folk, der ikke har bedt om det. Det strider mod principperne om anonymitet og tavshedspligt," påpeger Laursen og gør opmærksom på, at bureaukratiseringen forhindrer SKP'erne i at få ordentligt fat i kernemålgruppen.

De mulige brugere af ordningen er nemlig personer, som ofte nærer en dyb mistro til myndigheder og oplever sig fejlbehandlet. De påkalder sig ikke opmærksom ved for eksempel at forøve hærværk eller begå kriminalitet. Der er tale om stille, enlige eksistenser uden social kontakt.

Truende tidstyranni

"De er mistænksomme over for omverdenen, og kontakten risikerer at ryge, hvis de fornemmer, at tilliden bliver brudt, at der er skjulte dagsordener, eller at SKP'en er utålmodig," fortæller Inger Riis Laursen, som oplever, at hun er underlagt et "tidstyranni", hvor hun skal bruge mere tid på administration og kontrol og mindre tid på kontakten med de socialt udsatte.

"Det er blevet svært at reagere hurtigt på akutte henvendelser fra nærmiljøet, for først skal der holdes møder og skrives journal," siger Inger Riis Laursen og tilføjer:

"Jeg oplever, at meget i forvaltningen er styret af angsten for skandaler. Alt skal ind i faste rammer, så man kan holde ryggen fri. Men på den måde træffes ikke hensigtsmæssige beslutninger. Kommunen modarbejder den uformelle tilgang, som er essensen af SKP."

Ledelsen: Ja, vi visiterer

Lars Gregersen, der er kontorchef i Københavns Kommunes socialforvaltning, har fået forelagt kritikken.

"Kommunen må som SKP'ernes arbejdsgiver sikre sig, at ressourcerne bliver brugt som tiltænkt. Derfor foregår der en slags visitation i processen. Borgeren skal identificeres, før der kan skabes kontakt, og siden skal borgeren ud af sin isolation og anonymitet og videre i systemet. Det er jo målet," siger han.

"SKP skal hjælpe til i den proces ved at fortælle sagsbehandlerne om, hvor langt man er i forløbet. Men selve det relationsskabende mellem SKP'eren og borgeren kan undervejs forblive fortroligt," understreger han.

Se artiklen her