Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Børneplan 3
LFS og BUPL har udarbejdet et forslag til en politisk ramme aftale, der kan fremtidssikre en høj kvalitet for byens børn, deres forældre og byens pædagogiske personale: Børneplan 3.
Det er LFS og BUPL's håb at udkastet til Børneplan 3 vil blive inddraget af velfærdspartierne (S, SF, Radikale og Enhedslisten) i deres kommende arbejde med at gøre København til børnenes by.
Se forslaget herunder:
Den 31. august 2009
Københavns kommune - Børneplan 3 – børnenes storby
København skal være børnenes storby
Intentionerne med en politisk aftale er, at København skal være børnenes storby. En storby
der kendes på respekten for børn og unges hverdag, det gode børne- og ungdomsliv og
deres kulturfællesskaber. Der skal derfor laves en lang og en kortsigtet aftale, som forsat
sikrer kvalitet og mangfoldighed i pædagogik, institutionsstørrelser og –typer.
Københavns Kommune ønsker ikke kun at overholde den lovpligtige pasningsgaranti, men
at indføre en reel pasningsgaranti som supplement til den lovpligtige. En reel
pasningsgaranti der giver forældre tilbud om pasning i nærområdet af deres bopæl.
Børneplan 3 er et ambitiøst forslag, som handler om at prioritere byens børn, byens
familier og byens ansatte. Det vil gøre København til en moderne storby, med fokus på
velfærd, trivsel og attraktive arbejdspladser.
Investeringen i Børneplan 3 er nødvendig for at sikre, at København til stadighed er en
attraktiv by også for børnefamilier. Det handler samtidig om at udvikle København som en
attraktiv arbejdsplads. København skal være en god by at leve og arbejde i.
Det betyder:
• At alle pålagte merindskrivninger erstattes af permanente pladser.
• At der i perioden bygges daginstitutionspladser, som sikrer implementeringen af den langsigtede udbygningsplan som sikrer:
- en overholdelse af pladsgarantien,
- forældrenes ret til plads i nærområdet,
- generel og gradvis nedsættelse af børnegruppestørrelserne,
- samt en særlig nedsættelse af gruppestørrelsen, hvor der er tale om børn af socialt belastede familier.
• At der etableres større fleksible integrerede institutioner til børn og unge i hvert lokalområde.
• At der sættes fokus på at øge det lokale ejerskab til udviklingen af plads- og institutionsstrukturen ved forpligtende samarbejde imellem institutionerne i lokalområdet.
• At sikring af plads i nærområdet sker ved udvikling af et anvisningsredskab, der tager udgangspunkt i geografiske forhold – eksempelvis afstanden mellem bopæl og institution.
• At børns ret til gode fysiske rammer i København er præciseret som varige opholdsrum (grupperum, jf. 1000 pladsers aftalen).
• At børnegruppestørrelsen i vuggestuegrupper (0 – 3 år), børnehavegrupper (3 – 6 år) og fritidshjemsgrupper (6 – 10 år), gradvis og i takt med udbygning af kapaciteten i lokalområderne nedsættes til henholdsvis 9 børn, 18 børn og 20 børn.
Nedsættelse af børnegruppestørrelserne sker uden automatisk reduktion af driftsbudgettet.
• At der i aftaleperioden, til stadighed, pågår en analyse af hvilken pladskapacitet der er behov for i København, for at sikre aftalens overholdelse. For at sikre implementering af aftalen, skal analysen samtidig suppleres med vurdering af hvilke økonomiske konsekvenser dette medfører, for at kunne opfylde behovet. De økonomiske konsekvenser skal beskrives i forhold til anlæg, implementering og drift af pladserne.
• At der laves en plan for rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere.
• At fritidstilbud for de 6 – 10 årige og klubtilbud 10 – 17 årige etableres med selvstændig ledelse. Fritidshjem og klubber kan fysisk placeres såvel indenfor som udenfor en skoles matrikel.
• At der sikres en fleksibel og mangfoldig fritids- og klubpædagogisk indsats. Samt at den nødvendige kapacitet af fritids- og klubtilbud i lokalområdet sikres.
• At daginstitutioner, fritidshjem og klubber, indenfor det selvforvaltende råderum, fortsat bevarer pædagogisk og ledelsesmæssig autonomi og metodefrihed
• At anvisning af pladser styres ud fra retten til en plads i et lokalområde, indtil
kapacitetsudbygningen er fuldendt.
• At der skabes fokus og ro omkring institutionernes arbejde med
hverdagspædagogikken. Det sker ved, at politiske og forvaltningsmæssige initierede
projekter gennemgåes med henblik på aflysning, udsættelse eller omformulering for
at give mest mulig ro, samt at vurdere om projektmidler med fordel kan kanaliseres
til kerneopgaven i daginstitutioner, fritidshjem og klubber.
På kort sigt:
• At tomme pladser udnyttes forud for merindskrivning.
• At merindskrivning i vuggestuegrupper fra 12 til 14 børn, ophører pr. 31. marts 2010, hvor dette er aftalt. Øvrige merindskrivninger skal senest ophøre med udgangen af 2010. Retningslinjerne for gruppestørrelser på max 12 og 22 i henholdsvis vuggestue-, børnehave- og fritidshjemsgrupper, samt kvadratmeter på henholdsvis 3 kvadratmeter til 0 – 3 årige og 2 kvadratmeter for de 3 -10 årige i grupperum, herefter vil være gældende igen (jvf 1000 pladsers aftalen).
• At merudgiften udover den almindelige pladspris, ved etableringen af flere pladser, finansieres særskilt
• At merudgiften ved midlertidige pladser finansieres særskilt.
• At der laves en særlig budgetmodel for garantipladsinstitutionerne, der tager højde for det store flow i udskiftningen af 0 – 3 årige til andre institutioner.
• At tvangsudmeldinger af 12 årige i fritidsklubber ophører.
• At den sociale kompensationspulje kan indgå i finansieringen af særlig nedsættelse af børnegruppestørrelserne, hvor der er børn af socialt belastede familier.
• At der i forbindelse specialreformens beslutninger om en inkluderende indsats, indtænkes mulighed for nedsættelse af børnegrupperne.