Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
oktober 2005
LFS, SL- København/Frederiksberg, DS-KKS, HK-FAF, Forstanderforeningen
Debatoplæg:
Om udvikling af anbringelsesområdet i København
Dette debatoplæg, skal ses i sammenhæng med det udviklingsprojekt, som organisationerne har foreslået forvaltningen at gennemføre.
Debatoplæg om anbringelsesområdets fremtid - skal behandles på fælles Forstander/TR møde
d. 7/10 2005
Problemet
Det er en kendsgerning, at lokalcentrene anbringer færre børn og unge i de kommunale døgntilbud. Mange bliver i stedet henvist til private tilbud, dagtilbud eller forskellige forebyggende nærmiljøtilbud, som fx hybler, hjemme hos pædagoger og støttekontaktpersoner.
Nogle ser dette som et resultat af den øgede fokus på forebyggelse, medens andre peger på at der i dag er ganske mange børn og unge der har behov for hjælp, men ikke får det.
Årsagerne er angiveligt mere komplekse, og handler også om den voldsomme fokus på økonomistyring, og priser på tilbuddene – samme ydelse kan måske fås billigere i privat regi.
Derudover kan manglende tid til undersøgelser og sagsbehandling på lokal-centrene, også medvirke til at færre anbringes.
En del af forklaringen kan også være, at de kommunale/selvejende døgntilbud ikke løser deres opgaver godt nok, en manglende fleksibilitet og omstillingsevne i tilbuddene, og en manglende synlighed af tilbuddene på lokalcentrene.
Sideløbende med de faldende anbringelser, efterspørges pladser til børn og unge med psykiatriske diagnoser, samt de lidt voldsomme unge.
Der er behov for omstilling af pladser til de nye målgrupper, men omstillingen går for trægt. De enkelte anbringelsestilbud, har ikke i dag muligheder for at ændre deres tilbud, så de kan matche de nye behov.
Samtidig er der også behov, for en mere helhedsorienteret indsats overfor den samlede familie.
Et af formålene, med at bibeholde anbringelsesområdet i den nye socialforvaltning, er netop for at sikre en større sammenhæng i indsatsen overfor familien og deres børn. Alt for ofte, ”glemmes” familien når børnene bliver anbragt, og den helhedsorienterede indsats, der er nødven-digt for at få børnefamilierne på ret køl igen, finder ikke sted.
Målet
Det er vort mål, at kommunens tilbud til de mest belastede familier og deres børn, altid skal være i stand til at matche deres behov. Det kan være et tilbud i nærmiljøet, et dag – eller døgntilbud, eller kombinationer heraf for såvel børn, unge som familien.
Udviklingen af tilbuddene til familierne, og deres børn og unge, foregår i dag med udgangspunkt i Bestiller/Udfører modellen.
Men der er en række begrænsninger på hvad udførerdelen må, - og specielt ikke må. Hvor de private tilbud kan omstille sig relativt hurtigt, indebærer en kommunalforankret omstilling, en oftest flerårig proces.
Derved er der reelt ikke tale om en fri og lige konkurrence
Det er vores mål, at kommunen sikre, at udførerdelen også i realiteten, gives mulighed for at matche de aktuelle behov, herunder gives mulighed for løbende at kunne foretage de nødvendige justeringer og omlægninger af tilbuddene.
Hvad skal ændres - Bæredygtige tilbud
Et centralt begreb, i udviklingen af anbringelsesområdet er ”bæredygtighed”. Et tilbud skal være fagligt, såvel som økonomisk bæredygtigt.
Udviklingen stiller større og større faglige krav til tilbuddene.
Disse er blandt andet funderet i anbringelseslovens nye bestemmelser, de generelt øgede krav om dokumentation af indsatsen, samt behovet for at kunne agere mere fleksibelt og omstillingsparat, under de nye økonomiske vilkår.
Den større konkurrence, stiller også krav om, at tilbuddene er synlige overfor kunderne.
Behovet for løbende at kunne kompetenceudvikle personalet, i forhold til nye opgaver, står også centralt i kravet til fremtidens organisering af tilbuddene.
Det er vor hypotese, at en sammenlægning i organisatorisk større enheder(centre), med fokus på udvikling af fagligheden, bedre vil kunne matche de nye krav.
Budgetmodellen sætter området under pres.
Kortvarige og tilfældige udsving i anbringelsesbehovet, risikere at lukke fagligt velfunderede døgntilbud, som der måske
året efter, igen er søgning på. Takststyringen af tilbuddene, rammer i særlig grad de mindre tilbud.
De mindre døgntilbud, vil derfor ikke være økonomisk bæredygtige.
Det er vor hypotese, at en samling af de mindre tilbud i et antal centre, - opdelt i forhold til anbringelsesområdet (f.eks. børn mellem 0-8 år), bedre vil være i stand til at sikre f.eks. et mindre specialiseret tilbuds overlevelse.
I en periode med nedsat belægning, vil overskydende personaleressourcer således - i et vist omfang – kunne bruges på andre tilbud under centeret – hvor der måske er overbelægning, eller til at udvikle nye tilbud inden for centerets rammer. På denne måde sikres, at dygtigt personale i en midlertidig ”mat” periode, ikke smides på gaden.
Evnen til at kunne omstille, og skræddersy tilbud, bliver i fremtiden meget central.
Den nuværende organisering af forvaltnin-gen, ser ikke ud til at være i stand til at fange omstillingsbehovene op i tide. Nødvendige omstillinger og etablering af nye tilbud, tager alt for lang tid. Der bør derfor fokuseres på etablering af nye redskaber, der hurtigt og effektivt kan omstille og udvikle nye tilbud.
Det er vores hypotese, at etablering af større centre, der opererer enden for afgrænsede områder, f.eks. ungeområdet, blandt andet via den daglige kontakt med lokalcentrene, bedre vil være i stand til at konstatere behovet for omstilling.
Det er en forudsætning, at centrene kapacitetsmæssigt har en sådan faglig og strukturel tyngde, at de ud over at kunne analysere på en udvikling, også vil være i stand til at handle på den.
Decentraliseringen på det regnskabs- og personaleadministrative område, stiller i dag store krav, til de enkelte institutioners ledelses- og administrative personale. Også udviklingen af fremtidens brug af edb-baserede arbejdsfunktioner, stiller nye krav til de enkelte tilbud.
Det er vores hypotese, at etablering af et antal større centre, mere rationelt vil kunne varetage disse opgaver.
Vi forestiller os, at der etableres et antal enheder eller Centre, f.eks. et Ungecenter, et Psykiatricenter og et antal Børne/ Familiecentre, der samlet set, indeholder og dækker de tilbud som de københavnske børnefamilier og unge har brug for. Centrene skal, - inden for deres område, stå for drift og udvikling af dag- og døgntilbud, herunder akutophold, tilbud til hele familien, efterværn m.v..
Centrene fungerer som selvstændige enheder, der økonomisk drives via et fast årligt tilskud fra forvaltningen, samt ved betaling i forhold til de konkrete anbringelser.
En finansiering hvor 50 % af budgettet kommer fra forvaltningen, og 50 % kommer via den konkrete anbringelse, fastholder på ny, kommunens forpligtelse til at opretholde en vifte af anbringelsestilbud.
Modellen vil give mulighed for en større fleksibilitet i tilbuddene, ligesom kortere udsving i behovet for en bestemt type tilbud, lettere vil kunne ”overleve” som led i en større organisation.
Omstilling og etablering af nye tilbud, skal fortsat godkendes i forvaltningen(men inden for en rimelig kort tidsramme), medens analysen, beskrivelsen af tilbuddet mv. foretages på centrene.
Som udgangspunkt, skal lokalcenteret således kun henvende sig et sted, når der er behov for bistand herfra
En samling af de i dag ca. 50 dag- og døgntilbud i 4-6 centre, vil give bedre mulighed for at udvikle de fagligt velfunderede anbringelsesmiljøer, i et tæt samarbejde med lokalcentrene, således at de i fremtiden kan honorere lokalcentrenes ønsker om skræddersyede tilbud – til såvel det enkelte barn, den unge eller hele familien.
Vi mener at et tættere samarbejde mellem lokalcentrene(bestillerne) og de enkelte tilbud(udførerne), er væsentlig for udviklingen af den faglige kvalitet.
Dette debatoplæg, skal derfor ses i sammenhæng med det udviklingsprojekt, som organisationerne har foreslået forvaltningen at gennemføre.
LFS
SL- København/Frederiksberg
DS-KKS
HK-FAF
Forstanderforeningen
September 2005