Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Skolereformen presser de interne skoler
Flere undervisningstimer og nye understøttende undervisningstimer. Skolereformen og lovindgrebet om lærernes arbejdstid har også ramt de interne skoler. Faglig konsulent i LFS, Flemming Kjærgaard Andersen, opfordrer ledere, pædagoger og lærere til at arbejde sammen om at finde løsninger, der tilgodeser børnene.
Tekst: Jon Arskog
Folkeskolereformen og lovindgrebet om lærernes arbejdstid går ikke udenom de interne skoler på dagbehandlings- og døgninstitutionerne. Det udfordrer både ledere, lærere og pædagoger, fordi Folkeskolereformens målsætning om en længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og nye undervisningsformer skal gennemføres uden tilføjelse af flere ressourcer. Og det vel at mærke med børn, der på forskellig vis er udfordret, men som man alligevel stiller de samme krav til om blandt gennemførelse af ungdomsuddannelser.
Ligesom i den almene folkeskole er det lærerne der har måttet holde for i forhold til væsentlige forringelser af deres arbejdstidsvilkår.
Skoleledelsen leder og fordeler arbejdet, lærerne skal undervise mere, de skal forberede sig på skolen og deres varslings- og hviletidsregler er blevet forringet.
Forståelsesramme skal løse problemer
Faglig konsulent i LFS, Flemming Kjærgaard Andersen, maner til besindighed:
”Udfordringerne er, at undervisningstimetallet vil øges og de understøttende undervisningstimer vil øges, men der kommer ikke flere penge. Man vil helt sikkert blive presset på økonomien, men det er ikke forvaltningen eller skoleledernes skyld, men Folketinget og KL’s. Det er vigtigt ikke at tage kampen ude på skolerne, men at man nu samarbejder om at få det til at lykkes,” siger han.
For at løse nogle af de udfordringer har han sammen med Driftsudviklingskontoret for Børn og Unge under Socialforvaltningen i Københavns Kommune og SL Kreds Storkøbenhavn gennem vinteren og foråret været i dialog og sammen er de kommet frem til en fælles forståelse af principperne for, hvordan skolerne kan administrere efter det nye regelsæt – og dermed hvordan lærere og pædagoger skal arbejde.
Udgangspunktet har været at skabe klarhed om arbejdstidens placering, om retten til tidligt at få information om arbejdsopgaver, tydeliggøre det nye ledelsesrum og sikre et godt arbejdsmiljø. Det har man i samarbejdsgruppen forsøgt at hjælpe de interne skoler med forståelsen af gennem en række møder og ved at stille sig til rådighed for eventuelle henvendelser.
Ifølge Flemming Kjærgaard Andersen er spørgsmålene i den forbindelse mange:
”Hvordan håndteres understøttende undervisning? Hvor mange timer skal læreren undervise? Hvad er undervisning og hvad er tilsyn? Og ikke mindst, hvordan skal lærernes arbejdstid tilrettelægges, når det fx ikke længere er aftalt, hvor mange timer der er afsat til forberedelsestid og når forberedelsen skal foregå på skolen? Og så er der spørgsmålet, hvordan er det lige med arbejdsmiljøet, når lærerne skal have plads og ro til at forberede sig?”
Han betegner samarbejdet med DU Børn som godt og konstruktivt indtil videre, og som et samarbejde der skal fortsætte i en følgegruppe, fordi der fortsat er en del ubekendte i forhold til arbejdsmiljøet.
Lederen leder – og samarbejder
Kernen i omlægningen er, at lærernes arbejdstid fra august 2014 ikke længere er reguleret af en rammeaftale, men en lov, der blandt andet dikterer at det er skoleledelsen, der bestemmer, hvad lærerne skal bruge deres tid på og hvornår.
Af forståelsesrammen fremgår det, at ledelsens udvidede ledelsesrum skal forvaltes sådan, at det understøtter skolereformens centrale mål, men samtidig lægges der op til dialog om arbejdets tilrettelæggelse i henhold til Lov 409, MED-aftalen og tillidsdagsordenen.
I dag er det allerede sådan, at der i undervisningen og hverdagen er et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere og pædagoger. Ikke mindst fordi pædagogiske initiativer i løbet af dagen er en nødvendighed for arbejdet med skolernes forskellige målgrupper.
Skolelederen skal for hver normperiode udarbejde en opgaveoversigt, der ved periodens begyndelse giver læreren et overblik over ansvarsområder og fordelingen mellem faglig og understøttende undervisning og andre opgaver. Opgaveoversigten skal udarbejdes i samarbejde mellem leder og lærer.
Det er i den forbindelse lederens opgave at være opmærksom på lærerens arbejdstid, at der er de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne, og at arbejdet er tilrettelagt, så lærerne kan udføre opgaverne og leve op til intentionerne i skolereformen. En årsplan med mødetider for den enkelte lærer skal også udarbejdes. Justeringer af den kan finde sted, men skal varsles så tidligt som muligt, fremgår det af den skriftlige forståelsesramme – dog uden at være mere specifik.
227 dages arbejde på skolen
Lærernes årsnorm er fortsat 1680 timer netto, men de kan fordeles nu på op til 227 arbejdsdage i perioden fra 1. august til 31. juli i stedet for 209 dage som hidtil, fortrinsvis på hverdage i tidsrummet 7.00 til 17.00 og som udgangspunkt på skolen.
I alt svarer det til en 37 timers arbejdsuge i 40 uger, eller 7,4 timer pr. dag i 227 dage, hvoraf de 200 dage er skoledage. Det er aftalt, at man ikke kan kaldes på arbejde for mindre en 7,4 timers arbejde på dage der ikke er skoledage, mens man godt beordres til at arbejde ud over den planlagte mødetid - uden overtidsbetaling, og uden varslingsbestemmelser.
11-timersreglen gælder i princippet også for lærere, men i den nye lov om arbejdstidsregler er indskrevet at den undtagelsesvis kan nedsættes til 8 timer.
Det provokerer Flemming Kjærgaard Andersen, at man ikke har varslingsbestemmelser fx ved overarbejde og at hviletidsreglerne kan fraviges uden lokalaftale.
”Det er i den grad en tilsidesættelse af de ansattes ret til beskyttelse af privatlivet og til at have et fritidsliv. Det er vigtigt at få forklaret de andre faggrupper, hvad det egentlig er, der er sket med lærerne: at man bare sådan kan fjerne regler ved et lovindgreb. Næste gang er det andre faggrupper, der står for tur,” siger han.
Han opfordrer til at få italesat, at der for de interne skoler er den særlige udfordring, at man har med en særligt udfordret børnegruppe at gøre.
Det er tillidsmand og lærer på Spanager, Torsten Munksgaard helt enig i.
”En af konsekvenserne er, at den tid man har til forberedelse på nogen skoler er mere end halveret lige nu. Samtidig forventer man en højere kvalitet - at flere børn skal tage en afgangsprøve. Frem mod 2020 er det et mål at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder også vores børn. Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Vi har jo inkluderet dem i den almene skole, som kan klare det. Dem der er tilbage er noget tungere i det, og de skal nu til at være længere tid i skolen. Der skal noget andet til at løfte skoledagen for de børn for at de synes at det er sjovt at være der hele dagen,” siger Torsten Munksgaard, der understreger, at han ikke skyder på forvaltningen, for samarbejdet med DU Børn synes han har været godt.
”Vi var ikke kommet så langt, som vi er på Spanager, hvis vi ikke havde haft den her forståelsesramme. Men vi har været pressede. Der skal vi huske, at det er på landsplan, at man har haft lidt for travlt med at gennemføre den her reform. Vi kommer ikke langt med at være sure. Vi må få det bedste ud af det,” siger Torsten Munksgaard.