Bevægelseslege giver ro, sprog & motorik
Af Jon Arskog
Efteruddannelse. I den integrerede institution Klatretræet i Nordvest har efteruddannelse af to pædagoger i bevægelseslege skabt en helt anden hverdag for børn og voksne.
Der er en spændt atmosfære i fællesrummet i børnehaven
i den integrerede institution Klatretræet. Det er ikke fordi, at
pædagogen Mette Locht lige har skældt ud, eller børnene er
sure på hinanden. De ved bare, at der i dag skal leges nogle
lidt anderledes lege end de gør de andre dage.
Efter at Mette Locht i efteråret 2013 har været på efteruddannelse i, hvordan man med bevægelses- og sanselege kan styrke både motorik, indlæring og sociale kompetencer har institutionen indført to dage om ugen, hvor de meget målrettet leger forskellige bevægelseslege, der blandt andet har fokus på styrke, sproglig stimulering eller kontakt mellem børnehavens 50 børn og syv voksne fordelt på to stuer.
Denne eftermiddag er det styrke der er i fokus og det er vist
meget godt, at der skal brændes noget krudt af, for drengene
er godt oppe at køre, eller balstyriske om man vil. Pigerne
står nu ikke tilbage for drengene. De er også i god stemning.
Mette beder børnene, der er i børnehavens mellemgruppe
om at dele sig op to og to – og så opstår der lidt forvirring i
pigegruppen, for nu er de pludselig matematisk udfordrede.
Det bliver jo ligesom lidt svært, når der er fire drenge og tre
piger. Pigerne siger det ikke, men Mette kan godt se det og
siger straks, at pigerne bare kan være tre.
Så er der ro og retning på. Et af børnene i hver af de tre
grupper skal lægge sig fladt på maven og brede armene ud
som en færge der ligger på vandet og ikke må gynge fra side
til side. Nu gælder det om at stemme imod, for partneren skal
nu forsøge at vende skibet rundt og det skal ikke være nemt.
Mette holder øje med om de laver øvelsen rigtigt og ikke
bliver for voldsomme. Hun hjælper der, hvor det ikke er helt
på plads. Der grines lystigt. Der er ingen tvivl om, at børnene
hygger sig. De bytter roller og gentager øvelsen.
Vekslen mellem teori og praksis
Mette Locht har kun været ansat i Klatretræet siden august,
men da lederen Mette Hjortholm kort efter ansættelsen
spurgte om hun havde lyst til at deltage i projektet Bevægelsesteam København, hvor hun sammen med en kollega fra institutionens vuggestue ville få efteruddannelse i bevægelsespædagogik, sagde hun ikke nej.
Hun har tidligere arbejdet med både natur og bevægelse
og været underviser i svømning, så for hende var det
ikke fremmed at beskæftige sig med børn og bevægelse, og
det var bestemt noget hun gerne ville styrke sin faglighed
omkring.
Forløbet strakte sig over syv dage fra september til
december og omfattede en teoridel, en praksisdel og gruppearbejde. Teoridelen har blandt andet omfattet viden om børnenes motoriske og sproglige udvikling, deres sanser
og hvordan man formidler bevægelse både overfor børnene,
forældrene og institutionens øvrige personaler. Praksisdelen
er gået meget på hvilke lege man kan lege og hvordan man
kan skrue op og ned for dem, så de bliver alderssvarende,
eller hvordan man kan have en pædagogisk bagdør, hvor
børn der ikke helt er med på legen – f.eks. taktilsky børn –
alligevel kan være med i dele af legen.
Sideløbende er indsatsen så blevet igangsat ude institutionen:
”Vi satte det i gang på sidste personalemøde, hvor vi
gav kollegerne den teoretiske baggrund og de pædagogiske
begrundelser. Bevægelse er jo ikke kun fangeleg, men
også fokus på relationerne, det at styrke sanserne, sproget og fysikken, og de sociale kompetencer,” fortæller Mette Locht, der sammen med lederen Mette Hjortholm hurtigt fik kollegerne med på, at det var noget der skulle arbejdes med i
institutionen.
På personalemøde fik de således skemalagt to ugentlige
bevægelsesdage, hvor børnene er delt i grupper af en 15-
20 børn efter alder. Hver gruppe har så en pædagog og en
pædagogmedhjælper, der selv planlægger deres aktiviteter to
måneder frem.
”Det kræver selvfølgelig tid til det, men det giver vi
hinanden, fordi alle nu er med på, hvor vigtigt det er. Så skiftes vi til at passe børnene for hinanden, mens vi hver især
bruger en formiddag på at planlægge, siger hun og peger på,
at det også giver de voksne noget:
”Det er bare rigtig positivt, fordi vi kan se at så mange
børn synes at det er fedt, når de voksne leger med børnene.
Der er også nogle af børnene der har fået den succesoplevelse, at de har opdaget at der er nogle ting de kan med deres krop – f.eks. at de nu kan slå kolbøtter. Og så oplever vi, at børnene er helt rolige, når de skal spise frokost. De har brugt sig selv og det har de i det her område, hvor alle bor i lejligheder, nok mere brug for end mange andre steder.
”Det er sjovt i sig selv, men det gavner i høj grad børnene,
deres fysik, motorik og sprog, og så øger det også vores
faglighed og kendskab til hinanden på tværs af institutionen,
så det er noget vi bare skal blive ved med,” fortæller hun og
anbefaler gerne andre institutioner og pædagoger at melde
sig til efteruddannelsesforløbet.
Men bare fordi, at kursusdagene er afsluttet, er efteruddannelsesforløbet ikke slut. Det fortsætter blandt andet med besøg fra en konsulent fra Bevægelsesteam København, der til marts kommer ud for at samle op på indsatsen.
Børnene skal have en bedre chance
Området byder, som flere andre steder i København på klassiske storbyudfordringer. Ikke mindst er der i området mange tosprogede børn og derfor er indsatsen nødvendig for at give dem bedre muligheder i livet. Nogle af dagene er der i legen derfor fokus på sprogstimulering. En af Mette Lochts kolleger på stuen har uddannelse indenfor sprogstimulering,
derfor kombinerer de nu deres forskellige kompetencer til at
tilrettelægge sprogstimuleringslege.
Det kan være en leg, hvor børnene springer rundt på nogle
store bogstaver i stedet for at sidde stille med en bog, eller
leger postleg, hvor de spæner rundt på legepladsen og afleverer breve forskellige steder alt efter, hvilke billeder der er på brevene.
Det er en meget bedre måde at lære ord på, for børn lærer bedst med kroppen, lader den pædagogiske leder Mette
Hjortholm forstå.
”Vi vidste jo godt i forvejen, at kroppen er det vigtigste,
men projektet har givet os en større bevidsthed. Jeg har været med i mange sjove projekter igennem årene, men det er første gang, hvor det virkelig løfter. Vi har fået et spark til vores faglige viden,” fortæller institutionsleder Mette Hjortholm. Ifølge hende smitter projektet positivt af på både børn og pædagoger i Klatretræet.
”De voksne bevæger sig også meget mere nu. De ligger
og ruller rundt ligesom børnene, og jeg kan mærke, at der
bliver grinet meget mere, både blandt børn og voksne. Så det
giver en helt anden energi i huset,” siger Mette Hjortholm.
Men i dag er det styrke og det kognitive der er på
programmet. Det giver dels en bedre kropskontrol, medvirker til at styrke samarbejde, arbejde med grænser, acceptere andres forskelligheder og træne koordination.
I fællesrummet har Mette Locht bedt ungerne om at smide
strømperne. Men det kan altså være svært, når man både har
bukser og strømpebukser på. Så det er ikke alle der får smidt
strømperne. Det gør det bare lidt svært at yde modstand, når
de skal sidde ryg mod ryg og skubbe mod hinanden på linoleumsgulvet,
men med lidt teknik går det.
Efter et stykke tids skubben frem og tilbage er det tid til
endnu en leg. Børnene lægger sig fladt på maven i en rundkreds og vikler armene sammen. Nu skal de holde fast i hinanden for, der skal hives gulerødder op af jorden. Mette hiver selv den første, men ellers går det på tur. Det kræver sit, men det lykkes med lidt hjælp fra de andre børn at få hevet alle gulerødderne op.
Den fysiske kontakt er vigtig ikke mindst i forhold til at
forebygge og udrede konflikter mellem børnene, forklarer
Mette Locht:
”Der er et ordsprog, der siger, at det er svært at drille en
man har rørt ved. Det ser vi hele tiden det rigtige i.”
Bevægelsesteam København
Bevægelsesteam København er en efteruddannelsesindsats
i København for daginstitutionerne på 0-6 års området. Projektet kører fra 2012 til 2015 og omfatter i alt 105 daginstitutioner. De tre første hold med i alt 44 institutioner har afsluttet deres forløb. 18 institutioner er startet op i efteråret 2013. De to hold, der går i gang i januar og august 2014, er fyldt op, og pladserne er ved at blive fyldt i 2015.
Nogle steder arbejdes der med at inddrage forældre i arbejdet omkring barnets motoriske udvikling. Andre
praksisfortællinger vidner om pædagogens personlige udvikling i forhold til deres egen krop og dét at være rollemodel for børnene. Andre igen vidner om øget refleksion og bevidsthed om hvordan krop og bevægelsesaktiviteter kan anvendes, som pædagogisk værktøj i forhold til f.eks. inklusion – og der er flere eksempler på, at efteruddannelsen bidrager til øget handlekompetence hos pædagogerne – og meget større bevidsthed om vigtigheden af, at børn får brugt alle sanser i hverdagen.
Bevægelsesteam København afholder træf før og under forløbet med lederne for de deltagende institutioner, og der er mange positive tilbagemeldinger på projektets form og indhold – og på udbyttet deraf. Lederne beretter om, at der dannes interne bevægelsesnetværk i klynger/netværk. Der er foredrag om motorik og sanser for forældre og personale, morgenbevægelseslege i institutionerne, oplæg af pædagogerne på personalemøder, flere aktiviteter på legepladsen, flere organiserede og spontane aktiviteter, mere refleksion og dialog om krop og bevægelse, personalet ser på sig selv som rollemodeller ifht. at være fysisk aktive, der ses på om indretningen giver god mulighed for fysisk udfoldelse – og meget mere.