Hvorfor snyder arbejdsgiverne på vægten?
Hvorfor snyder arbejdsgiverne på vægten?
Den spirende modstand mod standardiserings- og testregimet viser, at flere og flere offentligt ansatte uanset deres stillingskategori er trætte af politikere og arbejdsgivere der snyder på vægten.
Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman kalder dét vi i øjeblikket ser på arbejdsmarkedet for ”den flydende modernitet”. Arbejdsgiverne forsøger at deregulere de ”stramme juridiske bånd på arbejdsmarkedet”, i daglig tale kaldet ”den danske model”. En model som indebar et skæbnefællesskab mellem kapital og arbejdere, hvor de sociale fællesskaber producerede en gensidig afhængighed.
Men denne sociale pagt eller sociale kontrakt (klassesamarbejdet) er blevet ensidigt opsagt af arbejdsgiverne i takt med, at den politiske magt overlades til markedskræfterne.
Derfor bliver vi alle sammen udsat for arbejdsgivere, som snyder på vægten, og som presser ledelsen og personalet på landets velfærdsinstitutioner mere og mere; presser dem til at omgå gældende aftaler, overenskomster og tilsidesætte arbejdsmiljøloven. Presser dem til at begå aftalebrud. Presser dem til at sætte kikkerten for det blinde øje. Men presset er aldrig direkte!
Det er altid indirekte, implicit og kan aldrig spores tilbage til topledelsen i forvaltningssystemet eller politikerne. Pilen peger altid på de professionelle i velfærdsstatens maskinrum.
Lønsumsstyringens mål var og er øget økonomisk og ledelsesmæssigt råderum. Tendenser i udviklingen viser dog, at arbejdsgiverne kun modstræbende sikrer, at det økonomiske råderum på institutionerne bruges til at sikre en højnelse af f.eks. det pædagogiske personales lønudvikling og gennemsnitsløn.