Skolereformen og det moderne børnearbejde
LFS-næstformand Jan Hoby blogger på modkraft.dk:
Skolereformen & det moderne børnearbejde
Når jeg holder oplæg på forældremøder rundt om i København daginstitutioner, om barndomskultur og vigtigheden af børnenes (lege)fælleskaber, så fortæller jeg også at barndommen er ved at forsvinde. Barndommens historie er en kort historie. Fra ca. 60’erne og frem til nu.
På Grundtvigs tid var barndommen ikke-eksisterende, her blev børn sendt væk fra deres hjem i 6 års alderen for at tjene til livets ophold. Børnearbejde har eksisteret lige så længe, der har været børn. At beskytte og værne om børn og give dem lov til at have en selvstændig barndomskultur, er noget vi kan takke 60’ernes sociale, politiske og kønsmæssige landvindinger for.
Men tiden hvor barndommen var fredet og beskyttet er mere eller mindre slut. De sidste mange års systematiske skoleficering af skolen, daginstitutioner og børns hverdagsliv har reduceret oplevelses-fællesskaberne til noget klinisk. Alt der kan måles og testes skal måles og testes, og alt der ikke kan har ingen værdi. Derfor ser vi nu børnearbejde genintroduceret, men i en moderne kontekst i form af lektier.
At gå i skole ligner mere og mere en børnefabrik, hvor produktiviteten i form af bestået test og udførte lektioner er selve målet. Der er ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved udviklingen. Skolereformen cementerer udviklingen.
Uanset hvor meget kritik der har været af netop skolereformen, så har spørgsmålet om lektier ikke været udsat for kritik. Tværtimod er lektier blevet rehabiliteret, - som lektiehjælp og faglig fordybelse.