Pressemeddelelse fra LFS, den 21.12.2007:

Medarbejderne på Tokanten frikendt for grove medieanklager

Den seneste uges mediedebat om botilbuddet Tokanten startede med en voldsom kritik fra en tidligere ansat medarbejder og drejede sig om to forhold.

For det første, at personalets indberetninger om magtanvendelser aldrig er blevet videresendt til forvaltningen, som de skulle have været.

Og for det andet beskrivelser af forholdene som umenneskelige og konsekvent krænkende. Vilkårlige magtanvendelse, lemfældig omgang med medicin og en rå pædagogisk praksis synes at have været dagligdagen for otte borgere med svær udviklingshæmning.

Det første har længe været et anerkendt faktum. Ledelsen af botilbuddet har ikke sendt indberetningerne ind, og personalet har derfor aldrig fået de tilbagemeldinger fra hverken forstander eller forvaltning, som de havde brug for. De har været overladt til sig selv i frustration over nogle forhold, der burde have været handlet på. For hver gang, de havde udført og indberettet en magtanvendelse, var der blot rungende tavshed fra ledelsen - uanset om den var inden for, overskred eller lå på kanten af, hvad cirkulæret om magtanvendelse tillod.

Spørgsmålet om beboernes daglige liv i botilbuddet har derimod har bygget på en række beskrivelser af episoder, hvor der har været anvendt magt. Spørgsmålet om omfanget og den egentlige karakter af disse indgreb har det hidtil været umuligt at gennemskue - og ikke mindst har spørgsmålet om hvorfor dette har fundet sted, været ganske ubesvaret. Nu foreligger forvaltningens redegørelse, og langt de fleste brikker falder på plads.

Ulla Baggesgaard, Næstformand i LFS er blevet bekræftet: "Redegørelsen bekræfter det billede af dagligdagen i Tokanten, jeg har fået gennem LFSs medlemmer, nemlig at arbejdsforholdene har været stærkt præget af et personale, der har villet det bedste, men har været underlagt vilkår, der har berøvet dem mulighederne for konsekvent at handle i overensstemmelse hermed. 109 indberetninger om beboeres vold mod personalet er jo et entydigt tegn. Først og fremmest har der ikke været den nødvendige faglige ledelse og sparring, eller de nødvendige diskussioner og afklaringer i personalegruppen, men også de fysiske rammer og personaleressourcerne har været helt utilstrækkelige. Ikke desto mindre har personalet forsøgt at skabe en tryg dagligdag for alle beboere."

De pårørende er enige i dette, forlyder det fra møder mellem forvaltningen, medarbejderne og de pårørende. Ulla Baggesgaard siger herom "Vi har hæftet os ved, at de pårørende ikke har kunnet genkende det unuancerede billede af forholdene, der har været gengivet i medierne. De har tværtimod tilkendegivet, at de har oplevet, at beboerne trives, og personalet har en høj etik og moral. Omvendt har de peget på, at de fysiske rammer på Tokanten er helt urimelige, og at der bør sættes flere ressourcer af til botilbuddet."

På det ekstraordinære Socialudvalgsmøde i går d. 20.12. blev der på intet tidspunkt rejst kritik af personalet. Det taler for sig selv. Der blev derimod rejst en kritik af forvaltningen for at reagere alt for sent. Dette er LFS helt enig i!

Ulla Baggesgaard understreger, at personalet på alle offentlige institutioner og tilbud skal kunne komme til orde, såfremt de oplever forhold, der er kritisable: "Det har personalet på Tokanten så også gjort. De er gået til deres forstander, hvilket er den logiske vej at gå. Problemet har været, at forstanderen ikke har handlet på deres nødråb, og lagt låg på, når de - bl.a. også gennem de mange indberetninger - har søgt at gøre forvaltningen opmærksom på forholdene. Derfor er det godt og stærkt af en tidligere ansat pædagog, at hun er gået videre og har været så vedholdende, som tilfældet er. Men problemet i den slags sager er jo så, at når først de havner i medierne, så forsvinder alle nuancer - og så gøres f.eks. det, at indberetningerne aldrig kom videre synonymt med, at så må der være foregået massivt misrøgt og straf som et dagligt pædagogisk redskab. Nu ved vi så, at det sidste ganske enkelt ikke har været retvisende.

Nu følger så en tid, hvor alle parter i sagen må forsøge at se fremad. Socialudvalget må finde en fremtidig samarbejdsform, forvaltningen må afklare sin sagsgang og medarbejderne på Tokanten skal lande efter mediestormen for at begynde at se fremad. Det vil kræve ro, omtanke og samarbejde.

Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS kan træffes på 30948134