Læserbrev sendt til Berlingske Tidende den 5. marts 2008

Svanen, der blev til en grim ælling - eller hvad?

"Der kommer en artikel om Svanehuset i avisen?"

To uger gik der fra vi fik denne kedelige og uforståelige besked, til kritikerens blyant havde tværet os til. To uger gik vi og ventede på kritikerens lup. Nu har vi læst artiklen og ved, hvad vi skal forholde os til.

Men hvem gider høre på os?

Hvor er det dog ærgerligt, at K. Krogh og M. Frich ikke har spurgt os. De fravælger folk, der kan nuancere billedet af Svanehuset. Denne ensidige fremstilling af vores arbejdsplads medfører frustration og utryghed blandt personale, beboere og forældre.

Vi arbejder indenfor et område med et belastende psykisk arbejdsmiljø. Der ligger et arbejdspres pga. den forventede skriftlighed, der hele tiden kræver en større og dybere dokumentation, vores normering på område, den manglende rekruttering osv.
Hvad tænker I på Kasper Krogh og Morten Frich at omtale os så ensidigt uden at have flere vinkler med?

Tror I, at det nu bliver nemmere, at rekruttere? Tror I at der nu vil opstå færre fejl?
Vi sidder med en mistro til nyt personale, om deres motiver er reelle, eller om det er endnu en journalist med skjult agenda?

Vi sidder med følelsen af at vores ageren i forhold til de metodiske overvejelser og refleksioner vi har i dagligdagen, konstant bliver sat på spidsen. Dette udløser en konstant tvivl om hvor vidt vores pædagogiske overvejelser bliver anerkendt. Gang på gang oplever vi at skulle navigere i gråzoner med etiske dilemmaer, hvilket vi er gode til.

Hvor er anerkendelsen for det gode arbejde vi dagligt udfører?

For at efterleve Jeres krav om et fuldstændigt fejlfrit miljø, kræver det, at vi for fremtiden skal agere som robotter. Hvor er menneskeligheden, etikken og omsorgen i det?
Selvom vi har procedurer, der skal forhindre, at der sker fejl og vi er opmærksomme på, at vores børn er helt afhængige af, at vi passer på dem, sker der fejl, det vil vi ikke kunne undgå. Det vigtigste er, at der her hos os er et miljø, hvor der er åbenhed omkring at der sker fejl, så de kommer frem i lyset og vi kan lære af dem, så vi kan handle og reflektere på dem.

Vi er faktisk et Svanehus med ansatte, der udfører og yder et godt fagligt og professionelt arbejde. På trods af mediernes heksejagt, der fortæller læserne det modsatte. Vi skal brændes og vi ved ikke, hvornår og hvorfor. Det er provokerende og frustrerende.

Vi oplever at Svanehuset er en arbejdsplads med en god og åben dialog. Hver gruppe har en AMU repræsentant, en SU repræsentant, en ?lokal? afdelingsleder, en Tillidsrepræsentant, en fagforening, en forstander, hvis dør altid er åben.

Hvis dette ikke indbyder til åben dialog, hvad er gør så?

Irene Sørensen
Kristine Madsen
Marta Gawron
Rikke G. Thomsen
samt alle pædagoger i Svanehusets gruppe 4