LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS' ledelse og kontaktpersoner
  • Repræsentantskabet
  • Repræsentantskabsmøde 2010
  • Vedtaget fremtidigt arbejde
 

Sidemenu

  • Referat fra repræsentantskabsmødet
     
  • Skriftlig beretning
     
  • Vedtaget fremtidigt arbejde
     
  • Forslag til fremtidigt arbejde
     
  • Indkomne forslag
     
  • Udtalelse: Ja til en ny politik, der sætter mennesker over profit
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
11.1.2011  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Fremtidigt arbejde for LFS

Vedtaget på repræsentantskabsmøde november 2010

Fremtidigt arbejde.

En vigtig opgave i det fremtidige arbejde er, at vi manifesterer os som en pædagogisk faglig organisation, hvor en af de væsentligste opgaver er at sikre/bevare medlemmernes arbejdspladser.

Arbejdspladser, hvor der skal opleves tryghed i ansættelsen, hvor et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtig for, at personalet (LFS’ medlemmer) kan udføre kerneopgaven: at skabe et udviklingsmiljø, hvor børn og brugere får vækstrammer til at blive helstøbte selvtænkende/reflekterende og demokratiske individer.

Kampen for offentlig velfærd er absolut en hovedopgave i den kommende repræsentantskabsperiode.
Derfor skal LFS:

Tage aktiv del i samarbejdet med andre faglige organisationer, brugerorganisationer og politiske partier med henblik på at bevare og videreudvikle den danske velfærdsmodel i en solidarisk retning.

Arbejde aktivt for at arbejdet med velfærd foregår i offentligt regi under offentlig, demokratisk kontrol.

Forvaltningens enevælde og retten til at definere ud fra et gammeldags styringsdomæne, med nye markedsorienterede teknologier som NPM (New Public Management) skal erstattes med moderne styringsmodeller, der bygger på velfærdsledelse. En moderne velfærdsledelse bygger på dialog, videndeling og procesformidling. Et progressivt krydsfelt og organisatorisk fællesforståelse er den kontekst og fællesmængde, hvorudfra LFS vil operere. LFS vil gerne hjælpe med at anvise en velfærdsmodel.

LFS skal i den kommende repræsentantskabsperiode udarbejde en praksisnær og almen forståelig definition af begrebet ”New Public Management”, således at alle medlemmer får forudsætning for at deltage i de (fag-)politiske diskussioner.
Ansvaret for dette arbejde ligger i Hovedbestyrelsen.

  • Sammenhæng & helhed: Frem for at være splittet i isolerede, små miljøer med hver sine mål, må offentlige serviceydelser skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af forskellige områder, fagforvaltninger og fagligheder for at nå det fælles mål: et godt og meningsfuldt liv.
  • Kvalitet & kompetence: Professionel viden og indsigt, faglige vurderinger og gensidig faglig sparring og læring skal tillægges afgørende betydning, frem for at værdisætte markedslogikker med konkurrence som et mål i sig selv.
  • Brugere & ansatte: Der skal være et styringssystem baseret på tillid, respekt og anerkendelse til de ansatte, som giver de ansatte faglig autonomi og udviklingsmuligheder, så de stimuleres til en forsat demokratisk udvikling og fornyelse af den offentlige sektor.
    Brugerne af de offentlige tjenester skal have direkte mulighed for at bidrage til udviklingsarbejdet.
  • Innovation i den offentlige sektor: Innovation i den offentlige sektor drejer sig om at skabe grundlaget for et demokratisk styringssystem, hvor den offentlige sektor kendetegnes ved høj kvalitet.
    LFS vil gerne anvise en dialogbaseret vej til i højere grad at formidle organisatorisk nytænkning og krydsfelt mellem forvaltning og praksisfeltet frem for uigennemtænkte beslutningsprocesser. Den offentlige sektor skal være drivende i at indføre nye, bedre og bæredygtige teknologier, og bedre måder at løse velfærdsopgaver på, og derigennem blive mere effektiv til gavn for de ansatte, brugere og borgere.
  • En tidlig sammenhængende indsats: Det er nødvendigt at arbejde for en tidlig og sammenhængende indsats, forstået på den måde at både indsats og forebyggelse starter allerede i dagplejen/vuggestuen og fortsætter gennem børnehave, fritidshjem/KKFO og klubberne. Dette løses ikke ved indførelse af læreplaner og test i daginstitutioner og dagpleje, ej heller ved oprettelse af heldagsskoler.
    Derfor skal LFS også afvise usammenhængende udspil som tvangsindskrivning i daginstitutioner, ghettoplaner og udgangsforbud.
  • Det meningsfulde ungdomsliv: LFS skal arbejde for en 0-25 års indramning af børne- og ungearbejdet for at sikre en meningsfuld og sammenhængende indsats og se udvidede muligheder for inddragelse af unge i LFS’ arbejde inden for områderne.

Arbejde for at udlicitering og privatisering af offentlige opgaver standses og at allerede udliciterede og privatiserede opgaver rekommunaliseres, således at arbejdsområder/arbejdsopgaver, der er kontinuerlige og offentligt finansierede, forbliver under direkte offentlig kontrol og at viden/indsigt ikke går tabt.

Arbejde for at alle dele af de offentlige forvaltninger, herunder tværgående konstruktioner er gennemsigtige og under almindelig demokratisk kontrol.

Arbejde sammen med de tre ledersektioner og områder for systematisk at gennemgå områderne for opgaver, der ikke er lovunderede og tager tid og ressourcer fra kerneydelsen, og derefter foreslå dem nedprioriteret eller fjernet overfor politikerne, for at skaffe mere tid og ressourcer til kerneydelsen.

Arbejde for at de pædagogiske velfærdsområder forbliver under pædagogisk ledelse, herunder at den samlede organisation understøtter arbejdet med ledelse i flere niveauer, medarbejderindflydelse i ny kontekst og pædagogisk mangfoldighed i større/store organisationer.

Arbejde for at understøtte rammerne for MED/SU for derigennem at styrke medarbejderindflydelse, samarbejde på arbejdspladsen og et øget fokus på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Arbejde for at det pædagogisk uddannede område indgår i et fremadrettet lønprojekt med henblik på at skabe ligeløn mellem mænd og kvinder (mandefag og kvindefag).

Arbejde for at LFS fortsat er en synlig og aktiv fagforening, hvor der er plads og rum til uenighed og konstruktiv dialog, og hvor det enkelte medlem inviteres til aktiv deltagelse uden automatiske krav om tillidsposter i øvrigt.

LFS skal med andre ord kvalificere et fagfagligt velfærds rationale på en lang række områder.

LFS ser denne strategi som særlig nødvendig, da vi må lave et Humanistisk modspil til det, vi i dag som oftest møder som NPM udspil.

Ud over de allerede nævnte strategier vil LFS derforuden gerne medvirke til at anvise løsningsstrategier. LFS inviterer gerne til et skabende krydsfelt.

Udfoldelsen af det fremtidige arbejde varetages af hovedbestyrelsen, de tre ledersektioner og de tre områdebestyrelser.
Forretningsudvalget er ansvarligt for evt. behov for koordination.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/5924 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/5924 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/5924 Loadtid: 0.040 sek.
Download logo