Netop nu
LEDERSTILLINGER MÅ VENTE TIL BØRNENE BLIVER STORE
De første resultater fra en stor FTF-undersøgelse blandt 5000 private og offentlige ansatte viser, at medarbejdere med børn i højere grad takker nej til ledelsesopgaver. De udsætter deres lederkariere. Det skal lægges oven i, at der i Danmark er tendens til at træde ind på arbejdsmarkedet sent.
Men spørgsmålet er om ikke det offentlige, der har tradition
for at tilbyde mere på de »bløde« jobparametere har en chance for at tilbyde job, hvor ledelseansvar og familieliv kan kombineres.
Det kræver, at der fortsat fokuseres på at udvikle ledelse i offentlige rammer, og at det ikke kun ses som et halehæng til privat managementtænkning.
Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen, Handelshøjskolen,mener at det er svært for ikke mindst de offentlige arbejdspladserat løse det store rekrutteringsproblem. ”Set fra medarbejderenssynsvinkel kan det være svært at se, hvorfor man fx skal vælge at blive leder i det offentlige, når man kan se, at det fører til både mavesår og stress samtidig med, at lønnen ikke er noget at snakke om.”
JANTELOVEN PÅ VEJ UD
Danskerne vil have anerkendelse og være bedre til at anerkendeandre, privat og på arbejdspladsen, skriver Kristeligt Dagblad. ”Anerkendende kommunikation” eller ”Apreciative Inquiry” er ikke længere ukendt. Men det er vigtigt at anerkendelseikke forveksles med ros, som går på præstation, mens anerkendelse stikker dybere og handler om at bemærke individet
for det, det er. Berit Hertz, som har redigeret bogen Anerkendelse i børnehøjde, rådgiver bl.a. daginstitutioner i emnet. Anerkendende kommunikation er et opgør med forestillingen om at man bør være beskeden, hvis man er god til noget.
Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi, mener at anerkendelse og forventninger er hinandens forudsætninger, og at man skal have forventninger til børn. Ellers ender de i et eksistentielt vakuum og risikerer at blive overdrevent selvoptagede, fordi de så kun ser deres egne behov.
UDSAT FOR SEKSUELLE OVERGREB
En rundspørge i 149 døgninstitutioner foretaget af amternes og kommunernes forskningsinstitut, AKF, viser at seksuelle overgreb og krænkelser af udsatte, anbragte børn på døgninstitutionerne er et udbredt fænomen. 572 børn og unge menes at være blevet seksuelt krænket, typisk af et mandligt familiemedlem, før de blev anbragt, og 71 børn og unge er blevet udsat for seksuelle overgreb, mens de var på døgninstitutionen, typisk af et andet barn eller ung. 80 pct. af døgninstitutionerne har oplevet, at børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb.
Docent Jill Mehlbye fra AKF siger til Berlingske Tidende at pædagogerne skal klædes bedre på i emnet, og at kommunerne skal tilbyde børnene og de unge en egentlig terapeutisk bistand fx. via psykologer. De færreste institutioner har en handlingsplan for, hvordan man bedst hjælper de krænkede, og de færreste pædagoger kender til den handlingsplan mod seksuelt misbrug af børn, som regeringen lancerede i 2003, eller den lange række pjecer, som er udgivet om emnet.
TYCHO BRAHE PÅ NATIONALMUSEET
I anledning af renæssanceåret sætter Nationalmuseet fokus på ”den adelige forsker med sølvnæsen” – astronomen Tycho Brahe (1546-1601). En stor udstilling løber fra den 16. september 2006 til april 2007.
De fleste kender Tycho (Tyge) Brahe, som astronom eller som manden med sølvnæsen. (Hans bedrifter som astrolog underbetones derimod helt og aldeles – men astronomi og astrologi blev faktisk set i sammenhæng i 1500-tallet). Hans beskrivelser af en Super Nova (”ny stjerne”) vakte opsigt i hele Europa, og på baggrund af hans observationer fandt hans assistent
Johannes Kepler frem til planeternes ellipseformede bevægelser omkring solen. Sølvpladen på næsen skyldes at han fik hugget en del af sin næse af i en duel!
Udstillingen er righoldig for både børn og voksne, ligefra en stramt symmetrisk renæssancehave over hans ”forskningscenter”, Uraniborg på Hven til hans død i Prag. Børnene får mulighed for at møde Tycho Brahes verden via et særligt børnespor. Tycho Brahes nar Jeppe giver børnene sine skæve vinkler på Tychos liv og det omgivende samfund. Børnene kan således både se den ”store” udstilling lige som alle andre, og få deres egne, særlige oplevelser med hjem.