Mennesker eller militært isenkram?

Finansministeren smækker kassen i, og kommunerne får ikke penge til børn, ældre, handikappede eller psykisk syge. På grund af den økonomiske krise er der ikke noget at komme efter, forklarer han. Alligevel kan regeringen let finde penge til mere militært isenkram.

Netop nu forhandler Kommunernes Landsforening med finansminister Claus Hjort Frederiksen om, hvor mange penge kommunerne må bruge på at få samfundet til at hænge sammen, når budgetterne for 2010 skal lægges til efteråret.

Finansministeren har meldt ud, at det bliver nødvendigt, at ”..der udvises den yderste økonomiske tilbageholdenhed i økonomiforhandlingerne”. Med andre ord: Kommunerne må selv skære i de pressede budgetter, og skal ikke regne med støtte fra regeringen, når der skal bygges skoler, børnehaver eller botilbud til dem, der ikke kan klare sig selv.

Men der foregår også nogle andre forhandlinger i disse dage. Der skal vedtages et nyt forsvarsforlig.

Her har piben en anden lyd. Statsministeren sagde den 29. april, at han ikke kan se for sig, at det vil kunne lade sig gøre at bringe de forsvarspolitiske drøftelser i mål, uden at der er flere ressourcer. Regeringen vil hellere bruge flere penge på krudt og kugler end på børn og gamle.

Venstre forsvarsordfører, Karsten Nonbo, anklager Socialdemokraterne for ikke at ville være med til at hælde endnu flere penge i forsvarets fallitbo. Og det på trods af, at forsvaret under denne regering har været en større ledelsesmæssig katastrofe end rigspolitiet. Underskud og fejlinvesteringer i ubrugeligt isenkram har gjort det tydeligt, at der er brug for en ledelsesmæssig genopretning af forsvarsministeriet.

- Socialdemokraterne skal ikke trække os rundt i manegen og tro, at forsvarets budget kan holdes inden for den nuværende ramme, lyder det fra Karsten Nonbo. Man mistænker, at regeringens eneste ide er at kaste gode penge efter dårlige i håb om at dække over den manglende styring af økonomien i forsvaret. Med mindre de bare lader tykhovedet borgerlig-nationalistisk militarisme få forrang over uddannelse, børnepasning, handikappede og ældrepleje.

Men hvor er Claus Hjort Frederiksens faderlige formaninger om økonomisk tilbageholdenhed i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig?

Dansk økonomi er ved at gå i stå, samtidig med at kommunerne er presset til det yderste. Kommunerne har påpeget problemerne gentagne gange, og bla. har vismændene foreslået, at kommunerne får flere penge til investeringer. Modsat den militære rodebutik, så leverer kommunerne rent faktisk de ting, dansker står og har brug for.

Skal vi give penge til et militær, der på trods af ubesatte stillinger har store underskud? Til et militær, som gang på gang kludrer med indkøbet af dyrt isenkram: Helikoptere der ikke kan bruges, Challengerfly der ikke kan flyve langt, køretøjer der ikke kan pansres, softwarefadæserne DACCIS og DEMARS, radarsystemet Ocean Eye der ikke kan se, og Tårnfalken der ikke kan flyve. Man forstår godt, at Socialdemokraterne på Christiansborg gerne vil se en minister med bedre styr på forsvaret, før militæret får en større check.

Skal Danmark bruge endnu flere penge på militært bras eller skal vi ikke se at få renoveret de skoler og få lavet ordentlige forhold for de psykisk syge?

Ritt Bjerregaard